Denne artikel blev først bragt hos HER & NU. Dette er en redigeret udgave.
I øjeblikket ruller TV 2s populære program ”Forræder –
Ukendt grund” over skærmen, hvor Marc Karaket Bach Nielsen sammen med sine forræderiske sammensvorne
skal snyde de loyale.
Trods sine evner til at bedrage, har det ikke altid været
lige let for Marc at tro på sig selv. Marc er genetisk lille, da hans mor er fra Thailand, og da han var yngre, var han også meget spinkel.
"Jeg var nem at skubbe væk på fodboldbanen i folkeskolen. Når man ikke er så stor, får man en følelse af ikke at blive lagt mærke til, og det påvirkede mit eget selvbillede," fortæller Marc.
Han fik dog for nogle år tilbage en ny chef, og så ændrede alt sig.
"Jeg fik job i et fitnesscenter som receptionist.
Jeg fik verdens sødeste chef, der har støttet mig i tykt og tyndt. Og han
pressede mig ud af min comfort zone og introducerede mig til træningsverdenen," fortæller Marc.
Efter Marc fik øjnene op for de store maskiner og det
svedige træningstøj, tog det en positiv drejning for hans mentale helbred.
"Så tog det ene det andet, i takt med at jeg trænede,
og jeg begyndte at få lidt større muskler. Det gjorde noget for
selvbilledet, at jeg begyndte at tro på mig selv. Så det ydre og det
indre udviklede sig ligesom parallelt," fortæller Marc.
I dag har Marc stor selvtillid, og han har selvtillid til at stå ved sine følelser, som han ikke er bleg for at vise frem på tv.
Se "Forræder - Ukendt grund" hver lørdag kl. 22.40 på TV 2 Echo eller på TV 2 PLAY.