Magnus Millang: "Folk, der er uærlige over for sig selv, er latterlige"
Om tubekaviar på ostemadder, afsky for fornægtelse og den testosteron-charmerende forsanger fra favoritbandet Metallica.
Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
– Det har jeg 100 procent uden at blinke, da jeg lavede filmen ”Selvhenter” med min lillebror. Det er jo på mange måder et livsmål, det med at få lov til at lave film. Og det har virkelig været fedt, selvom det er sindssygt hårdt, når man er i det. På mange måder minder det om at bestige et bjerg – det er vildt skod, når det står på, men når man når frem, tænker man: Hold kæft, hvor var det fedt! Jeg synes faktisk, at skriveprocessen er allerfedest, for det er dér, hvor ideerne er mest friske, og alt kan lade sig gøre.
Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– Ofte at jeg elsker at tømme champagne på gulvet og brænde pengesedler af. Den der syge overklasse-dreng, der lider af fadersvigt. Det har været sjovt at lave Jeppe K (karakter fra hans sketchshow Danish Dynamite, red.), men jeg har jo ikke brug for at lave champagne-vask. Jeg har været ude for, at folk har hældt en flaske champagne ud på gulvet foran mig.
Hvornår græd du sidst?
– Da vi skulle filme slutscenen på ”Selvhenter”. Det var et rent maraton, vi havde været igennem, min bror og jeg, og det var også en personlig historie, så der fældede jeg en tåre. Det var et rørende moment for os begge.
Færdiggør sætningen ”jeg bliver upopulær, når jeg siger det, men…”
– Jeg kan godt lide tubekaviar ovenpå en ostemad. Det er nok lidt et tabu. Jo stærkere osten er, jo bedre, hvilket kan lyde meget klamt, så der er faktisk en fare for, at jeg kan blive upopulær, når jeg siger det.
Hvornår synes du, at andre mennesker er latterlige?
– Når jeg kan mærke, at de er uærlige over for sig selv. Fornægtelse er latterligt, især når folk foregiver, at de er cool og ikke har brug for hjælp, men alle omkring dem kan se, at det ikke er tilfældet.
Hvad er dit bedste barndomsminde?
– Som femårig tog vi i Dyre-haven, min far og jeg. Det var dengang, det rent faktisk sneede i vintermånederne. Vi tog billeder af hjorte, kan jeg huske, og det står klart for mig som en virkelig god dag. Han fik mig til at føle, at jeg var fotografen. Min far har givet mig kærligheden til fotografi, og det har vi nørdet meget med sammen.
Hvad er det vigtigste du har lært af din far?
– Min fars optimisme og evnen til ikke at være for følelsesmæssigt tilknyttet til materielle ting.
Hvad er det mest ligegyldige, du ejer?
– Et Metallica-longboard, som jeg aldrig kommer til at bruge, fordi jeg ikke kan stå på skateboard. Det ligger nede i kælderen, og jeg ved ikke helt, hvorfor jeg købte det.
Hvilken dag har betydet mest i dit liv?
– Livets kliché: Den dag jeg blev far. Man ville ønske, at man kunne være original, men så ville man jo lyve. Det er jo det største vendepunkt i ens liv, jeg tror ikke, det kan blive større. Jeg tror ikke, man kan opleve et større skift i egen person, og når det så er forbundet med lykkelige omstændigheder, bliver det den største dag i ens liv.
Hvis du kunne vælge frit – levende som død – hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Af alle mennesker i hele verden skulle det være James Hetfield (forsangeren fra Metallica, red.). Det er noget musik, jeg har lyttet meget til i min ungdom og mit liv, og James virker som en vanvittigt sød mande-mand. Meget tes-tosteron-charmerende, og så er han jo rockstjerne. Jeg har allerede sat flueben ved Lars Ulrich, så den næste er James.