Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
− Rejsen til USA, da min fætter skulle begraves for 11 år siden. Han omkom i en trafikulykke som 29-årig, og jeg var helt i chok. Vi havde et meget specielt forhold – på godt og ondt – efter at have boet sammen i et år som teenagere. Min mor og jeg hastede af sted til begravelsen, det var i januar måned, og vi landede i Chicago i snestorm. Vi kæmpede os igennem 200 kilometer sekssporet, uryddet motorvej med 40 i timen med den der ubærlige følelse af uvirkelighed, sorg og meningsløshed over, at Andrew var død.
Hvordan ældes man med ynde?
− Man tænker hårdt og intenst på ordene "elegant" og "underspillet", hver gang man kigger lidt for længe på sko med meget høj platform under forfod-en, lidt for struttende skørter eller lidt for langt, flagrende hår.
Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
− Jeg vil gerne fortsætte diskussioner og samtaler i en uendelighed, og jeg ved ikke altid, hvornår jeg skal stoppe. Det har jeg med hjemmefra, hvor der altid har været meget plads til at diskutere og argumentere, og hvor nysgerrighed efter at vende hvert et argument blev påskønnet.
Hvilke andre kvinder har inspireret dig mest?
− I det store, internationale perspektiv er det nok kvinder som Patti Smith, Madeleine Albright og Hillary Clinton, der har inspireret mig. De er kvinder, der på alle måder har holdt fast i at være sig selv og betalt prisen for det, men også blevet dem, de er, netop på grund af deres autenticitet og evne til at brænde så rent og klart igennem.
Hvornår føler du dig allermest som kvinde?
− Når jeg er tryg nok til at tage imod. Det er let nok at give. Det er svært, sårbart og feminint at tage imod.
Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
− At jeg trives bedst med spontane arrangementer og uplanlagt her og nu-samvær. Det går hånd i hånd med min rodehovedside, som er knap så elskelig, men jeg har i grunden lært at påskønne den positive side af den egenskab.
Hvornår græd du sidst?
− Da min veninde Tilde blev gift sidste sommer. Det kom meget bag på mig, for jeg græder nærmest aldrig over noget. Men det var et meget smukt og rigtigt bryllup mellem to meget, meget fine mennesker.
Hvad er din største hjertesorg?
− Måske at jeg aldrig kom ud som nødhjælpsarbejder for en organisation. Jeg søgte og fik tilbudt sådan et job i to omgange for mange år siden – først i Kenya, siden i Zambia – men af forskellige årsager kunne jeg ikke få enderne til at mødes herhjemme og takkede nej. Den anden gang var jeg klar, men så blev projektet sløjfet.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
− At få børn. I mange år vidste jeg ikke, om jeg ville få lyst til det. Det er og har været livsomvæltende på alle måder.
Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
− Være modig, sjov, sexet og have noget på hjerte. Være varig. Og være i besiddelse af en lille smule "dødsforagt" i sin attitude til livet og andre mennesker. Og mig.
Hvad bør enhver kvinde have opnået, inden hun dør?
− Den store kærlighed og at have venner, der er lige så varige og loyale som familie. Jeg har nogle, og det er et kolossalt privilegium.
Hvilken dag har betydet mest i dit liv?
− Det er jo en kliché, men det må nødvendigvis blive de to dage, mine børn kom til verden. Ingen andre dage har forandret og forundret min verden på den måde.
LÆS OGSÅ: 3 forfattere om deres venskab
