Mette og Jakob lever i et åbent forhold: "Mange af mine veninder er meget misundelige"

Mette og Jakob har været kærester i fem år og lever i et forhold, hvor de er åbne for at lukke andre ind fysisk, men ikke følelsesmæssigt. 

Hvordan det fungerer, forklarer de her.

Hvordan definerer I jeres forhold?

M: Vi lever i et åbent forhold. 

J: Ja. Vi er monoamorøse og polygame. Det vil sige, at vi kun elsker hinanden, men at vi godt kan have sex med andre. For mig handler det om, at jeg i hvert fald ikke har behov for at have en anden at elske, når jeg har Mette.

Om parret

Mette og Jakob i et monoamorøst og polygamt forhold, har været kærester i fem år og bor sammen i Horsens. De venter på at blive godkendt til fertilitetsbehandling.

Mette Johannesen:

• 35 år
• flexjobber
• biseksuel ciskvinde

Jakob Tranegaard Nielsen:

• 38 år
• lagerspecialist hos Jysk
• heteroseksuel cismand

M: Så lige nu er vi kærester med hinanden og ikke andre. Om det ændrer sig i fremtiden? Det ved vi ikke. Jeg tror, at efter han har fundet mig, har han fundet ud af, at verden ikke nødvendigvis er sort og hvid. Den kan være mange forskellige nuancer. 

J: Nogle af dem er mere skræmmende end andre.

Hvordan er I nået frem til den konstellation?

J: Vores rejse startede for fem år siden.

M: Jeg skrev til ham på en dating-app, der hedder Badoo, og spurgte, om han ville mødes. Vi skrev lidt frem og tilbage, og så inviterede jeg ham på brunch om søndagen. Og så har vi sådan set været sammen siden. 

J: De første to år var vi nok det, man ville kalde weekendkærester. Mette boede i Ikast, og jeg boede i Skive, så det var lidt langt lige at flytte. Men efter lidt tid endte vi alligevel med at flytte sammen, og i sommeren 2020 spurgte Mette, om jeg ikke kunne tænke mig at prøve at åbne forholdet.

M: Vi havde også prøvet det af en gang tidligere; Jeg har været i et åbent forhold før, og så skrev min ekskæreste tilfældigvis til mig, og så kom samtalen naturligt ind på emnet. Vi prøvede det af i et par måneder, men det fungerede ikke for Jakob på det tidspunkt, så vi stoppede det igen. 

J: Det var forbundet med for meget usikkerhed fra min side. Der var for mange ting, jeg ikke kunne finde ud af at forholde mig til. Men vi prøvede det af igen, og det gik sådan set fint til at starte med og har gjort det lige siden. Det tog tid, men nu er vi her. Jeg skulle lige vænne mig til, at det jo egentlig ikke var så farligt. Hun kom jo altid hjem igen. Nu føles friheden bare rigtig godt. 

M: Det har også hjulpet rigtig meget, at vi er begyndt at komme i swingerklubben Tucan, fordi vi har mødt en hel masse mennesker, vi nu kan sparre med, som også selv lever i åbne forhold.

Hvordan påvirker det jeres dagligdag at leve i denne type forhold?

M: Jeg tror, den største ting er, når vi skal have noget hver for sig. Ikke sådan, at det påvirker os følelsesmæssigt, det er mere logistikken og planlægningen af det hele.

J: Ja, det hele er jo lidt en mærkelig blanding af følelser og logistik, men det lærer man med tiden. Det kræver selvfølgelig en hel masse snak. 

M: Der er meget, der handler om kommunikation, men det tror jeg ikke rigtig, vi lægger mærke til længere. Vi har generelt altid snakket meget sammen.

J: Hvis en af os føler, at der er sket noget, som ikke burde ske, så har vi været gode til at sætte os ned og snakke om det umiddelbart efterfølgende, så det kommer ud af verden.

Læs også

Trine er gift med Morten – og kæreste med Jørn: ”Vi har alle besluttet, at det er okay”

Hvad er det mest udfordrende ved jeres forholdskonstellation?

M: Folks syn på det. Altså samfundets norm. 

J: Ja, normen påvirker. En ting er, at man har fortalt det til familie og venner, men noget andet er i forhold til arbejde. Og når man generelt er ude i samfundet. Noget så simpelt, som hvis man skal til læge. Så sidder man der og tænker, “Åh, skal man fortælle det, eller skal man ikke fortælle det?” “Er det noget, man gerne vil have, der står i en journal?” “Er der nogen, der kommer til at se skævt til mig på grund af det?”

