Sygeplejersker og 4 modige kvinder får ærefuld pris: ”Store forandringer skabes sjældent kun af én person”

De har haft mod og stillede sig forrest i kampen for at ændre uretfærdigheder mod deres medsøstre.

Hvor den ene gruppe står sammen på tværs af partifarver og har fået udstillet grov sexisme i dansk politik, har den anden gruppe fået os alle til at snakke om de ulige arbejds- og lønforhold i kvindedominerende omsorgsfag.

Nu hædres hele to grupper derfor med årets Mathildepris, som uddeles af Dansk Kvindesamfund.

Den ærefulde ligestillingspris tildeles i 2021 nemlig både til bevægelsen EnBlandtOs og til Dansk Sygeplejeråd.

I har valgt at uddele prisen til to grupper – hvorfor kunne I ikke beslutte jer om kun én?

”2020 og 2021 har budt på nogle store omvæltninger og kæmpe ligestillingsdagsordner, som har domineret samfundsdebatten. Vi vil med uddelingen gerne hylde de to store grupper, både for deres mod, vedholdenhed og for de forandringer, de har sat i gang,” siger forkvinde for Dansk Kvindesamfund Helena G. Hansen til ALT.dk.

”Store forandringer skabes sjældent kun af én person, men i fællesskab. Og det er den søstersolidaritet, vi vælger at hædre, for netop at vise, at sammen står vi stærkest.”

I år fylder Dansk Kvindesamfund oveni 150 år, og det er også derfor, at de helt ekstraordinært har valgt at uddele to Mathildepriser, forklarer hun videre. 

Mathildeprisen blev uddelt første gang i 1970, og den går til personer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder. Den er opkaldt efter forfatter Mathilde Fibiger, der var sin tids største fortaler for kvinders frigørelse.

4 kvinders enestående mod

Bag årets ene prisvinder, EnBlandtOs, står fire kvinder, der indsamlede 322 underskrifter i efteråret 2020 som et opråb om og mod sexisme og krænkelser i dansk politik.

"Dette har krævet et mod uden lige og en vilje til at gå mod egne rækker, fordi det er det rigtige at gøre. Fordi demokratiet skal være for alle – også kvinder. Og derfor hædres EnBlandtsOs med Mathildeprisen," lyder det i den hædrende omtale fra Dansk Kvindesamfund. 

Hvordan reagerede #EnBlandtOs, da I fortalte dem, at de ville modtage prisen?

”De blev meget glade og berørte. Det er ikke let at stå frem med den slags vidnesbyrd, hvor de blotlægger mørke hemmeligheder, krænkelser og en usund kultur internt i deres partier. Det er ikke let at gå op imod partitoppen og partikammeraterne, hvor man kan blive udstødt og få stemplet som illoyal og snerpet. For slet ikke at tale om, hvordan de bliver behandlet i medierne og diverse kommentarspor,” forklarer Helena G. Hansen og fortsætter:

”De fire initiativtagere og andre kvinder, som er stået frem med vidnesbyrd under #EnBlandtOs, er blevet udsat for endnu mere sexisme og hetz, fordi de kaster lys på dybt problematiske strukturer og sager om krænkelser. Der er med andre ord langt mellem klapsalverne, skulderklap og hæder, når man ’ødelægger’ den gode stemning. Og derfor tror jeg, at de blev glade, fordi vi med vores pris ikke alene anerkender dem, men også takker dem.”

Den anden prismodtager er næsten det, som man kan kalde "en gammel kending" inden for kvindekampen.

Sygeplejersker hædres

Når landets sygeplejersker i 2021 gik på barrikaderne og sagde fra overfor deres arbejds- og lønforhold, er det langt fra en ny problematik.

Faktisk er det også en del af begrundelsen for, hvorfor de nu også hædres.

”Kampen for ligeløn er næsten lige så gammel som Dansk Kvindesamfund, og alligevel er ligeløn et af de ligestillingsproblemer, vi stadig ikke har fået løst. Takket være Sygeplejerskernes vedholdenhed, strejke og fortsatte fokus, er ligeløn nu noget, folketingspolitikerne taler om og har sat på dagsordenen,” lyder det i begrundelse for, hvorfor de også modtager årets Mathildepris.

