Mette Blomsterberg: Det er et "fyord" for mange, men det er en meget stor del af mig

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

– Helt klart min perfektionisme! Rent professionelt er det en kæmpe gave, som sammen med arbejdsomhed har bragt mig langt. Bagsiden er, at min perfektionisme er en meget stor del af mig, og der er ingen tvivl om, at jeg har det bedst, når der er styr på alting – og dét er der bestemt ikke altid. Perfektionisme er et "fyord" for mange mennesker, der ofte forestiller sig, at man er fejlfri og perfekt i alt, hvad man foretager sig. Jeg er langt fra perfekt, og heldigvis for det ...

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

– Jeg er egentlig taknemmelig for min opdragelse. Den var meget fast, måske hård, vil nogen synes. Der er ingen tvivl om, at det fagligt har gavnet mig. Jeg fik stor ros, når jeg var flittig som barn, og det har jeg taget med mig hele livet. Det at kunne arbejde hårdt og få noget fra hånden er helt klart noget, jeg har fået med mig hjemmefra. Det har passet godt til min personlighed, og jeg har kunnet bruge det konstruktivt til at nå mine mål.

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– Jeg fortryder sjældent noget, men det kommer bag på mig, når jeg stadig bliver spurgt om, om jeg fortryder mit farvel i "Den store bagedyst". Det gør jeg selvfølgelig ikke! Fagligheden vandt, den savnede jeg, og en stor, langvarig produktion var begrænsende. Til sidst tømte det mig mere for energi, end det fyldte mig op. Jeg er taknemmelig for mine år med "Bagedysten", men min mavefornemmelse sagde mig, at det var på tide at prøve noget nyt. Kort tid efter fik jeg tilbudt værtsrollen på "Sukkertoppen", og her er netop fagligheden omdrejningspunktet, da professionelle konditorer kæmper om det allerhelligste for en fagmand – ÆREN.

Har du et ar, der fortæller en historie?

– Jeg har små strækmærker på min mave, som stammer fra mine to graviditeter. Jeg ville selvfølgelig gerne have været dem foruden, men nu hvor jeg jo har dem, holder jeg af dem. De minder mig om en forunderlig tid, hvor jeg endnu ikke havde mødt de to mennesker, som jeg elsker allermest.

Hvis du var en kage, hvilken kage ville du så være?

– Den skal helt sikkert være blød indeni. Den skal være frisk, syrlig og selvfølgelig behagelig sød. Den skal have en god, solid bund, og så skal den kunne gøre andre mennesker glade.

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?

– Vores to piger – uden sammenligning. Det at se dem blive hele mennesker, følge dem i deres tilvalg og fravalg, se dem græde, se dem grine, se dem dele ud af sig selv, se dem flyve ... Og så er det en succesoplevelse for mig, at jeg ved, at de ved, at jeg til hver en tid er der for dem, uanset hvad de ender ud i.

Hvad kan få dig til at grine?

– Årrhh, hvor skal jeg starte, og hvor skal jeg slutte ... Jeg har heldigvis altid haft let til grin og latter. Jeg vil for alt i verden ikke undvære humor i min hverdag, jeg ville simpelthen visne og dø langsomt.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?

– Egentlig har jeg aldrig skjult, hvem jeg er. Alligevel tror jeg, at det kommer bag på mange, som ikke kender mig privat, at jeg virkelig har en sårbar sjæl – et meget blødt hjerte og en mave, der dagligt rådgiver mig.

Hvad er din største last?

– Tandsmør og rosé. Jeg elsker alt det gode i livet – og det kan man selvfølgelig ikke altid få. Men så vil jeg bare gerne bede om det i små bidder. Det handler for mig om at få det allerbedste ud af hver en lille ting. Lidt, men godt – og allerhelst hver dag ...