”Efter jeg er startet på ADHD-medicin,
har jeg ikke længere så mange tanker at flygte fra, som jeg har haft i alle de år,
hvor jeg ikke var diagnosticeret.”
Sådan siger tv-vært Sarah
Grünewald, som sidste år fik konstateret diagnosen ADD og derefter startede på ADHD-medicin. Det
fortæller hun om i ALT for damernes podcast Skål Søster.
”Da jeg begyndte at tage medicin,
var det ret smukt for mig at finde ud af, hvordan "almindelige" mennesker
har det. Der er pludselig en ro i mit hoved, som ikke har været der førhen.
Jeg har også givet mig selv et kæmpe skulderklap, fordi jeg jo faktisk har
klaret mig okay i min hverdag indtil nu, på trods af at jeg har ADD. For hold nu kæft, der har været knald på mine tanker.”
Flere og flere danske kvinder er i
de seneste år blevet udredt for ADHD og ADD, og kvinder er i gennemsnit 30 år, når
de bliver udredt. Det er 11 år senere end mændene.
”Jeg synes, at problematikken
ligger i, at vi som kvinder bliver så sent diagnosticeret. Det gør vi nok, fordi
vi er vant til at have så mange bolde i luften, at ingen mistænker noget,” siger hun i podcasten og fortsætter:
”Der er altså virkelig mange
kvinder, der har dealet med den her diagnose uden at vide det. Jeg tager hatten
af for de kvinder oppe i årene, som altid har haft diagnosen, men bare har lært at
leve med den, fordi de har troet, at det er normalt at have det sådan. Når man
får diagnosen, finder man pludselig ud af, hvor meget man egentlig bærer rundt,
som man ikke længere behøver at leve med.”
Mor med ADHD
Trish Nymark er formand i ADHD-foreningen. Hun er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut og har arbejdet med mennesker med ADHD de sidste 22 år.
Ifølge hende kan der opstå flere udfordringer, når man har diagnosen som forælder.
”Du kan sagtens være en god mor med en ADHD-diagnose, men det kræver mere energi, fordi der er mange ting, du skal kunne som forælder: Du skal holde orden i hjemmet, tilgodese dine børns behov og organisere hverdagen i familien. Og der tapper mødre med ADHD hurtigt sig selv for energi og overskud, når de skal leve op til de forventninger, de har til sig selv.”
Det kan ende med at gå ud over deres mentale helbred.
”Når man har ADHD, kræver det mere energi at holde styr på, hvornår børnene skal til gymnastik, hvornår de skal bage kage til skolen og hvornår der skal laves lektier. Som kvinde med ADHD kommer man ofte til at overkompensere, fordi man ikke har lyst til at blive stemplet som en dårlig mor. Så opper man sig, så man viser, at man kan klare alt, men af den grund går mange ned med flaget. Fordi det simpelthen bliver for intenst og de glemmer sig selv.”
At være mor med ADD
Især da Sarah Grünewald blev mor
til sønnen Luis, der nu er otte år, viste hendes ADD sig.
”Jeg har tidligere følt, at det var
virkelig svært at have en hverdag med et barn. Men det kunne jeg ikke bare gå ud
og sige til mine veninder, for så føler man, at man enten ikke klarer det godt
nok som mor, eller at man har det svært med sit barn. Og jeg elsker jo min søn
højere end noget andet, så det er ikke sandt. Problemet er, at det, som
mange forældre føler er normalt og nemt i deres forældreskab, det har ikke været
nemt for mig på grund af min ADD.”
Den medicin, som Sarah Grünewald
tager nu, hjælper hende blandt andet med at få styr på sit tankemylder.
”Nu vågner jeg ikke længere med
en uoverskuelig to do-liste på 50 ting, der bliver ved med at cirkulere i
mit hoved. Tidligere var det svært for mig at ordne selv de små ting i
hverdagen, fordi der hele tiden kom nye tanker til, jeg burde tage mig af i
stedet. Jeg kunne for eksempel ikke lave en toast, før jeg havde sorteret mine
sokker. Men jeg kunne ikke sortere sokkerne, før jeg fik sat en vask over. Og
det kunne jeg ikke gøre, før jeg havde handlet ind.”
Men den tid er ovre nu.
”Medicinen gør, at jeg har én tanke
ad gangen nu. Hvis man forestiller sig, at der var 100 stemmer oppe i mit hoved før,
så er de blevet slukket. Hvis jeg for eksempel får tanken om, at jeg skal gå ud
og smøre en madpakke til Luis, så gør jeg det nu, frem for at sætte det på en lang
liste over ting, jeg bør nå.”
Diagnosen var en gave
Flere og flere danskere får diagnoserne
ADHD og ADD, og det synes Sarah Grünewald er en fornuftig udvikling.
”Jeg synes, det er fantastisk, at
flere får diagnosen og er åbne om det. Jo bedre vi kan blive til at italesætte
det, jo bedre er det for alle. For jeg tror, at det tidligere har været meget
skamfuldt at tale højt om, og det bør det slet ikke være.”
Hun har også en teori om, hvorfor
flere end før søger lægehjælp for at blive udredt.
”Det er jo meget logisk, at flere
får diagnosen nu end førhen. Vi har en digital verden, der overhaler os
fuldstændig, og hvis der er noget, der fungerer dårligt med ADHD, så er det
skærme og sociale medier. Vi skal håndtere langt mere, end vi skulle i gamle
dage. Vi er så overstimulerede, fordi vi har en hverdag fra morgen til aften,
hvor vi konstant bliver forstyrret af vores telefon. Diagnosen har altid været
der, men vi mærker den på en anden måde nu end tidligere, tror jeg,” siger hun
og fortsætter:
”Og der er ikke noget galt i det,
synes jeg. Dét at få medicin er noget, vi
forbinder med at være syge, og at der er noget i vores liv, der skal fikses. ADHD-medicin
er jo bare en hjælpende hånd, så vi ikke får stress, depression og angst, som
er følgesygdomme af ADHD. I stedet for
at tabuisere det og frygte at skulle på medicin, så tænk nu, hvis du går til læge og finder ud af, at du hele dit liv har haft brug for
et medikament, der kan hjælpe din hjerne med at få det bedre. Det er jo en
kæmpe gave – og det har været fantastisk for mig at få den diagnose!”
Lyt til hele samtalen om ADD og ADHD i podcasten Skål Søster.