Gun-Britt Zeller har altid haft et kompliceret forhold til
sin mor, og det har påvirket hende langt ind i voksenlivet.
Det fortæller hun
om i ALT for damernes nye podcast ”Mit Yngre Jeg”.
”Jeg øver mig stadig i at sige, at jeg er god nok. Jeg tror,
det bunder i, at jeg har fået at vide, at jeg aldrig bliver til noget. Det sagde
min mor altid til mig, og det er svært at smide væk. Det vil altid sidde lidt på
min skulder.”
I sin barndom blev hun udsat for både fysisk og psykisk vold af
sin mor, helt op til hun var 13 år og flyttede hjemmefra, men morens påvirkning på Gun-Britt stoppede ikke der.
”Da jeg åbnede min første forretning som
25-årig, besøgte hun mig, og hun kunne ikke forstå, hvor jeg havde fået pengene
fra til at starte selvstændigt. Dem havde jeg jo lånt i banken, men hun troede
ikke på mig, og der rejste hun sig under middagen og prøvede at slå mig igen. Jeg
nåede at gribe hendes hånd og sagde til hende: ”Det der har du gjort for sidste
gang.”
Psykologen gav et særligt råd
I podcasten ”Mit Yngre Jeg” fortæller Gun-Britt Zeller, at
det var en psykolog, der lærte hende at stå op for sig selv overfor sin mor.
En dag, da Gun-Britt var blevet ældre, meldte moren sin ankomst, og
det fik Gun-Britt til at gå i panik. Derfor ringede hun til sin psykolog for at
søge råd om, hvordan hun kunne tackle situationen. Og der fik hun en særligt
besked.
”Jeg snakkede generelt meget med min psykolog om mit forhold
til min mor, fordi jeg altid gjorde alt for, at hun skulle elske mig. Den dag
fortalte jeg psykologen, at jeg ikke kunne orke, at hun besøgte mig, fordi det
altid var mig, der skulle sidde og ofre mig. Så sagde psykologen, at næste
gang, hun kom, så skulle jeg forestille mig, at jeg havde en skærm foran mig. Og
så skulle jeg være helt stille og se, om der kom noget den anden vej. Altså, om
min mor på noget tidspunkt var den, der ofrede sig.”
Hun husker frokosten som værende lang og hård, for moren gjorde absolut
ingenting for at imødekomme Gun-Britt.
”Der blev jeg klar over, at jeg hele tiden sørgede for at
holde samtalen i gang, fordi jeg gerne ville have, at hun skulle synes, at jeg
var fantastisk. Og efter den time, hvor vi sad og spiste frokost, har jeg ikke
set hende siden. Hun havde en blomst med, og den gik jeg direkte ud og smed i
skraldespanden, da hun var taget afsted. Jeg ville ikke have de blomster i mit
hus. Jeg var færdig, og det med at forestille mig en skærm var et redskab, jeg ikke
havde lært, hvis jeg ikke var gået til psykolog. Så var jeg blevet ved med at
løbe efter hendes kærlighed.”
Lyt til hele historien i podcasten "Mit Yngre Jeg", hvor Gun-Britt Zeller fortæller mere om sin barndom præget af vold og svigt, og hvordan hun er blevet en succesfuld iværksætter. Hun deler desuden historien om, hvordan hun som 18-årig fandt ud af, at hendes kæreste var morder.