May Lifschitz: ”Jeg bliver bange og enormt ked af det"

”Jeg bliver bange, enormt ked af det og medfølende over for alle de transpersoner, som bor i USA og hvis rettigheder bliver rullet tilbage nu.”

Det fortæller May Lifschitz i ALT for damernes podcast Skål Søster.

Siden Donald Trump blev genvalgt som præsident, har han tilbagerullet et væld af foranstaltninger, som skal sikre ligestilling inden for køn og identitet. Han har blæst til kamp mod diversitet, inklusion og flydende kønsidentiteter, og især transkønnedes rettigheder er i fare. Det bekymrer May Lifschitz.

”Jeg vågner op og har nogle dage, hvor jeg tænker: ”Okay, det kan jeg godt abstrahere fra”, og så er der mange andre dage, hvor jeg ikke kan abstrahere fra det. Det kræver noget mental styrke at lægge sit fokus et andet sted, så jeg prøver at hacke min hjerne til at bevare et positivt sind, når det hele virker så mørkt," siger hun.

Da Gun-Britt tog til psykolog, fik hun et råd – og derefter så hun aldrig sin mor igen

Gun-Britt Zeller har altid haft et kompliceret forhold til sin mor, og en dag fik hun et råd, der gav hende modet til at slutte deres relation.

Historien gentager sig selv

Forleden udkom Dansk Industri med en ny vejledning, hvor de opfordrer danske virksomheder, der arbejder med USA, til at nedtone deres fokus på inklusion og diversitet. Og når May Lifschitz læser kommentarspor på opslag, der omhandler diversitet, kan hun se, at mange danskere ikke støtter op om inklusion og mangfoldighed.

”Jeg bliver enormt fortvivlet, for jeg ser jo, at det had, der fylder i USA lige nu, starter en bevægelse herhjemme. Selvom vi sidder her i trygge Danmark og håber på, at det ikke går ud over os, så resonerer det bare hos mange og skaber ringe i vandet. De ord og den tankegang, der er fjendsk mod minoriteter, forplanter sig, og jeg bliver bange for, at man ikke kan se lighederne fra tidligere i verdenshistorien.”

Før Sarah Grünewald fik diagnosen ADD, var hverdagen som mor hård: ”Det er et tabu”

Sidste år fik Sarah Grünewald diagnosen ADD og startede efterfølgende på ADHD-medicin. Det føltes som en gave, fordi hun nu har fået styr på sit tankemylder – og så er det blevet nemmere at være mor.

Hvis vi ved én ting om historien, så er det nemlig, at den gentager sig selv, mener May Lifschitz.

”De gange, hvor queeridentiteter historisk set er blevet udskammet på samme måde som nu, så har vi også set, at det er gået ud over andre mennesker – især etniske grupper og handicappede. Det her er starten på en snebold, der kommer til at rulle, og jeg tror, at det er en afledningsmanøvre, så folk ikke lægger mærke til, at det er alles muligheder og rettigheder, der bliver begrænset. I den her omgang er det de transkønnede, som bliver brugt som syndebukke, men konstellationen er den samme som tidligere i historien, hvor alles rettigheder svinder ind.”