“Min hud bliver mere frisk og glansfuld, når jeg bruger dette produkt”
35-årige Donya Ali, der er hårstylist og makeupartist i blow dry-salonen BLOW Copenhagen, holder sig sjældent til de samme skønhedsprodukter i for lang tid ad gangen. Der er nemlig alt for mange lækre shampooer, foundations og mascaraer på markedet, hun gerne vil prøve af.
1. Glansfuld hud
Jeg havde hørt meget godt om Bioeffect EGF Serum, inden jeg begyndte at bruge det selv, og det har levet helt op til forventningerne. Jeg synes virkelig godt om produktet og kan se forskel på min hud – den er mere frisk og glansfuld.
EGF Serum, 15 ml, Bioeffect, 865 kr.
2. Himmelsk skrub
Jeg er vild med Tromborgs Body Salt Scrub med kiwi og mango. Den dufter bare himmelsk, og så efterlader den huden blød og gennemfugtet.
Body Salt Scrub, Kiwi Mango, 350 g, Tromborg, 230 kr.
3. Naturlig glød
NARS Creamy Concealer dækker helt fantastisk. Den bliver hverken fedtet eller tør og gør lige det, den skal. Som foundation kan jeg godt lide at bruge mineraler, fordi de giver et velplejet look med en naturlig, flot glød. For tiden bruger jeg Youngblood.
Radiant Creamy Concealer, NARS, 205 kr.
Natural Mineral Foundation, Youngblood, 425 kr.
4. Effektfuld mascara
Et produkt, der virkelig gør en forskel for mit udseende, er mascara. Man får bare smukkere øjne ved at fremhæve vipperne. Jeg skifter ret tit, så jeg har ikke en decideret favorit.
5. Japansk hårpleje
Der er så meget, jeg gerne vil prøve, så jeg skifter ofte ud i mine produkter. Men skal jeg fremhæve et produkt, der er særligt godt, må det være shampooerne fra Shu Uemura. De er virkelig lækre.
Lotus Remedy Shampoo, 300 ml, Shu Uemura, 330 kr.
6. Leave-in mælkekur
I øjeblikket bruger jeg leave-in-behandlingen Incredible Milk fra Milk-shake efter hårvask. Den er simpelthen så fugtgivende og giver håret liv og glans uden at fedte eller tynge.
Incredible Milk, 150 ml, Milkshake, 169 kr.
7. Friske noter
Jeg bruger en del hårprodukter, der dufter meget i sig selv, så jeg holder mig fra stærke dufte. Ellers bliver det nogle gange for meget. En duft, jeg er glad for, er Shower Fresh fra Clean, der dufter meget rent og frisk.
Shower Fresh Eau de Parfum, 30 ml, Clean, 395 kr.
LÆS OGSÅ: "Dette produkt hjælper med at fjerne appelsinhud og væskeophobninger"
LÆS OGSÅ: “Jeg har altid dette produkt ved hånden”
LÆS OGSÅ: Isabel Christensen: "Jeg bruger dette produkt hver dag"