Millionærarving lå 28 år i koma

Sunny von Bülow, 49, sidder i biblioteket i familiens palæ, Clarendon Court, i Newport i USA. Udenfor daler sneen, og i hallen står der traditionen tro en stor skål med æggesnaps med rigelige mængder sukker og bourbon. Det er den 27. december 1979, og sammen med sin søn Alexander nyder Sunny et glas fra skålen. Hvor meget, hun får at drikke, er uvist, men hun bliver langsomt mere og mere usammenhængende i sin tale og beder til sidst sønnen om at hjælpe sig op i seng.

Da han tager ud for at spille tennis næste morgen, ligger hun stadig i sengen og sover. Ved siden af hende ligger hendes mand, den danskfødte aristokrat Claus von Bülow, fuldt påklædt og læser sin avis uforstyrret.

Claus og Sunny mødte hinanden 13 år tidligere til et middagsselskab hos oliemilliardæren J. Paul Getty. På det tidspunkt er den smukke Sunny gift med den østrigske prins Alfie von Auersperg, som hun har børnene Alexander og Annie Laurie, kaldet Ala, med. Middagen resulterer i mere end indtagelse af god mad, og Alfie og Sunny bliver skilt. Sunny går for anden gang op ad kirkegulvet. Denne gang for at blive gift med Claus von Bülow.  

Claus er en myndig og høj mand med en mystisk udstråling og altid velklædt. Han bliver i flere sammenhænge beskrevet som dragende og uforudsigelig. Sammen er Claus og Sunny et af New Yorks mest populære societypar og får ofte plads i sladderspalterne, når de går til gallaarrangementer og celebre begivenheder. I 1967 får de datteren Cosima von Bülow, og i 1979 tilbringer hele den sammenbragte familie på fem og den tro tjenestepige Maria Schrallhammer, som har fulgt Sunny siden ægteskabet med prinsen, som altid julen på Clarendon Court langt væk fra bilernes larm i New York, hvor de har deres lejlighed.

Et spørgsmål om sukker

Klokken er halv ti. På en normal dag ville Sunny være oppe nu. Maria, har stadig intet hørt, men da hun vil se til sin frue, stopper Claus hende i opholdsstuen foran soveværelset.

„Maria, min kone har ikke sovet særligt godt de sidste par nætter, og hun har brug for at sove dybt,“ siger han og lukker døren. I løbet af dagen går Maria flere gange forbi soveværelset og kigger ind, uden at Sunny har rykket sig. Hun ligger stadig på ryggen med en arm ned langs sengens ene side.

Hvad der får Claus von Bülow til at tilkalde hjælp hen ad eftermiddagen, er uvist. Ifølge et senere vidneudsagn fra Maria beder hun ham indtrængende om at gøre det. Men han tøver, og først klokken 14 ringer han modvilligt til en læge, som han – stadig ifølge Marias vidneudsagn – fortæller, at Sunny flere gange har været oppe på toilettet, og at han har givet hende en ginger ale.

Retsreporteren Mark Gribbens har skrevet om og fulgt mange retssager, deriblandt von Bülow-sagen, og hans version af historien er, at Alexander finder sin mor i soveværelset, efter Maria grædende har fortalt ham, at Claus ikke vil ringe. Alexander rusker i sin mor og kalder på hende, men da hun ikke vågner, bliver Claus også bange, og på Alexanders forlangende ringer han efter en ambulance.

Så meget er sikkert, at Sunny får førstehjælp på stedet og bliver kørt til hospitalet, hvor de konstaterer, at hun er gået i koma, og at årsagen er for lavt blodsukker. De konkluderer også, at det må skyldes en forhøjet mængde insulin i blodet, som æder sukkeret, som det sker, når en patient tager en insulinindsprøjtning. Men det bliver ikke undersøgt videre, og Sunny får i stedet glukose og bliver stabiliseret. Da hun vågner næste dag, bliver hun sendt hjem til palæet og bliver senere diagnosticeret med sygdommen hypoglykæmi – for lavt blodsukker – og får derfor besked på at holde sig fra sukker og alkohol for at undgå en lignende episode.

Efter den dramatiske oplevelse på Clarendon Court snakker Alexander og Maria med Sunnys mor om Claus’ tøven ved telefonen, da lægen skulle tilkaldes. De bliver enige om, at Alexander og Maria skal holde et vågent øje med Claus.

