Mette Hansen sad varetægtsfængslet for mordet på sin mand, men er i dag frikendt.

Mette var mistænkt for at have myrdet sin mand

Mandag 17. december 2012, bliver dyrlæge Mette Hansen hentet af politiet, som efter et halvt års efterforskning mener, at de har beviser nok til at anholde hende for at have myrdet sin mand, 36-årige Esben Mose Hansen. Dødsfaldet var ellers henlagt som selvmord, men sidenhen genåbnet som drabssag på opfordring af Esbens familie.

Hans familie er overbevist om, at Mette har slået Esben ihjel og kamufleret det som selvmord for at få bopælsretten over deres fælles datter Liv i forbindelse med en skilsmisse.

I de 11 efterfølgende måneder sidder Mette varetægtsfængslet mistænkt for mord og må få besøg af Liv og sin mor en gang om ugen en time ad gangen. Det sker under opsyn af en betjent, der sikrer sig, at de ikke taler om sagen, der stadig efterforskes.

– Du viser ikke følelser i arresten, men jeg sad hele tiden på kanten af et sort hul af depression med benene dinglende ud over og var sommetider meget tæt på at hoppe derned. Du sidder fast i et system og venter på en afklaring for resten af dit liv. Fuldstændig uden nogen kontrol. Jeg følte, jeg levede i et hamsterhjul af et mareridt. Og så med sådan en anklage. Det var jo ikke bare hashsmugling, jeg var gudhjælpemig sigtet for at have slået et andet menneske ihjel, og så oven i købet en, jeg elskede. Det kørte hele tiden indeni, siger Mette.

"Hvor hun før i tiden kaldte mig "mor", kalder hun mig i dag "Mette" eller "Mette-mor"."

Det er i dag fire måneder siden, at Mette blev frikendt og løsladt. Hun og datteren Liv er flyttet tilbage i lejligheden i Vordingborg.

– Der er ingen tvivl om, at både hun og vores forhold er mærket af, at jeg har siddet varetægtsfængslet så lang tid. Hvor hun før i tiden kaldte mig "mor", kalder hun mig i dag "Mette" eller "Mette-mor". Jeg har fortalt hende, at jeg har arbejdet sammen med politiet for at finde ud af, om jeg havde gjort noget galt, og så fandt vi ud af, at det havde jeg ikke. Det er så tæt på sandheden, som hun skal have det nu, siger Mette, som godt kan forstå, hvis nogen tænker, at må være noget om sagen, siden hun var varetægtsfængslet så længe. Selv er hun også uforstående over for retssystemet.

– Den mest grundlæggende følelse undervejs har været en skræmmende magtesløshed. Mange spørger mig, hvordan man kan holde en dansk statsborger fanget i 11 måneder på så smalt et grundlag. Det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Man går her og tror, man er retmæssig sikker, og så kan der alligevel springe sådan en bombe, siger Mette.

Anklagemyndighederne opgav at anke sagen, og Mette Hansen har fået en erstatning på 500.000 kroner for uretmæssig varetægtsfængsling.

Rettelse

SAGEN KORT

■ 12. december 2011:

36-årige Esben Mose Hansen bliver fundet død i sit hjem i Allerød. Obduktionen viser, han er død af fem forskellige medikamenter, og en efterfølgende injektion med hestebedøvelsesmidlet ketamin.

■ 30. december 2011:

Esben bisættes fra Assistens Kirkegaard i Odense.

■ 1. november 2012:

Hans 37-årige enke, Mette Hansen, og parrets tre-årige datter Liv flytter fra hjemmet i Allerød til Vordingborg for at være tættere på Mettes forældre.

■ Foråret 2012:

På opfordring fra Esbens familie går politiet i al hemmelighed i gang med at efterforske Esbens død som et mord begået af Mette.

■ 18. december 2012:

Mette anholdes og sigtes for have at have dræbt sin mand. Hun varetægtsfængsles

dagen efter.

■ 17. juli 2013:

Politiet rejser tiltale i sagen. Mette nægter sig skyldig.

■ 9. oktober 2013:

Sagen begynder ved Retten i Hillerød.

■ 8. november 2013:

Mette frifindes – efter 11 måneders varetægtsfængsling.

I ALT for damerne nr. 10 bragte vi et interview med Mette Hansen om hendes varetægtsfængsling mistænkt for mordet på eksmanden, Esben Mose Hansen, og den efterfølgende retssag og frifindelse. Af artiklen fremgik det, at der blev fundet flere forskellige medikamenter i Esben Mose Hansen, "herunder sovepiller og hestebedøvelsesmidlet ketamin". Der blev ikke fundet sovepiller. Sprøjten brugt til injektion blev fundet i klinikken i huset og derfor ikke "nær" den afdøde, som det fremgik af artiklen. Vi beklager fejlene.