Hvad er omvendt det bedste ved jeres forholdskonstellation?

M: Friheden. Helt sikkert. Jeg har altid haft lyst til en hel masse ting og til at eksperimentere med livet, og så er det bare ekstremt dejligt at være i et forhold, hvor der er plads til det. 

J: Og det er faktisk lige så meget følelsen af, at man ikke er låst fast. Det giver os også en anden social frihed, end hvis vi var i et regulært, fast parforhold.

Hvilke regler har I i jeres forhold?

J: Ja, vi har nogle få bestemte regler. I klubben følger vi selvfølgelig klubreglerne. Der er for eksempel reglen: “Spørg, før du rører”. Jeg har noget med bryster, så hvis jeg eksempelvis ser en med nogle pæne bryster, så går jeg selvfølgelig hen og spørger, “Hej med dig, jeg synes du har nogle pæne bryster, må jeg få lov til at røre dem?” Så kan hun sige ja eller nej.

M: Så er der den med altid at bruge kondom. Det gør vi både i klubben og privat. Og når jeg siger privat, så mener jeg, når vi er sammen med andre i privaten – ikke os to imellem. 

J: Og så har vi heller ikke sex med andre end hinanden herhjemme. Med mindre det er et par, vi inviterer sammen. Og det er simpelthen, fordi vi har bestemt os for, at vores seng, det er vores seng. Og sådan er det. 

M: Det er ikke noget, der står nedskrevet noget sted, det er bare en fælles forståelse. Og reglerne har også ændret sig gennem tiden og vil nok også komme til det. Det handler om, at man typisk har en grænse for nogle ting. Mange gange går man op til den grænse, og så prøver man nogle gange at gå over den grænse. Nogle gange går det godt, andre gange går det skidt. Og går det godt, så er den grænse jo forsvundet næste gang. Så arbejder man sig frem på den måde. 

J: Ja. En af de første regler vi lavede, var på grund af, at jeg ikke var sikker på, at jeg kunne overskue, at vi skulle kysse med andre foran hinanden. Det var jeg ikke helt tryg ved. Mest fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg ville reagere. Men den regel røg rimelig hurtigt. 

Læs også

Karina Frimodt: ”Vi fandt hurtigt ud af, hvornår vi skulle gå på toilettet for at undgå det”

Hvad ville i ønske, at andre mennesker vidste om jeres måde at være i et forhold på?

M: Jeg ville nogle gange ønske, at folk bedre kunne forstå, at det at være i et åbent forhold, ikke er ensbetydende med, at man ikke elsker den anden person. Det er ikke et spørgsmål om, at den person ikke er nok. For vores vedkommende, er det det åbne forhold, det gør, at vi kan udforske os selv og hinanden, men også andre i forhold til vores lyster. Og hvad vi formår at gøre overfor hinanden, hvis man kan sige sådan.

J: Ja, det er ikke fordi, vi ikke elsker hinanden. Det handler om diversiteten i det, som vi kan få fra de andre mennesker. Man lærer jo også en hel masse ting fra andre mennesker, som man kan tage med hjem, og som gør vores forhold meget mere tæt og specielt. 

M: Der er mange af mine veninder, der er meget misundelige over vores forhold, fordi vi er så tætte, som vi er, er så afbalancerede, og er så gode til at snakke med hinanden. Det er jo også et resultat af det, at vi er i et åbent forhold.

Hvordan forestiller i jer, at fremtiden ser ud for jeres forhold?

J: Jeg føler, at vi begge to er kommet et sted hen, hvor det der med at trække i land, det kommer ikke til at ske. 

M: Nej. Vi kommer nok til at være der, hvor vi er lige nu, et stykke tid. Hvor lang tid, det ved jeg ikke.

J: Men nu har hun jo luftet det her med, at hun kunne godt tænke sig, at vi også blev polyamorøse, og at vi fik en kæreste. Jeg ved ikke, om planen er, at hun godt kunne tænke sig, at vi fik en fælles kæreste, eller om vi fik hver vores kæreste. Men umiddelbart tænker jeg, at det kunne da godt ske en gang i fremtiden. 

M: Ja, der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, også på et lavpraktisk plan.