Marianne Eihilt om at være mor: "På sådan nogle punkter er jeg meget principfast"
Vi har talt med dansedommeren om forældreskab. "Jeg kan nok godt være lidt skrap, men jeg prøver altid at holde det i en god og kærlig tone," siger Marianne Eihilt til alt.dk.
Hvordan er man en god forælder?
Ved at tage sig tid til sine børn og være nærværende. Ved at give dem masser af kærlighed, motivere dem og bakke dem op i de ting, de gerne vil. Jeg synes også, man er en god forælder, når man sætter rimelige rammer – og holder fast i dem. Derudover skal man tage sig tid til at følge ens børn på deres vej og opdrage dem til at blive gode mennesker.
Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
At prioritere familieskabet. Vi er en meget tæt familie: Vi ringer tit sammen, og vi tager på ferie sammen to gange om året. Vi prioriterer at være sammen med hinanden. Med tiden har jeg taget lidt over, fordi vi alle er blevet ældre, men ellers har det altid været mine forældre, der stod i spidsen for samværet.
Er der især én ting, du gerne vil give videre til dine børn?
Jeg vil gerne give mine børn en masse kærlighed og nærvær og sikre, at de får en følelse af at være elsket.
Derudover går jeg enormt meget op i, at vores børn er velopdragne, så andre børn har lyst til at være sammen med dem. Jeg prøver hele tiden at fornemme, om de er søde ved hinanden og deres venner. De skal vide, hvordan man skal opføre sig. Eller i hvert fald, hvordan vi synes, man skal opføre sig, for det er der selvfølgelig forskellige holdninger til.
Jeg vil meget gerne have, at vores børn bliver ordentlige mennesker, så det føler jeg faktisk hele tiden, jeg arbejder på – ikke sådan forstået, at de ikke er det, men det er jo en livslang proces. Vi har meget fokus på, at vi skal behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet, og det taler vi også meget om derhjemme.
For eksempel går vi meget op i, at hvis man tilmelder sig noget, så møder man op, så folk kan regne med en. Og når man er der, er man der 100 %. På sådan nogle punkter er jeg meget principfast, og det giver jeg selvfølgelig også videre til mine børn. Jeg kan nok godt være lidt skrap, men jeg prøver altid at holde det i en god og kærlig tone og tale med børnene om, hvorfor vi for eksempel har de regler, vi har.
Hvilke tre ord vil du gerne have, dine børn beskriver dig med som forælder?
Nærværende, kærlig og som én, de stoler på.
Hvornår er forældreskab det bedste i verden? Og hvornår er det hårdest?
Det bedste er, når vi har tid til hinanden. Det kan for eksempel være at tage på en ferie sammen, men det kan også bare være at tage en tur i skoven en søndag eftermiddag eller tage ud at sejle en lille tur, hvor det bare er os fire. Det er nok dér, hvor vi alle sammen er mest lykkelige og lever fuldt ud. Det er, når vi kan fordybe os i hinandens selskab.
Det hårdeste er, når jeg skal holde fast i mine principper, imens de søde børneøjne står og siger noget andet. Jeg kan godt forstå, at man kan blive blød i knæene og komme til at ændre mening, men jeg prøver virkelig at stå fast, hvis jeg først har sagt nej. Jeg har det faktisk dårligt med at ombestemme mig, for jeg føler, jeg gør dem en bjørnetjeneste ved at ændre holdning, blot fordi de ikke er til at stå for, eller fordi jeg ikke kan overskue at tage en diskussion. Jeg synes, det er hårdt og svært, for jeg vil jo også gerne bare have, at mine børn er glade, men jeg tror bare ikke på, at de bliver gladere i længden af, at jeg bukker under. Jeg prøver til gengæld at have en lidt ”psykologisk” indgang til det og forklare dem, hvorfor jeg gør, som jeg gør, og at det faktisk er for deres eget bedste.
Generelt ser jeg det som en stor ære at få lov til at sætte børn i verden og gøre, hvad man kan for at gøre dem til gode mennesker. Jeg synes, det er et enormt spændende ”projekt” – eller hvad man nu skal kalde det – at se, hvad der kommer ud af den opdragelse, man giver sine børn. Det der med at snakke med dem om verden og for eksempel opfordre dem til at gå til sport og styre deres skærmtid og hele tiden tænke over, hvad man kan gøre for at gøre dem til gode, stærke og kærlige mennesker. Og samtidig gøre det på en måde, så de faktisk også synes, de har nogle dejlige forældre. Det er fantastisk, og jeg er meget betaget og optaget af det. Det der med at se dem blomstre og hjælpe dem godt på vej.