"Det sidste, jeg havde brug for, var en københavner, som havde været hele det københavnske natteliv igennem"

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Det var Abildgårdsvej i Byrsted (i Himmerland, red.) – langt ude på landet. Det var et meget idyllisk og kærligt hjem. Vi var min mor, far, lillebror, mig og to gravhunde, og alt var godt. Jeg tror ikke ligefrem, mine forældre fik min lillebror for at gentage succesen, de har nok snarere tænkt: ”Det kan da ikke blive værre.” Min lillebror er stille, rolig og medgørlig, og man kan ikke komme op at skændes med ham.

Det var en fantastisk og omsorgsfuld barndom, selv om jeg syntes, at der var ret kedeligt så langt ude på landet. Min mor var hjemmegående, og min far var vognmand.  Jeg var nok også lidt det sorte får, fordi jeg ville alt muligt andet, end de andre ville. Jeg gik på en lillebitte skole, hvor vi var seks-otte elever i hver klasse, og jeg brugte det meste af tiden på at dagdrømme.

Læs også

Anders Morgenthaler: Pludseligt forstår jeg hvorfor jeg følelsesmæssigt rutsjer op og ned

De andre piger spillede håndbold og fodbold, men det gad jeg ikke. Derhjemme havde jeg en pony, der boede i garagen og rendte rundt i haven, og der var så stille ude på vejen, at hundene lå derude og solede sig, mens bilerne kørte udenom.

Jeg drømte, at jeg var Madonna, og at jeg flyttede til storbyen. Helst ville jeg bo i Beverly Hills 90210 eller i det mindste vende bogstaver i 'Lykkehjulet'. Men der hvor jeg kommer fra, drømte man ikke, og hvis man gjorde, turde man ikke sige det højt. Ingen forstod, hvem jeg var, og når jeg sagde, hvad jeg ville i livet, blev jeg nærmest holdt tilbage – også af mine forældre.

Jeg tror, de var bange for, at jeg ikke skulle lykkes. Jeg var meget alene om det og kæmpede min egen kamp for at finde min vej. I dag er det bedre, men dengang skulle man ikke sige, hvad man drømte om, for man skulle jo ikke tro, man var noget. Men jeg kunne ikke lade være."

Hvordan fandt du din levevej?

"Det var jo en vej, der ikke fandtes, for jeg ville have et liv fyldt af oplevelser og eventyr, og derfor var jeg nødt til at gøre noget anderledes. Jeg var så bange for at blive hjemmegående som min mor eller få et fast arbejde, som alle andre fik. Jeg så jo ikke andet end det, der var omkring mig. Jeg gik i klasse med landmandsbørn, så før TV2 kom, og jeg begyndte at læse blade, vidste jeg ikke, hvad andre mennesker foretog sig. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, men jeg vidste, hvad jeg ikke ville.

Først havde jeg et rengøringsjob på kontoret i en foderstofvirksomhed, og så tog jeg en uddannelse som makeupartist og kosmetolog, men jeg flyttede en del rundt. I starten havde jeg ikke råd til at flytte til København, men med tiden fik jeg lejet mig ind på et værelse i hovedstaden. I år 2000 meldte jeg mig til reality-programmet 'Villa Medusa'. Inden da havde jeg været inde over nogle ungdomsprogrammer, og så var jeg med i 'Girl Squad', som var et eventbureau, der tog ud til premierer og delte ting ud og var med i musikvideoer.

Jeg elskede det, for det var en masse sjove oplevelser sammen med piger, der dullede sig op og drømte om det samme som mig. Det var et fedt job, når man kommer fra Byrsted. Hvis ældre mennesker spørger mig i dag, hvad jeg laver til hverdag, plejer jeg at sige, at jeg er i reklamebranchen. Men jeg er blogger og instagrammer og har desuden en webshop med mine egne produkter som selvbruner og julepynt. Jeg laver også tv og radio og har skrevet et par bøger. Det er lige det liv, jeg drømte om, for ellers havde jeg gjort noget andet."

Læs også

Karen-Lise Mynster om sin afdøde mand: ”Søren var helt ekstraordinær på dét punkt”

Dit livs omvej?

"På et tidspunkt var jeg ret populær som pinupmodel i Skandinavien, og det åbner døre til USA, så jeg var en del i Los Angeles. Det var en oplevelse og skidesjovt. Jeg kom også i The Playboy Mansion, hvor jeg kun har gode minder fra. Jeg har ikke set den kritiske dokumentar om det, men der var for nyligt nogen, der spurgte mig i radioen, om jeg ville få fjernet alle billeder af mig og Hugh Hefner, men hvorfor skulle jeg det? Jeg kan ikke ændre på min fortid, og jeg angrer intet.

Jeg har aldrig haft sex i The Playboy Mansion og aldrig set nogen, der havde sex. For mig var det bare en sjov fest, som var vildere og skørere, end du kan forestille dig.  Jeg var ikke interesseret i at komme i lag med Hugh Hefner, men jeg kunne godt se, at de andre piger ville gøre hvad som helst for at blive hans kæreste. Jeg tænkte bare: Why? Han er jo gammel."

Har du nogensinde mistet vejgrebet?

"Da jeg blev mor for ti år siden og blev alene med Hollie, da hun var tre måneder. Hun havde kolik, og på et tidspunkt var jeg indlagt på hospitalet af udmattelse. Jeg sad bare der enlig mor i sofaen og græd dagen lang.

Når man græder lige så meget som sit barn, er man klar til indlæggelse. Jeg havde det sådan, at alt var uden for min kontrol, og jeg kunne intet styre. Men jeg havde brug for ikke at være et offer i mit eget liv, så jeg begyndte at træne meget for at have kontrol over bare et eller andet.

Min veninde og personlige træner kom hver dag og hentede mig og sørgede for, at jeg trænede og fik noget ordentlig mad. Det virkede, og med tiden kom jeg igennem det. Jeg fik styr på mit liv ved at få styr på min krop."

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Det har Troels, som jeg mødte på Instagram. Der var en, der følger mig på Instagram, som sagde, at hun kendte en fyr, der lige var blevet single, og som jeg burde møde. Jeg tog mig ikke rigtig af det, men fem måneder senere, da jeg var i Thailand på ferie, skrev hun, at hun virkelig mente det.

Jeg kunne ikke lade være med lige at lure lidt på ham på nettet, han er bare svær at finde, fordi han er jægerpilot og gerne vil være ret anonym. Men vi begyndte at skrive sammen, og da jeg kom hjem fra ferie, kørte jeg hele vejen til Kolding, hvor han bor.

Læs også

Rasmus Tantholdt: ”Dét skubbede noget i mig”

På det tidspunkt var jeg faktisk allerede faldet for hans humor og livserfaring, og det sidste, jeg havde brug for, var en københavner, som havde været hele det københavnske natteliv igennem. Jeg ville have en mand, som jeg kunne have for mig selv, og Troels var jo helt anonym og ukendt. For mig var det spændende at lære et menneske at kende, som var som et blankt stykke papir, og som jeg ingen forventninger havde til.

Da jeg kørte op foran hans hus, stod han ude på trappen og ventede på mig, og jeg gik direkte op til ham og kyssede ham. Vi er lige blevet gift til det perfekte drømmebryllup. Troels havde det nok sådan mest: ”Er det nu nødvendigt?”, men jeg er lige fyldt 43, og hvis det skulle være, så skulle det være nu, og som jeg ville have det. Det var et stort smukt bryllup med store kjoler og flotte farver, kæmpe kager og glade børn. Jeg elskede det."

Hvordan fandt du den vej, du bor på nu?

"Der gik mindre end et halvt år, fra jeg mødte Troels, til jeg en dag så et hus til salg i Kolding og ringede til ham og sagde, at jeg havde købt det. Jeg kunne nok have tænkt lidt mere over at flytte til Kolding, men jeg var forelsket, og Hollie ville så gerne være en del af en familie. Hollie og jeg har altid boet alene sammen, så det var en omvæltning at flytte ind sammen med Troels og hans to børn. Jeg er jo vant til at være enerådig."

Hvor er du på vej hen lige nu?

"Først og fremmest er jeg på vej til ridning med min datter, hvor jeg skal samle lort op efter hesten, for sådan en skider fem gange i timen. Det er lidt ærgerligt, at det lige er i dag, hvor jeg har makeup og fint tøj på. På længere sigt ved jeg ikke, hvad jeg skal, men jeg har det godt, hvor jeg er nu. Jeg har haft svært ved at lande i Kolding, men nu er jeg ved at falde til ro og tænke, at der må være en mening med det."