Ved et tilfælde opdagede Sofie at venindens kæreste var utro – men så tog hun sagen i egen hånd
Jeg var glad for, at Jette havde mødt Kasper, for hun havde været meget ondt igennem med sin tidligere mand. Desværre opdagede jeg så en dag, at Kasper heller ikke helt var den prins på den hvide hest, jeg havde troet, at han var. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.
Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Sofie opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.
Jeg arbejdede på et kontor, hvor vi sad tæt og var nødt til at samarbejde om mange ting.
Da Jette blev ansat, var jeg inde i en periode, hvor jeg overvejede at finde mig et andet job, fordi stemningen længe havde været så elendig. Der var både mobning, sjusk og for meget sladder efter min smag.
Med Jette forandrede stemningen sig. Hun var en arbejdsom og slank kvinde i start 30’erne, og når hun kom ind ad døren, hilste hun venligt på alle. Jeg tror ganske enkelt ikke, Jette var i stand til at sige noget uvenligt til andre. Og det selvom hun selv havde været meget igennem.
Det vidste jeg selvfølgelig ikke i begyndelsen, men efterhånden gik det op for mig, at Jette havde levet i et barsk forhold. Hun og jeg fik en tradition med, at hun spiste hos mig en gang om ugen, når hendes kæreste, Kasper, var ude at spille badminton.
Lidt efter lidt fortalte Jette om den mand, hun boede sammen med i fem år før Kasper. Han havde kontrolleret alt. Hun måtte ikke havde kontakt med sin familie eller sine venner, og han kaldte hende de værste skældsord og nedgjorde og ydmygede hende. Jette mistede sin selvtillid og var helt nede at vende. En veninde hjalp hende til sidst ud af forholdet, og så mødte hun Kasper.
Jeg mødte Kasper, når han kom og hentede Jette hos mig eller på arbejde, og jeg kunne virkelig godt lide ham. De virkede til at have stor respekt for hinanden og var altid kærlige og positive sammen. Tilmed havde Kasper et VVS-firma, der gik godt. Jette tjente også pænt, hun og Kasper tog på udlandsferier, og hun kunne købe smukt tøj til sig selv. Hun virkede virkelig til at nyde livet igen, og hvor jeg undte hende det.
Jeg havde arbejdet sammen med Jette i to år, da jeg spurgte, om Kasper ville komme hjem til mig og udskifte mit blandingsbatteri. Det ville han gerne. Jeg betalte naturligvis, men var glad for, at det blev gjort af en, jeg kendte. Bagefter stod vi nede på gaden og snakkede og grinede, inden han gik.
Dagen efter på trappen mødte jeg min nabo, Vivi, der er frisør. Hun fortalte, at hun havde set mig stå med en mand på gaden og spurgte så, om det var min nye fyr. Jeg skyndte mig at benægte og sige, at Kasper var min kollegas kæreste. Vivi så pludselig forlegen ud. Så sagde hun, at hun vidste, at Kasper ”var lidt løs på tråden”.
Jeg bad hende ubehagelig til mode om at uddybe den bemærkning, og Vivi fortalte så, at i den salon, hvor hun arbejdede, dukkede Kasper op sådan ca. hver 14 dag. Her hentede han Vivis kvindelige chef, som han forsvandt med i en times tid. I salonen blev der sladret om det, og alle var enige om, at det bestemt ikke var chefens vandhaner, han skulle fikse. For hun var tydeligvis vild med ham, og hun vendte altid rødkindet og let rødmende tilbage til salonen efter deres ”møder”.
Jeg kunne næsten ikke tro det og spurgte flere gange, om Vivi var sikker på, at det var Jettes Kasper, vi talte om, men det var hun. Faktisk blev Vivi helt ked af, at hun havde nævnt det, for hun kunne se, det var en viden, jeg ikke var glad for at bære rundt på.
"Min chef er selv gift, så det er ikke seriøst på den måde, og måske er det derfor bedst, hvis du ikke siger noget til din søde kollega, " sluttede hun af.
Annonse
Men jeg var i syv sind. Jeg var jo kommet til at holde af Jette. Jeg så os som veninder, og nære veninder fortæller hinanden om den slags bedrag. I øvrigt ville det blive svært at se Kasper i øjnene og lade, som om alt var godt, når jeg mødte ham igen. På den anden side, kunne jeg ikke holde ud at se Jette ulykkelig igen. Hun elskede Kasper, og de planlagde at blive en familie. Skulle jeg så være den, der rev tæppet væk under hende? Jeg kunne ikke holde ud, at være budbringeren med de onde nyheder, så i begyndelsen holdt jeg bare mund.
Men så kom Jette sind på kontoret en dag og fortalte, at nu skulle hun og Kasper giftes. Hun viste stolt sin ring frem og sagde, at de planlagde en stor fest, og at jeg selvfølgelig var inviteret. Med de nyheder vidste jeg bare, at der ikke var nogen vej tilbage. Men i stedet for at konfrontere Jette med min viden, bestilte jeg igen Kasper til at komme hjem til mig for at ordne noget ved mit toilet.
Mens Kasper arbejdede, fortalte jeg, at jeg havde en nabo, der var frisør. Jeg nævnte også den salon, hun arbejdede i, og lod, som om jeg ville gå derhen og blive klippet, når jeg skulle til hans bryllup, for det var virkelig en fest, jeg så frem til. Jette fortjente i den grad sin lykke og kærlighed.
Kasper sagde ingenting imens, men kiggede bare nervøst op på mig. Jeg hentede en sodavand til ham og sagde så, at der jo nødig skulle være noget, der ødelagde festen. Folks sladder bag hans ryg f.eks. Kasper sagde stadig ingenting, men var bleg, mens han gjorde sig færdig. Da han afleverede regningen, havde han skrevet nederst: Hvis du tier, gør jeg det, jeg burde have gjort for længst.
Og det gjorde han. I hvert fald så Vivi ham ikke mere i salonen, og hendes chef virkede i en kort periode ret modløs. Ingen var dog gladere end mig, da jeg kunne gå til Jettes bryllup med god samvittighed. Så tog jeg med, at brudgommen ikke sagde mange ord til mig i løbet af aftenen.
Ring eller skriv til Vibeke Dorph
Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.
De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.
Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.
Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.
