For 20 år siden begyndte Mia at importere vin med sin mand: "Beruselsen er jo enestående"

Hvad er din baggrund for at arbejde med vin?

“Jeg er cand.mag. i fransk og retorik, og min mand er cand.mag. i nordisk og antropologi, så på papiret er vi ikke de oplagte vinkypere. Men jeg er vokset op i Luxembourg, har fransk familie og er opflasket med en kultur, der satte tilværelsens kulinariske dyder højt.

Læs også

Ifølge Dy Plambeck hjælper vin mod mange ting, men der er særligt én situation, hvor den ikke hjælper…

Jeg flyttede til København for at gå på universitetet, men jeg landede omtrent samtidig med, at der poppede Nettoer op på ethvert gadehjørne. Så jeg fik hurtigt en mission om at ryste op i det her gastronomiske uland.”

Hvordan omsatte du idé til handling?

“Jeg startede magasinet 'Spis Med' sammen med en fotograf, og til en vinsmagning mødte jeg Mads. Jeg var journalist, og han var restauratør og havde restauranten 'TyvenKokkenHansKone-OgHendesElsker' sammen med to venner. Allerede den aften flettede vi fingre under bordet, og få år senere fik vi et barn.

Det gik op for os, hvor uforeneligt familie- og restaurationsliv er, og fordi vi allerede var gået i gang med at importere champagne og naturvin i det små, blev vi enige om at satse på det. I dag har vi to børn, Esmeralda på 19 og Fanny på 13, og 20-års jubilæum med vores vinimport.

Den ældste er nærmest født i en vintønde. Hun var jordens nemmeste baby og barn, så vi tog hende flittigt med alle vegne. Hun er vokset op i vinmiljøet og er blevet meget nysgerrig – og meget kritisk – over for vin. Sidste sommer var hun nede at arbejde hos nogle vinbønder, vi kender i Loire, og selv om jeg ikke tror, hun går ind i vinbranchen, så har den været en stor del af hendes opvækst.”

Hvad er det særlige ved vin generelt og champagne specifikt?

“Beruselsen er jo enestående. Her mener jeg ikke, når man drikker sig i hegnet, men derimod den ekstra dimension og åbenhed, der opstår i samtalen og mødet med verden, når du har fået et glas vin eller champagne. Og det særlige ved champagne er, hvor meget arbejde og omhyggelighed, det kræver at skabe den. Champagne-distriktet ligger nordligt og koldt, og undergrunden er ren kalk. Det er det, der giver den helt særlige smag, og det er fascinerende, at vinplanter kan gro der.”

Er der noget vin, du ikke drikker?

“Det er faktisk meget lidt vin, som jeg drikker. Mit job er at være kritisk, og jeg drikker ikke vin, der ikke smager mig, eller som jeg kan mærke, at der er gjort for meget ved. Der er jeg arbejdskadet, for det lægger sig simpelthen som en hinde i min mund. Og jeg drikker aldrig vin, bare for at drikke. Vin er altid noget særligt.”

Læs også

Sofie droppede medicinstudiet for at producere vin: ”Jeg hævede alt, hvad der stod på min konto”

Hvilket ritual sætter du højst?

“Det er det glas vin, du drikker, mens du går og laver mad. Det kalibrerer dig og kan næsten smage bedre end det glas, du efterfølgende drikker til maden.”

Er naturvin opreklameret eller undervurderet?

“Begge dele. For 20 år siden kunne vi ikke rigtig afsætte det under prædikatet naturvin, og i dag kan vi ikke følge med efterspørgslen. Det er endelig anerkendt, men hypen er nok ved at aftage.

Naturvinene er landet på et niveau, hvor nogen sværger til dem, og andre aldrig vil drikke dem. For fem år siden skulle man bare sige naturvin, og så kom alle løbende. Det var også fjollet. Nu har det fundet et godt leje.”

Hvordan ved man, hvad man skal gå efter?

“Man må godt bare kunne lide vin uden at sætte sig ind i det. Jeg er selv meget intuitiv, når det kommer til vin, mens Mads er den analytiske af os. Mit råd til dem, der ikke gider læse en masse vinbøger eller gå til vinsmagninger, er at finde en vinhandler, du har tillid til, og så købe din vin der.”

Hvad kunne danskerne lære af franskmændenes drikkekultur?

“Rigtigt meget. Hvis der er én ting, jeg hader i det her land, så er det, hvis du er inviteret til sammenskudsgilde, og alle sidder og fedter med deres egne drikkevarer. I naturvinsverdenen er der en stor generøsitet.

Alle skal smage med, og alle deler ud af det, som de har. De knokler for deres vin og er så stolte af den, så de vil bare have, at alle skal føle sig velkomne og inkluderede. Der er det danske temperament desværre helt anderledes.”

Hvilke vine eller områder skal vi holde øje med?

“Engang var det meget lige til med gængse druer som chardonnay, cabernet og merlot, der blev sprøjtet ud alle vegne. Nu er der kommet så mange lokale druer, som er værd at være nysgerrige på.

Jeg tror ikke, at der kommer flere af de der massepsykoser i vinverdenen, hvor vi alle løber i den samme retning. Men en ting, man skal lægge mærke til, er, hvad der sker med naturvinen, nu hvor første generation af vinbønder er ved at gå på pension, og deres børn kommer til. Jeg glæder mig til at smage, hvad de finder på at gøre med vinens udtryk.”