Mette Lisby om ikke at kunne få børn: “Glæd dig over det, du har”

Kære Mette,

Du er bange for at få en rigtig kæreste – et rigtigt, voksent forhold. Du kan ikke rigtig finde dig til rette i det endnu. Det kommer, du skal bare have styr på dig selv først. Lad være med at føle dig presset af at gøre det samme som dine veninder, når de svælger i den store kærlighed, at være forelskede og ulykkelige forladte.

Lige nu er du slet ikke er klar til at have en kæreste. Og derfor finder du med vilje dem, du ikke kan få. Så kan du gå der og ungpige sukke, mens du er på sikker afstand. Lad være. Indse, at du inderst er fokuseret på noget helt andet: at finde din hylde i livet og et udtryk for din standup. Kærester er noget, som først og fremmest interesserer dine veninder, og som du – siger dit ældre jeg – kun deltager i for at være med i flokken. Din tid kommer, du skal bare have tålmodighed. Ham, du skal dele livet med, vil du finde, også selvom du kommer til at synes, at det sker sent. I sidste ende gør det ingen forskel.

Du er 32 år, da du bliver kæreste med Jesper. Det sker på et tidspunkt, hvor du føler dig meget alene – sådan kan det i al fald godt føles, når man er komiker og kvinde og har været single i flere år. I færdes i de samme miljøer, siger dav og hej, og så tænker du ikke mere over det. Heller ikke, da du sidder i salen under standupshowet "Talegaver til børn" i 2001, og Jesper er konferencier. I snakker sammen, og jeres fælles venner spørger sådan lidt på skift: "Ved du godt, han er single?"

I begynder at snakke mere sammen. Ringe sammen. Du synes, han er behageligt selskab og bliver imponeret af hans professionalisme; han er en god interviewer og arbejdsom i den branche, I begge færdes i. Der går et par måneder, før I begynder at kæreste. Da du skal præsentere ti musiknumre i Jespers radioprogram, bemærker han, at du er brændende U2-fan og inviterer dig hjem for at se en dvd med det portrætprogram, han har lavet om bandet. Det gør dig så glad.

Derfra går det stærkt. I bliver viet et halvt år efter i Singapore i 2002 – rimeligt impulsivt – for at få lidt fred og ro for medierne. Øjeblikket er for jer. Selvom du ikke er så ferm til at sætte hår, så får du viklet et fint tørklæde med sølvmønster og perler om hovedet, det er lidt interimistisk, men det er der. I siger ja til hinanden i Sømandskirken 137 nord for ækvator. Lige nu har du ikke en pigedrøm om at blive gift ved et stort bryllup, og det får du sådan set aldrig – selvom du faktisk får lov at prøve det en gang i dit liv, før du møder Jesper – på den måde føler du heller ikke, at du snyder din familie for noget. Dagen er faktisk lige, som den skal være. Da I senere flyver på bryllupsrejse til Bali, får I lov at hoppe køerne over i lufthavnen på grund af tørklædeslør og lykkelige smil, just married.

Årene efter flytter I til London, så til Los Angeles, og det er også her, du bor nu. Hvem skulle tro det? Du lærer Jesper rigtig godt at kende, og du føler, at du har mødt en mand, som forstår dig på alle måder; ensomheden i at lave standup, såvel som udfordringerne – og ensomheden ved at være en offentlig person, som I begge bliver. Lige nu tror du på, at man fødes og dør alene. Men du finder ud af, at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan.

I opbygger et stærkt fællesskab, som kommer naturligt med det at flytte til et andet land sammen – og ingen af jer ville gøre det uden den anden. I binder stærke bånd, for pludselig er I de eneste to, der kender til hinandens historie og baggrund, og det bliver tydeligt, når I omgiver jer med amerikanere, som ser jer i et helt andet lys. I køber et hus sammen på en bjergryg i Los Angeles ti minutter fra Hollywood Boulevard. I opretter en virksomhed sammen, og jeres første job bliver at skrive et manuskript til Disney Channel. I deler drømmen om at få et barn, ligesom I deler skuffelsen over, at du får svært ved at blive gravid. Udfordringer er der selvfølgelig ligesom i alle andre forhold. Det er svært, når I rammer de samme "bølger" i det arbejdsmæssige liv; går noget dårligt, rammer det jer begge. Men du bliver enormt glad for dit liv, det er det vildeste at vi bo i L.A. og dele så stort et eventyr med sin mand. Du bliver stolt af at leve med så meget kærlighed omkring dig – til din mand, til din familie og dine venner. Og du bliver stolt over at have forfulgt dine drømme uden at give køb på kærligheden.

Det vigtigste er, Mette, du bliver glad. Du finder dig til rette i dig selv, og du finder den rigtige. I får ingen børn, men I får et rigt liv, og jeg vil give dig et godt råd her i bagklogskabens klare lys; glæd dig over det, du har, og lad være med at vente på det, du ikke kan få. Livet er ikke at gå og vente på.

Livet er nu.

Allerkærligst Mette