Mia Lyhne om sin største kærlighed: "Det er uden tvivl mine to piger"
Skuespiller Mia Lyhne om at være lidt for ærlig, om at blive mor til tvillinger og om ikke helt at være landet som menneske.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– At jeg stadig er i 40’erne, haha! Der har måske indfundet sig en større ro, men jeg føler ikke, at jeg er landet. Jeg arbejder stadig på højtryk med mig selv, og faktisk synes jeg, at det er lidt nederen at blive ældre. Jeg ville da gerne være 31 år igen.
Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Når jeg griner sammen med mine børn, så føler jeg mig lykkelig.
Hvem er din største kærlighed?
– Det er uden tvivl mine piger, som jeg fik for 10 år siden. De er tvillinger, og jeg har altid vidst, at jeg skulle have børn, og at jeg ville være god som mor.
Hvad kan få dig til at tvivle?
– Mange ting! Jeg er virkelig en tvivler, fordi jeg så gerne vil tage de rigtige beslutninger. Det er især, når det kommer til jobs. For jeg skal jo have noget arbejde og tjene nogle penge, men jeg vil også kunne se mig selv i øjnene og stå inde for det rent kunstnerisk.
Hvad har været din største livskrise?
– Min største livskrise har været lang, for den strakte sig over mange år, hvor jeg fik afslag på afslag på teaterskolen. Jeg søgte om at komme ind i syv år, og til sidst sagde de til mig, at jeg skulle stoppe med at søge. I stedet tog jeg en masse kurser, og til sidst var jeg heldigvis også i gang med at arbejde som skuespiller.
Hvornår var du sidst bange?
– Det var midt om natten, og jeg skulle gå hjem, men jeg kunne simpelthen ikke gå ét skridt mere i mine høje hæle, så jeg gik i bare tæer. Der var fyldt med frøer på stien, og de sprang rundt om fødderne på mig. Jeg var så bange, men jeg kunne heller ikke lade være med at grine højlydt af mig selv og hele situationen.
Hvad er din dybeste hemmelighed?
– Det kunne jeg da aldrig finde på at sige! Men, jeg ved faktisk ikke, om jeg har så mange hemmeligheder, for jeg er et meget ærligt menneske. Måske lidt for ærlig, for det sker tit, at mine børn siger: ”Du må ikke sige det til nogen”, og så kommer jeg alligevel altid til at sige det højt. Det er virkelig tarveligt, men jeg kommer bare til det.
Hvem har gjort særligt indtryk på dig?
– Det har min morfar. Han var et virkelig godt menneske med et kæmpestort hjerte. Han var så god ved andre mennesker, så hvis han for eksempel læste om en, der sad i fængsel, så kunne han godt finde på at tage ind og besøge vedkommende.
Hvilket råd ville du give dit yngre jeg?
– At jeg skulle være mere glad for mig selv. Men også være stærkere og turde at sige fra – især med tanke på nu, hvor der er så meget fokus på sexisme i samfundet. Det er ikke, fordi jeg har haft en specifik oplevelse, men der er stadig mange problemstillinger, når der kommer til ligestilling. Det ville jeg ønske, at min yngre jeg havde vidst, og det er også noget, jeg prøver at lære mine piger. Jeg og andre kvinder har betalt en pris for en kedelig tendens, men vi har også været med til at bane vejen for, at vores børn forhåbentlig ikke bliver udsat for det samme.
Hvad har du især lært af at blive mor?
– Jeg har altid haft meget selvtillid omkring at skulle udføre rollen som mor, men det har været en befrielse at skulle kigge ud over min egen næsetip. Det er så sundt at skulle behovsudsætte og at være der for nogle andre, der rent faktisk har brug for dig. Men det kan fandeme være svært at opdrage børn.