Millionær som 4-årig

Sunny var kun 4 år gammel, da hendes far, millionæren George Crawford, døde, og hun arvede en formue på omkring 75 millioner dollars. Hun voksede op med sin mor, Annie Laurie, og mormor og levede en smertefri tilværelse på den materielle solside. Hun havde tjenestefolk til at gøre det hårde arbejde og brugte selv tiden på velgørenhed og sad i flere bestyrelser. Sunny var feteret for sit Grace Kelly-udseende og blonde hår. Hun var en smuk, smilende pige og blev derfor kaldt Sunny i stedet for Martha, som der stod på dåbsattesten.

Men smilet var en facade. Hun var ifølge flere kilder ikke glad og led af depression meget af tiden, og i filmen „Frikendt“ fra 1990 med Glenn Close som Sunny og Jeremy Irons som Claus von Bülow fremstilles hun som pillemisbruger. Filmen sætter spørgsmålstegn ved, om hendes koma er resultatet af et selvmordsforsøg frem for et mordforsøg, fordi Sunny tidligere har været indlagt efter at have taget en overdosis af hovedpinepiller. Motivet er oplagt: Efter 13 års ægteskab med Claus von Bülow er der begyndt at komme ridser i lakken, og han har åbenlyst en elskerinde, Alexandra Isles, en tv-skuespillerinde med dyre vaner. Sunny ønsker ikke at blive skilt, men parret er især uenige om, hvorvidt Claus igen skal begynde at arbejde, hvilket han ikke har gjort, siden de fandt sammen.

„Der er noget rivende galt“

Sneen daler atter over Clarendon Court, men i 1980 skal familien fejre julen i New York. Sunnys mor er for svag til at tage til Newport, men Sunny vil gerne mærke stemningen i palæet, se tjenestefolkenes flotte juleudsmykninger og også sine fire gule labradors, der er tilknyttet palæet. Hun, Claus og datteren Cosima lader sig køre til Clarendon Court, hvor de i dagene op til jul vil suge til sig af den rendyrkede julestemning.

Claus har pakket sin taske og stiller den i gangen, så den kan blive sat i bilen. I tasken kan Maria se en sort toilettaske, som hun før har fundet i Claus’ skab med en masse pilleglas i. Da hun kigger i den, gør hun en opdagelse, der senere får betydning under både den følgende retssag mod Claus von Bülow – og hans senere appelsag.

„Der stod insulin på den. Jeg var bange, men jeg troede ikke, han ville prøve på den slags igen,“ fortæller Maria senere fra vidneskranken i retssalen.

Dagen efter sætter familien sig til middagsbordet, hvor Sunny kun nipper til maden, inden hun bestiller en stor portion vaniljeis med karamelsovs fra køkkenet, selv om lægen har forbudt hende at spise søde sager. Senere på aftenen bliver hun langsomt mere og mere usammenhængende. Hun rejser sig op for at gå i seng, men er ved at vælte. Alexander griber hende, og sammen med Ala følger han hende op til soveværelset.

Næste morgen sidder Alexander og Cosima i spisestuen, da Claus von Bülow pludselig træder ind af døren og hvisker til Alexander:

„Jeg vil ikke opskræmme Cosima, men der er noget rivende galt.“

Alexander følger med sin stedfar op til parrets kæmpe soveværelse. Sunny ligger ikke i sengen, og Claus fortsætter målrettet mod det tilstødende badeværelse.

På det kolde marmorgulv ligger hun. Den lyse natkjole er trukket op over trusserne, det bløder fra hendes mund, og hun ligger med hovedet inde under WC-kummen. Claus sætter fingeren ind under hendes næse.

„Hun trækker stadig vejret,“ siger han.

Næsten et år efter den første episode bliver Sunny fragtet til hospitalet igen. Lægen, der modtager hende, siger med det samme:

„Der er tydeligvis tale om en eller anden overdosis, som har medført koma.“

Denne gang vågner Sunny ikke.

Rygtet siger…

Ude i byen går rygtet, at Claus løbende har forgiftet sin kone for at svække hende og få hendes kollaps til at virke troværdigt, så han kan blive gift med sin elskerinde og leve et sødt liv for Sunnys millioner. Ifølge Sunnys testamente står Claus til at arve 14 millioner dollars og lejligheden i New York. Alexander og Ala deler mistanken, og sammen med deres mormor hyrer de advokaten Richard Kuh, der i al hemmelighed skal undersøge sagen nærmere.

Få dage efter får familien en besked fra lægen på hospitalet i Boston, som Sunny er blevet overført til, og den bekræfter deres mistanke yderligere. Lægen skriver, at han på baggrund af blodprøverne og sin erfaring er sikker på, at Sunny har fået insulin ved injektioner. Derfor vil Richard Kuh have fat i den sorte toilettaske, Maria har set i entreen, for at bevise, at Claus var i besiddelse af insulinen.