I skriver også i begrundelsen for, at sygeplejerskerne har fået prisen: ”De får nemlig ikke ligeløn. De får pigeløn” – hvad mener I med det?

”Det er lidt sat på spidsen, fordi det rimer – og fordi det jo ikke er forkert. Sygeplejersker, pædagoger, jordemødre og andre af de typiske kvindedominerede fag får på grund af især den lave lønindplacering fra Tjenestemandsformen i 1969 en lavere løn sammenlignet med de typiske mandefag. Det er ikke fair, at ens køn, har indflydelse på ens løn – og slet ikke når vi i mange år har haft ligelønslov,” lyder det fra Helena G. Hansen.

Sidste år gik Mathildeprisen til aktivist Kirstine Holst, der kæmpede for en samtykkelovgivning. Se listen over andre tidligere prismodtagere her.

Derfor får de prisen:

"Dansk Kvindesamfunds styrelse har valgt at tildele hæderen til to store bevægelser, som i den grad har trukket mange overskrifter, sat sit præg på ligestillingen og kæmpet en brav kamp mod kæmpe magtbastioner og patriarkatet," skriver de i begrundelsen for uddelingen af årets pris.

Derfor får EnBlandtOs Mathildeprisen 2021:

Fra venstre: Sigrid Friis (R), Freja Fokdal (R), Camilla Søe (V) og Maria Gudme (S). (Foto: Stefan Cavalieri)

Dansk Kvindesamfund skriver blandet andet:

"EnBlandtOs bevægelsen er ikke kun bemærkelsesværdig, fordi den har fjernet seriekrænkere fra nogle af topposterne i politik, men fordi den har forenet kvinder på tværs af partipolitiske skel om én fælles sag. De fire kvinder har sammen med 322 andre dannet fælles front og med deres opråb skabt en banebrydende bevægelse aldrig før set i dansk politik. De fire kvinder har opnået noget enestående på baggrund af nogle af de mest mørke og beskidte sider i dansk politik. De har kastet lys over lyssky aktiviteter, handlet og sagt fra.

EnBlandtOs tildeles derfor Dansk Kvindesamfunds Mathilde Pris, fordi de turde ikke alene at stå op for sig selv, men for alle andre kvinder i politik. Fordi de turde tale højt og fortælle om de udbredte problemer, der er med sexisme, seksuel chikane og krænkelser i alle partier. Fordi de turde stå fast og sige, at den slags ikke hører hjemme i dansk politik. Fordi de turde sige fra både over for partitoppen, medierne og partikammeraterne."

Derfor får Dansk Sygeplejeråd Mathildeprisen 2021:

Dansk Kvindesamfund skriver blandet andet:

"Sygeplejerskernes ligelønskamp og Dansk Sygeplejeråd tildeles Dansk Kvindesamfunds Mathilde Pris, fordi de har genoplivet ligelønsdebatten. Ikke mange kunne før Corona krisen navnet på den reform, som har været med til at fastholde sygeplejersker og andre kvindedominerede fag på en lavere lønplacering. Men Tjenestemandsreformen fra 1969 kender mange til nu, og de ved at den – og en manglende vilje fra Regeringen og mange af politikerne på Christiansborg - er skyld i sygeplejerskernes urimelige lave løn.

De får nemlig ikke ligeløn. De får pigeløn. Sygeplejerskerne har ikke været alene i deres kamp for at genoplive ligelønskampen, så derfor er den pris også en hæder til alle dem, der kæmper en brav kamp i de kvindedominerende omsorgsfag. Men sygeplejerskernes og deres utrættelig kamp har udmærket sig og især under coronaepidemien. De har reddet vores liv og tog på arbejde, mens resten af landet var lukket ned. De fik mange fine ord på de sociale medier, takketaler fra politikerne og honningkagehjerter for deres kæmpe indsats. En sølle tak, når man ser på, hvor vigtig sygeplejerskerne er som gruppe for vores samfund. Uden dem var der intet os."

Mathildeprisen 2021 bliver uddelt fredag 12. november kl. 14 på Arbejdermuseet under den officielle fejring af Dansk Kvindesamfunds 150-års jubilæum.