Mikkel Boe Følsgaard: Jeg drømmer om, at disse værdier fylder mere i samfundet

Hvilken begivenhed har ændret dit liv? 

"Det er der flere, der har gjort. At få børn er selvfølgelig det vildeste, der er sket i mit liv. Men der er flere skelsættende øjeblikke, der leder op til det. At komme ind på teaterskolen var stort for mig og satte mig i en ny retning, som jeg kun havde drømt om, men ikke turdet håbe på.

Læs også

”Jeg gik rundt og tænkte, at nu skal jeg synes, at alt er dejligt. Og det gjorde jeg bare ikke”

Det var også et meget afgørende øjeblik for mig, da jeg på tredjeåret fik min første filmrolle i 'En kongelig affære', som gav mig nogle ret vilde jobmuligheder. Og så var det også skelsættende at møde min kone, som jeg så fik børn med. Det er de ting, der har formet mig i mit voksenliv."

Hvad har du lært af at blive far?

"Lige så nemt og fantastisk, det er at være forælder, lige så svært kan det også være, fordi der ikke følger nogen manual med. Man skal jo udfylde en rolle, som er sindssygt vigtig, og samtidig også ret svær. Jeg synes, at jeg famler mig lidt frem i nogle af tingene.

Nu har vi så to børn, og jeg kan godt se, at nogle af de ting, som vi gik meget op i med barn nummer et, fyldte mindre med barn nummer to, fordi man finder af, at det nok skal gå. I starten er det en lidt mere skematisk måde at være forælder på, hvor han skal spise der, og han skal sove der. Det bliver man lidt mere cool og rolig omkring. Så jeg har lært om mig selv, at jeg hele tiden bliver klogere som forælder. Og så er det også bare fedt at være to, så jeg har min kone at sparre med."

Din nye film, ”Superposition”, handler om en familie, der flygter fra hamsterhjulet og flytter ud i en skov. Hvilke udfordringer ser du som de største for det moderne parforhold?

"Vi lever i en tid, hvor tingene går så stærkt. Vi har så mange ambitioner for os selv, vores børn og for verden, at vi næsten kun kan skuffe og ende med at blive forpustede. Og derfor er filmen jo på den måde også ret aktuel.

Men måske er løsningen ikke bare at flytte ud i skoven og isolere sig fra verden, tingene flytter jo med. Jeg har ikke svaret på det, men jeg kunne i hvert fald drømme om, at der sneg sig nogle andre værdier ind i samfundet, som gjorde, at det blev mere harmonisk at være menneske, familie og par."

Hvilke værdier kunne det være? 

"Corona var forfærdelig på rigtig mange områder, men der var også positive ting, som vi blev klogere på. Vi var for eksempel lige pludselig ekstremt meget sammen med dem, vi holder af. Vi fik lov til at undervise vores børn – og det kan jo selvfølgelig også være en udfordring – men vi kom også tættere på hinanden på en anden måde. Lige pludselig lå lykken ikke i, at man skulle rejse til Thailand eller Mallorca hele tiden, men at være sammen og gå nogle ture og være i det nære. Og kalenderen blev pludselig ryddet, fordi man måtte ikke se folk.

Læs også

Katinka blev friet til over en bakke pomfritter – nu er hun mor til tvillinger og klar med en bog

Udover det negative har jeg i hvert fald talt med mange, der også så det som en form for åndehul. Jeg synes bare, at der er en tendens til, at det kun handler om vækst og optimering, og om at vi skal tjene penge, arbejde mere og forbruge, når vi taler om samfundet. Og det kan hverken vores kroppe, sjæle eller vores klode holde til i længden.

Vi ser jo, at selv politikere nu går ned med stress, og jeg synes, at der er så mange symptomer i vores samfund lige nu, der prøver at fortæller os, at noget ikke er helt i vater."

På hvilke områder kan du selv føle dig presset i hverdagen?

"Jeg synes, at der er ekstremt meget kommunikation i vores verden. Vi er på Aula, mail og sociale medier. Da jeg var barn, havde man bare en kontaktbog til de vigtigste beskeder, og den kunne jo nærmest holde i ni år sammenlignet med i dag, hvor der er ekstremt meget info om arrangementer i børnehaven, i klassen og det ene og det andet, man skal huske.

Det kan også være, fordi jeg er ved at blive gammel, at jeg synes, at det går lidt stærkt. Men jeg synes bare, at det var en lidt mere overskuelig måde at kommunikere på, dengang man bare fik en besked med de vigtigste ting med hjem i skoletasken. Der virker det, som om vi nogle gange er bange for at underkommunikere.

Hvis vi konstant er på med vores hoveder og hele tiden skal forholde os til info, selv når vi går på toilettet og sidder med telefonen, er der bare ikke ret meget ro tilbage. Og så er det jo, at vi begynder at se programmer om folk, der flytter ud i vildmarken, og drømmen om at skride fra det hele og flytte ud i en skov presser sig på. Men vi kunne jo også tale om det, vi har, og om vi prioriterer tingene rigtigt."

Hvordan passer man så bedst på kærligheden?

"Det handler om at finde tid til hinanden, så det hele ikke går op i Aula, kalender, arbejde og så på hovedet i seng. Men at der også er momenter, hvor man får snakket rigtigt sammen og kigget hinanden i øjnene.

At man ligesom prioriterer det på linje med alt muligt andet. Det betyder virkelig meget for mig. Og det er noget, vi er nødt til at planlægge, fordi det hele går så stærkt."