Mathilde Norholt: "Jeg er blevet ligeglad med alt det, jeg frygter, folk ser"

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Jeg elsker at rejse og tror ikke på, man får det bedre af at fortryde ting. Så jeg fortryder ikke nogen af mine rejser. Ikke engang lejrturen til Samsø i 7. klasse, hvor jeg for vild og kørte i grøften… Jeg havde et sår i panden i en uge! Ikke sjovt, når man er 13 år. Jeg kan dog ærligt sige, at min rejselyst til USA er minimal i øjeblikket.

Hvad er din største last?

– Eftersom jeg ideelt set godt vil være veganer, er min største last vel, at jeg stadig kun er flexitar (en person, der spiser kød i ny og næ, red.). Jeg spiser stadig honning og æg. Jeg spiser kød én gang om ugen, og hvis der ikke er andet, tager jeg øko-(ko)mælk til kaffen. Osten på pizzaen er heller ikke forsvundet endnu. Men altså, jeg ender i veganerland en dag. Jeg vil ikke slå mig selv i hovedet over det.

Hvordan skal man være for at blive din ven?

– Man skal måske være tålmodig. Mine venner og veninder ved, at jeg nogle gange er væk i et halvt år. Og det er ikke, fordi jeg ikke elsker dem, jeg er bare begravet i arbejde. Så dukker jeg op igen, og så er jeg klar på at hænge ud, måske rigtig meget i perioder, men så letter jeg pludselig igen og forsvinder. Så jeg har nogen ret easy-going venner.

Hvis jeg kunne bestemme…

– Ville ingen børn eller dyr have grund til at være bange eller sulte. Vi har en vidunderlig planet. Vi fucker den, os selv og vores medskabninger op. Det skal vi holde op med.

Hvad har du især lært af at blive mor?

– At social angst er latterligt. Jeg kan have meget svært ved større selskaber, hvor man skal se fin ud og networke. Den røde løber har også skræmt livet af mig i mange år! Men efter jeg har mødt det her lille fine menneske, så gør det mig altså ikke bange mere. Jeg har givet slip. De fleste bliver jo usikre til sådan nogle events, så hvorfor ikke grine ad det? Måske kan man sige, at jeg er blevet ligeglad med alt det, jeg frygter, folk ser, eller hvad jeg tror, de mener. Jeg kan alligevel aldrig regne ud, hvad folk tænker, så jeg har givet slip. Og det kan anbefales!

Hvad vil du allerhelst bruge din lørdag på?

– Lige nu kunne jeg godt bruge en lørdag, hvor jeg trak stikket fra både arbejde og familie – no offence, skat – bare hang ud med mine forsømte venner og veninder. Spise noget megalækker mad et godt sted. Og så videre et andet sted, høre noget god musik og danse hele natten.

Hvad er du bedst til?

– Lige de her dage føler jeg mig ikke særlig god til noget som helst. Jeg er midt i opløb (dagene inden, der kommer publikum på, red.) til en forestilling, og når man er i opløb, er alting kaos. Man prøver at holde tungen lige i munden i fællesskab, men det er superhårdt. Og indtil man kender figuren, man spiller, er man meget søgende, og det er superskrøbeligt. Men gennem hårdt arbejde og knoklen med de andre skuespillere og teknikkerne, oplever man langsomt, hvordan figuren selv nærmest åbenbarer sig for en.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Min mormors død, da jeg var 14. Pludselig var alting så skrøbeligt, farligt og uvist. Jeg røg ned i et meget dybt, sort hul. Men når man møder mørket, står lyset også skarpere, og jeg oplevede også, med tiden, en kæmpe taknemmelighed. Mørket og lyset har fulgt mig siden. Og nogle gange ryger jeg ned i mørket igen, men jeg ved, at der altid er lys længere fremme. Jeg tænker stadig på min mormor hver dag, selvom det er 21 år siden.