Malene og Gordon flyttede fra storbyen til provinsen for at dyrke nærværet: "Vi har droppet caféture, cocktails og fitness"

Spørger man Malene og Gordon om, hvordan hverdagen skal se ud, svarer de samstemmigt og uden tøven:

– Den skal se ud, som den ser ud. Vi har tre børn, så der er altid gang i den, men der er ro omkring det, vi gør. Ungerne har deres skole og aktiviteter, som de skal prioritere, og derfor holder vi igen med selv at have for meget, vi også skal. Vi går ikke så meget ud, men nyder rødvinsmiddage og hygge med vennerne, vi har her, siger Malene, der hellere vil sørge for, at hendes familie har en god hverdag, end at prioritere yoga, byture og selvrealisering.

– Jeg vil gerne være derhjemme. Det er ikke vigtigt for mig at være ude og drikke kaffe på café og drinks på en cocktailbar. Så er det hyggeligere med en kaffe med naboen i vores egen have.

Og de har ingen planer om at flytte tilbage til byen, når børnene bliver ældre:

– Vi har ikke været så bevidste om, at vi skulle ud af byen eller have en rolig hverdag. Det føltes ikke som en aktiv beslutning, men mere som den eneste mulighed. Vi har gjort, hvad der føltes rigtigt, og vi flytter aldrig herfra.

Gordon, der selv er vokset op i Lejre, vidste, hvad de valgte til – og fra – med en tilværelse uden for byen:

– Jeg synes, at det er et af de dejligste områder i Danmark. Vi kan bo i et stråtækt hus med høns i haven og skoven lige ved siden af og samtidig være på Hovedbanegården på 45 minutter, hvis byen trækker. Det gør den bare sjældent. Vi sætter pris på roen og fællesskabet herude. Vi kender forældrene fra skolen godt, og der er en ægte følelse af sammenhold. Der er et foreningsliv her, som byen ikke kan matche. Vi har for eksempel fællesspisning en gang om måneden, hvor alle kan få god mad for 40 kroner. Der kommer næsten 100 mennesker hver gang, og så skiftes vi til at lave måltidet og rydde op. Jeg sidder også i bestyrelsen i fiskeklubben i Roskilde og har været med til at starte en forening, der skal sikre, at vi får en skateboardbane i Lejre, fortæller Gordon.

– Jeg føler ikke nogen deciderede afsavn, men de spontane aftaler er svære. Du går ikke lige på fortovscafe og får en øl med en ven. Og selvom mine københavnervenner jo bare kunne tage herud og sidde på min terrasse og kigge på naturen, så kræver det hele lidt mere planlægning. Mange af mine gamle venner bor her stadig; min bedste ven bor fem minutter herfra med skateboardrampe i baghaven, så vi ses jo hele tiden. Vi hænger heller ikke i en klokkesnor i forhold til børnene. De kan stort set cykle og gå selv til både skole og legeaftaler, fordi vi har et fint stisystem. Der er en enorm frihed forbundet med, at vi ikke skal overvåge dem og bekymre os for trafikken.

Sæt farten ned, og drop sukkerpolitikken

Når man spørger til kerneværdierne hos Gordon og Malene, er ro og tryghed centrale elementer i deres familieliv. Malene, der ud over at undervise også er studievejleder, oplever, at der er alt for meget pres på de unge:

– Det bekymrer mig, at det hele skal gå så stærkt. Der er så stort fokus på præstation og alt, hvad der kan måles og vejes.

De unge dømmes mere på, hvad de kan, end på, hvem de er som mennesker. I vores hjem er kerneværdierne kærlighed, tryghed og fællesskab. At vi gør ting sammen og hjælpes ad. Vi har meget selvhjulpne børn, der er vant til at hjælpe til – de store børn kan for eksempel godt bade og putte deres lillebror. Det er naturligt for dem. Vi prøver at lære vores børn at være ærlige, at vi kan tale om og fortælle hinanden alt. At kærligheden er der uanset hvad, siger Malene, der også kan bekræfte, at det at samles om nydelse og hygge er vigtigere end kostprincipper og sukkerpolitik.

– Vi har fredagsslik, men børnene får ikke slik i hverdagene. Kager tæller ikke med. Vi elsker kage og bager meget – alt fra drømmekage og kanelsnegle til muffins og cookies. Wilma bager selv. Vi har den regel herhjemme, at du må lave, hvad du vil, bare du rydder op efter dig selv.

Gordon, der står for maden derhjemme og laver det, Malene kalder far-retter (variationer af moderne klassikere som kylling i karry og spaghetti med kødsovs), tænker også meget over, hvordan deres egen hverdag skal repræsentere en modvægt til samfundets umenneskelige hastværk:

– Teknologien og det, den gør ved vores psyke, er uden tvivl det, der bekymrer mig mest, og jeg føler mig relativt magtesløs. Hvordan påvirker den mig og mine børn, hvad gør teknologien ved vores nærvær og tiden, vi kan bruge på at fokusere på noget? Medier, penge og verdensmagt er uigennemsigtigt knyttet sammen, og vi bliver revet rundt uden helt at kunne gøre noget. Her er fiskeriet den optimale modpol, fordi fiskeri kræver ro og tid i naturen. Her bliver jeg mindet om, at jeg bare er en lille person på en kæmpe planet, der snurrer rundt. Lige pludselig må jeg forholde mig til sol, vind, stjerner, have og kredsløb. Og jeg finder mit sted som en lille organisme i en større sammenhæng.

OAP'ster-familien Henriksen

• Malene W. S. Henriksen, 36, er lektor i dansk og engelsk og studievejleder ved Roskilde Katedralskole.
• Gordon P. Henriksen, 40, er uddannet i human økologi, biologi og kommunikation og er selvstændig med virksomheden Megalops, hvor han formidler glæden ved lystfiskeri gennem radio, tv og kursusvirksomhed.
• De bor i Lejre tæt på Roskilde med børnene Hannibal, 11 år, Wilma, 8 år, og Walter 3 år.