Michael Robak: Vi er fantastisk gode til at fejre resultater - men glemmer det vigtigste

”Og så fik du også lige skrevet en bog.” Replikken faldt lyst og let ud af munden på en kvik, ung mand, som jeg fornyligt var i selskab med.

Jeg svarede ham venligt og lidt overfladisk; men burde nok i stedet have givet ham et ærligere og længere svar – i stil med: ”Ja, jeg har skrevet en bog. Men det var ikke noget, jeg lige gjorde. Jeg brugte alle mine fridage, weekender og ferier på det. Mens andre rygsvømmede i poolen og grillede i aftensolen, sad jeg halvandet år i skyggen og skrev til en timeløn, der er dårligere end en flaskesamlers. Jeg skrev bogen igennem mindst syv gange og var lige ved at opgive undervejs. Alligevel havde jeg stunder af stor lykke og har ikke fortrudt mit valg ét sekund”.

Lad mig få det sagt med det samme. Jeg kan godt lide unge mennesker og følger med stor optimisme de generationer, der er på vej til at blive voksne.

Desuden er de unges eventuelle småfejl som regel et resultat af, at os halvgamle har gjort noget forkert. Så denne klumme er ikke en opsang til ungdommen, men til alle os andre.

Lad mig nærme mig min pointe med et par eksempler.

En stor undersøgelse viser, at hver tredje unge menneske drømmer om at blive iværksætter. Det er skønt og livsbekræftende med al den foretagsomhed, men de unge, jeg har mødt, med den slags drømme har ofte det samme problem. De har ingen anelse om, hvad de vil opfinde, udvikle eller sælge. Og de ved ikke, at vejen hen til målet er fyldt med stenhårdt arbejde og søvnløse nætter på tynde madrasser. De vil være iværksættere, fordi de har hørt fantastiske fortællinger om mangemillionærer på 19 eller 23.

Et eksempel mere: Forleden læste jeg i en artikel om landets kommende ingeniører, at hver femte studerende ikke ser nogen grund til at lære noget, de ikke skal til eksamen i. Og hver anden er kun tilfreds, hvis han/hun får topkaraktererne 10 eller 12.

Og her kommer min pointe: Vi er fantastisk gode til at fejre og anerkende resultater, men elendige til at tale om vejen hen til målet.

En del af forklaringen skyldes helt sikkert samfundets, skolernes og politikernes øgede fokus på karakterer, præstationer og faglighed. Men vi forældre bærer også en del af ansvaret.

Det er meget nemmere at åbne champagne for den flotte karakter end for et vellykket og lærerigt stykke gruppearbejde.

Mange af os har glemt at fortælle vores børn om arbejdslivets processer, der kan være hårde, slidsomme og anstrengende – men også lykkelige, udviklende og livsbekræftende.

Risikoen er, at hvis ikke vi bliver mere ærlige og tydelige om vejen hen til vores mål, så risikerer vi at få flere generationer af utålmodige og utilfredse unge mennesker, der har alt for urealistiske forventninger til deres fremtid, og som vil blive overrasket over det hårde arbejde, der også er en del af livet.

Vi voksne ved, at et flot resultat kan udløse de vildeste, farverige endorfiner, men at hverdagslivet er fyldt med processer – og ikke kun med fejringer eller kåringer af mesterværker.

Lad os fortælle de unge om blod, sved, tårer – og sjove udforinger, så de forstår det. Og jeg begynder personligt, næste gang jeg møder en, der siger: ”Og så fik du også lige skrevet en bog”.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Født 12/4, 1980

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre, superløber og superlæser.

Mette Kirstine Goddiksen

Født 7/3, 1976

Pr- og marketing-manager og mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Stephanie Caruana

Født 9/9, 1974

Forfatter og freelanceskribent, single og mor til to, film- og bogelsker/-anmelder.