Maria Montell: "Det skete meget pludseligt, og jeg stod bare og skreg i mørket"

Hvad er du mest stolt af?

– Jeg er utrolig stolt af, at jeg har fået tre børn. De er ret skønne. Men jeg er også stolt af min nye plade. Jeg føler, at jeg hele vejen igennem har turde stole på mig selv. Jeg har ikke vaklet i troen, og den er blevet ret fuldkommen musikalsk. Den er blevet meget mig.

Hvornår har du været mest bange?

– Da jeg var omkring 19 år, sang jeg på en natklub i Spanien. Her mødte jeg seks spanske og italienske fyre, som inviterede mig op i deres lejlighed. Jeg var naiv og dum og troede, vi var blevet venner, men det viste sig, at de havde andre intentioner, end jeg troede. Jeg var virkelig bange for at blive voldtaget af dem, men jeg gjorde alt for at komme væk fra lejligheden. Til sidst fik jeg talt mig ud af det, men det er den begivenhed i mit liv, der står allertydeligst for mig, når jeg tænker på følelsen af at være bange.

Hvad er din største hjertesorg?

– Jeg har haft mange hjertesorger, men de, der står tydeligst for mig, går lidt længere tilbage. Den første voldsomme hjertesorg var dengang min første kæreste i gymnasiet gik fra mig. Det skete meget pludseligt, og jeg stod bare og skreg i mørket. Det var meget, meget hårdt dengang. Men det er, som om man bliver hærdet over tid og finder ud af, at der hører mange ting til livet. Sorger og glæder. Det er ikke verdens undergang, hvis man bliver forladt.

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

– Lige i øjeblikket tænker jeg meget over at være taknemmelig. Mine børn skal lære at være taknemmelige for hver dag. Taknemmelige over, at de har tøj på kroppen og mad på bordet, at de kan nyde god musik, se en fed film og høre fuglene kvidre. Når man er taknemmelig, kommer der mere tilbage at være taknemmelig for. Det kan jeg først sige nu, fordi jeg er 49 år og ser tilbage på et langt liv. Det råd kunne jeg godt selv have brugt, da jeg var ung. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ville jeg gerne have nydt livet lidt mere i stedet for at være bekymret. Jeg ville gerne have lært at nyde vejen mod målet i stedet for kun at fokusere på målet.

Hvad er det bedste ved din alder?

– Det er, at jeg er blevet så superklog af livet. Nu kan jeg høste af al min erfaring og alle de fejl, jeg har begået. Nu kan jeg se, at livet handler om at være tro mod sig selv. Pilen kan kun pege én vej, og det er mod dig selv. Når jeg i dag tager stafetten – også overfor mine børn – og ikke lader mig forvirre af andre, så falder det godt ud. Den, der går forrest, er også den, der får følgere og ikke lader sig forvirre og påvirke af andre.

Har du et ar, der fortæller en historie?

– Jeg har et ar under foden, som jeg fik, da jeg var meget ung og løb efter nogle drenge på stranden. Jeg kom på skadestuen og blev syet. Arret har jeg stadigvæk, og det føles lidt hårdt. Jeg tænker altid: Hvad kan det lære mig af livet? At jeg ikke skal løbe efter drenge, ha ha.

Hvornår bliver man rigtig voksen?

– Når man har fået tre børn og skal gå på ForældreIntra, har et lån i et hus, og der er forpligtelser, man ikke kan løbe fra. Jeg har indimellem lyst til at lave en Houdini, men det kan jeg ikke, for jeg er forpligtet til at passe på ungerne, sørge for madpakker, betale skat og alt, hvad der hører med til familielivet. Det er superdejligt at være voksen, men det er også meget vigtigt at vise sine børn, at livet ikke går i stå, når man bliver voksen. Jeg drømmer stadigvæk, og jeg nægter at sætte låg på noget.