Stormester-vært: "Da lægerne fandt tegn på kræft hos mig, blev jeg fanget i et limbo"
Komiker Mark le Fêvre om nogle meget lange minutter på Sundhed.dk, om altid at bekymre sig og om at nå en stor milepæl i sin karriere.
Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
"Jeg er et meget påpasseligt menneske, så jeg får lige gennemgooglet alt, inden jeg tager afsted på en rejse. Helt ned til hvert enkelt restaurantbesøg. Derfor tror jeg også, at jeg har været heldig at undgå virkelig dårlige oplevelser på rejser."
Hvad er du mest stolt af?
"Jeg er mest stolt af mit første onemanshow. Det var en milepæl for, at det, som jeg gerne ville, rent faktisk lykkedes. Samtidig er det også det, som jeg i arbejdssammenhæng har lagt mest energi og sjæl i. Nu er jeg så på vej med mit næste onemanshow, og jeg føler, at jeg altid har meget på spil i mine shows, fordi det er personlige fortællinger. Det er noget andet, end hvis man er gæst i et tv-program, eller hvad det nu måtte være."
Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
"Det kan godt være, at folk bliver overrasket over, at jeg er ret nedtonet og lidt genert, når jeg ikke står på en scene. Men jeg kan egentlig ikke så godt lide at føre mig frem."
Hvis du fik 10.000 kroner i hånden lige nu, hvad ville du så bruge dem på?
"Man er vel nødt til at sige noget med, at man ville donere dem, er man ikke det? Det er jo en enestående mulighed for at fremstå rigtig sympatisk. Jeg har en rigtig god ven, der først nu – i en alder af nogen og 30 år – har taget kørekort. Jeg ville købe en rigtig billig brugt bil til ham, så han kunne lære at køre bil. Det er lidt voldsomt at kalde mig helt, men hvis man skulle få lyst, kan man bare gøre det."
Hvad er den vigtigste lektie, som livet har lært dig?
"Jeg er stor fortaler for at gå efter, hvad ens passion er. Jeg synes godt, at det kan være lidt op ad bakke, hvis jeg taler med venner og bekendte, som tydeligvis har en eller anden drøm om noget, men ikke rigtig tør tage springet, fordi der er så trygt og rart i den faste månedsløn. Men man kan bare mærke, at de går og visner, fordi de har noget, som de hellere vil prøve. Jeg tror, at man fejlagtigt har en idé om, at hvis man forsøger sig med et eller andet, og det så ikke lykkes, så er alt tabt. Men det er det jo ikke. Så har du stadig alle mulige andre muligheder. Så jeg er stor tilhænger af, at man i hvert fald giver det et skud. Det er en frygtelig følelse at kigge tilbage og tænke ”for helvede, jeg skulle have gjort det der”. Den vil jeg meget gerne ikke befinde mig i. Jeg vil hellere have gjort nogle ting, hvor jeg bagefter tænker, at det ikke var en superfed oplevelse, men vi prøvede, og så var det sådan, det var."
Hvad er det mest ligegyldige, du ejer?
"Uha, der er mange ting. Men da jeg flyttede i hus, købte jeg en håndskubber. Det er da det ringeste køb, jeg nogensinde har lavet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Det må man ikke gøre ved sig selv. Køb nu noget ordentlig til at slå græs med. Det andet går ikke."
Hvis du skulle lave en selvbiografi, hvad skulle titlen så være?
"Uha, det føles som en lidt tidlig alder at skulle begynde på en selvbiografi. Jeg ved godt, at jeg holder mig dårligt, men jeg er trods alt kun 32 år. En arbejdstitel kunne måske være: ”Bekymret charmør”. Jeg bekymrer mig nemlig altid en del."
Hvad har været dit livs længste minutter?
"I forbindelse med at lægerne fandt tegn på kræft hos mig, blev jeg fanget i sådan et limbo, hvor lægerne ikke kunne sige til mig, om det var det, det var. Derfor blev de nødt til at operere mig, som om det var kræft, og så ville de finde svaret efterfølgende. Efter operationen blev jeg sendt hjem og vente på svaret i 14 dage. Og de 14 dage er helt uden sammenligning det værste, jeg har været igennem. Svaret kunne jeg selv finde på Sundhed.dk – og det skal man hundrede procent lade være med. Navnlig når det er noget, der er så alvorligt. De minutter, fra jeg tastede ind på hjemmesiden, til jeg loggede på med NemId og kiggede på svaret, var ufatteligt lange. Hold nu op, det var intenst. Mit hjerte hamrede vildere, end hvis jeg havde spurtet en tur, og jeg er ellers i dårlig form."
Hvad er din største svaghed?
"Jeg har mange bekymringer, og det kan nogle gange godt være en hæmsko. Samtidig kan det også være lidt af en fordel, fordi jeg netop får vendt og drejet tingene fra alle mulige vinkler. Det kan være en gave, når jeg f.eks. skriver materiale til et show. Men når det bare kommer til små beslutninger, så er der noget befriende ved folk, der er lidt mindre velovervejede og bare går med det, der lige føles rigtigt. Det kan jeg godt være misundelig på nogle gange."
Hvordan synes du, at man bedst håndterer vrede?
"Jeg kan virkelig blive irriteret over ting. Jeg kan flyve lige op i det røde felt. Men jeg vil ikke lade det gå ud over andre, så jeg prøver at lægge låg på og beherske mig."
Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
"Det skal nok gå. Det er ikke en fuldstændig vanvittig tanke, som du har nu i forhold til at ville optræde. Bare kast dig ud i det. Og så lad være med at blive forelsket i hende fra din gymnasieklasse. Det kommer til at irritere dig i rigtig mange år."