Sammen tager Alexander og den tidligere efterforsker ved New Yorks politi, Edwind Lambert til huset i Newport for at finde tasken. Bag en låst skabsdør finder de den igen. Indholdet sender de til laboratoriet for at få det testet.

„Ikke skyldig“

I januar 1982 træder Claus ind i retsbygningen i Newport. Udenfor står horder af journalister med kameraer og diktafoner og hungrer efter en bid af historien om von Bülow-parret. De amerikanske aviser og en håndfuld af de danske følger sagen om den sigtede dansker intenst.

„Ikke skyldig,“ er de eneste ord, der forlader hans læber under hele retssagen med undtagelse af navn og adresse til retsprotokollen. Et træk, der skaber opmærksomhed i medierne, hvor han bliver stemplet som kold og kynisk. På den første dag er han ulasteligt klædt som altid. Han bærer mørk habit, slips, hvid skjorte, et Cartier guldarmbåndsur og sin vielsesring. Og så rager han et hoved op over begge sine forsvarere.

Efter 31 dage afsiger juryen sin dom. Med beviser som insulinen i toilettasken, motivet som elskerinden og de mange millioner, bliver Claus von Bülow dømt til 30 år i et lukket fængsel.

Stjerneadvokaten

Men familiedramaet ender ikke her. Claus appellerer dommen og hyrer på opfordring fra sin nye kæreste, Andrea Reynolds, topadvokaten Alan Dershowitz – samme advokat, der senere får frifundet fodboldstjernen O. J. Simpson for mordet på hans ekskone, Nicole.

Alan Dershowitz er juraprofessor på Harvard og sætter 14 af sin elever på opgaven. Sammen indlogerer de sig i Alans hjem, hvor de endevender hvert et notat fra den forrige retssag for at finde huller i beviserne. Blandt andet sætter de spørgsmålstegn ved, om der virkelig var insulin i den taske, Alexander og Edwin Lambert fandt på Clarendon Court. Fordi Alexander ikke længere boede i palæet, var der tale om ulovlig indtrængen. Desuden har tjenestepigen Marias vidneudsagn ved forskellige lejligheder ikke stemt overens. Tilsammen vælter disse ting til sidst anklagerens beviser, og juryen frifinder Claus.

Alan Dershowitz udtaler senere til den danske forfatter John Lindskog, der har skrevet bogen „von Bülow – aristokraten i dødsfælden“, at han var overbevist, om at hans klient var offer for justitsmord ved den første retssag. Alexander og Ala holder på deres og siger efterfølgende til pressen:

„Hverken Claus von Bülow eller juryen kan tage mindet om vores dejlige mor fra os. Claus von Bülow ville berøve vores mor et meningsfyldt liv og er nu sluppet af sted med det. Vi ved, og han ved, at han forsøgte at myrde vores mor. Sådan er det, og det vil juryens afgørelse ikke kunne ændre noget ved.“

Et spørgsmål om penge

Efter de to retssager vælger Sunnys mor at skrive barnebarnet Cosima von Bülow ud af testamentet, fordi hun har taget sin fars side under begge retssager. Det resulterer i et længere tovtrækkeri begge parters advokater i mellem, men to år efter når de til den aftale, at Claus skal lade sig skille fra Sunny og afstå retten til Sunnys arv, mod at Cosima bliver genindskrevet i mormorens testamente. Desuden skriver Claus under på, at han vil flytte fra landet og aldrig ytre sig i forbindelse med sagen. Claus von Bülow lever i dag i London. De tre halvsøskende snakker igen sammen.

I 28 år ligger Sunny på en politibevogtet enestue på et plejehjem i New York. Stuen er pyntet med billeder af familien, som gennem alle årene har besøgt hende. Der har været folk ansat til at sætte hendes hår, ordne hendes negle og massere hende, og der altid friske blomster i vaserne. Sunny von Bülow udånder den 6. december 2008.

Kilder: „von Bülow – aristokraten i dødsfælden“ af John Lindskog.

Filmen „Frikendt“, baseret på Alan Dershowitz‘ bog om sagen, „Reversal of Fortune“.

Artiklen „Sunny Memories“ fra Vanity Fair af Dominick Dunne.

Artiklen „The Claus von Bülow Case“ af Mark Gribbens.

Læs også: Mød 10 verdensberømte danskere