Her er Mads Vads private kærlighed gennem 10 år

Det er 10 år siden, at danser Mads Vad mødte sin hustru Nana – og scorede hende med ti shots.

Artiklen er første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.

De fleste kender nok den storsmilende jyde fra det populære TV 2-program 'Vild med dans', men udover efterårets dansende fredage er Mads Vad et meget privat menneske.

Hans private liv er noget, han værner om, og det gælder altså også hustruen Nana Vad Strand, som han kunne fejre seks års bryllupsdag med den 14. juli 2024. 

10 shots senere

39-årige Mads Vad har i år dannet par med sin 10 år yngre kone i netop 10 år.

Mødet, der fandt sted for 10 år siden, skete i de sene nattetimer, da Mads og Nana mødte hinanden på natklubben Mojos i Aarhus. Her brugte dansedarlingen et velkendt scoretrick.

"Købte 10 shots til hende og hendes veninde, og et par timer senere fik jeg et telefonnummer," fortalte han engang til SE&HØR.

Under en tur til Gammel Skagen i 2016 friede Mads Vad til Nana, og to år efter blev de gift. I maj 2019 blev parret forældre til sønnen Xander, som er fyldt fem år i år.

I 2023 skiftede 'Vild med dans'-danseren og Nana lejligheden i Aarhus ud med en større villa på 124 kvadratmeter og 104 kvadratmeter kælder med udsigt til vandet i Egå til den nette sum af 8,8 millioner kroner.

Se parret herunder: