Margrethe Vestager har fokus på én vigtig ting, når hun er chef for andre
Da Margrethe Vestager var ung, mødte hun en ældre, ubehøvlet mand og tænkte: ”Aldrig vil jeg blive ligesom ham”. Derfor har hun nu fokus på én særlig ting i sin ledelsesstil.
Apple. Google. Meta.
Det er nogle af de virksomheder, Margrethe Vestager har lagt arm med i løbet af sine ti år som konkurrencekommissær i Europa-Kommissionen.
Umiddelbart vil man tænke, at det er et job, som kan gøre enhver bitter og indebrændt – men hvis man spørger Margrethe Vestager selv, er hun faktisk blevet et venligere menneske i årenes løb. Det skyldes blandt andet en oplevelse for mange år siden.
”For tusind år og en sommer siden, da jeg var helt ung politiker, mødte jeg en mand, som var i begyndelsen af 70’erne, og han var et røvhul. Dér tænkte jeg: ”Aldrig vil jeg blive ligesom ham”. Heldigvis tror jeg ikke så nemt, at man kommer til at bevæge sig den vej, når man omgiver sig med gode mennesker.”
Det fortæller hun i ALT for damerne uge 49, og uddyber, at hun har gjort sig umage for at bevare et positivt livssyn.
”Jeg tror på, at man skal angribe med venlighed, hvis man vil rykke noget. Det er også den måde, jeg leder på. Jeg responderer selv utroligt dårligt på skældud, og jeg har aldrig mødt nogen, der responderer rigtig godt på det, så det har jeg aldrig praktiseret. Jeg kan selvfølgelig være bestemt, men jeg prøver at afholde mig fra at skælde folk ud.”
Det gælder også, når hun sidder over for firmaer som Google og Amazon ved forhandlingsbordet.
”Jamen ja, jeg er altid venlig. Det er ikke sikkert, at de får ret, og det er ikke altid, der er så meget fleksibilitet hos mig, men der er jo stadigvæk ikke nogen grund til at råbe ad folk. Så siger man: ”Prøv at høre her, vi kan godt se jeres argumenter, men vi har tungt vejende modargumenter. Vi kommer til at give jer en bøde, og vi kommer til at forsvare det i retten”. Man behøver ikke at blive hård eller uvenlig.”
Resultater opnås i fællesskab
Margrethe Vestager er ikke kun blevet mere positiv med årene, men også mere optimistisk. Ikke på en ”ja, det ser sort ud nu, men himlen er altid blå over skyerne”-måde, men derimod optimistisk om, at vi sammen kan rykke på ting, når det virkelig gælder.
”For eksempel under corona, hvor der blev udviklet og produceret en vaccine hurtigere end nogensinde før, eller under krigen i Ukraine, hvor EU straks åbnede dørene for flygtninge. Fordi jeg har set forandringer ske, tænker jeg, at det kan vi gøre igen,” siger hun og tilføjer:
”Det gælder for de ting, jeg arbejder med, lige så vel som det gælder for vejfester, beskyttelse mod stormfloder og alt muligt andet: Det sker kun, når nogen gør noget sammen."
Den tilgang har hun altid haft. Hun er vokset op i en lille by i Vestjylland, som hedder Skovlund. Der var ingen haller i cykelafstand, selvom ”cykelafstand” i Jylland er pænt langt. Så samlede man ind og byggede hallen selv.
"Det er noget af det første, jeg kan huske fra min barndom. Så jeg er vokset op med, at man gør ting i fællesskab, og at man handler, hvis der er noget, man gerne vil ændre. Alle vores venner og bekendte var folk, der gjorde ting. De passede deres arbejde, og når de så var færdige med dét, gjorde de noget andet – sørgede for, at der var gymnastikstævner, spejderlejr eller sportsfester. De tænkte overhovedet ikke på, at andre kunne gøre det for dem. Man gjorde tingene sammen og fik det til at fungere. Det er et kæmpeideal for mig.”
Læs hele interviewet i ALT for damerne uge 49, hvor Margrethe Vestager også fortæller om langdistanceforholdet til sin familie, og hvordan hun har undgået stress i sit virke – som en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden, som hun er blevet kåret til af Time Magazine.