Naboer på vandet: "Man skal kunne klare lidt larm"
I Aalborg findes en lille enklave, hvor indbyggerne bor på vandet. De er lige så forskellige, som deres fartøjer, men forankrede i et fællesskab, hvor man yder og nyder. Her bærer de over med støj fra vinkelsliberen og naboens hang til at fodre måger, for i Aalborg Bådebygger Laug er der højt til himlen.
Oskar, Birthe Marie, Dorthe Fjord, Figaro, Pax, Lúthien og Emma.
Den lille samling fartøjer her ved Limfjordsværftet i Aalborg ligger tæt omkring molen. Her har man frit udsyn til naboernes gøren og laden, når de er på dæk – og det er de tit. De, der bor her, er nemlig medlemmer af Aalborg Bådebygger Laug, og det er lig med en konstant aktivitet.
– Man skal kunne klare lidt larm, hvis man bor her, erkender Benny Kristensen, 64.
Benny er kaptajn på færgen Figaro, som han købte og selv sejlede fra Stockholm til kajpladsen her i Aalborg i foråret 2007. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, og han forestillede sig at flytte ind om efteråret:
– De andre lo ad mig, og senere forstod jeg hvorfor, siger Benny med et smil.
Det tog nemlig fire år, før det gode skib var gjort klar til, at Benny flyttede ind, men undervejs lærte han sine kommende naboer godt at kende. Når man lejer sig ind her på kajen, melder man sig nemlig også automatisk ind i Aalborg Bådebygger Laug, der, som navnet antyder, er for folk, der bygger både. Om og helt fra bunden, sådan som Bennys naboer, Hanne og Jørgen Holme, har gjort det med deres Birthe Marie:
– Det er historien om tre brødre, der var inspireret af Troels Kløvedal og startede ud med et sæt tegninger, som de byggede båden her ud fra, fortæller Hanne, 54.
Hun og gemalen har været en del af fællesskabet her, siden lauget blev stiftet i 2003 og kom til samtidig med Jørgens bror og kone, der bor på Oskar. De syv både heromkring molen har alle frit udsyn til hinanden, og det lærer man at sætte pris på, fortæller Hanne:
– Vi bor lige så tæt, som hvis vi havde boet i rækkehus, men dér ville man ikke se hinanden så meget som her, for vi ser hinanden hele tiden, tilføjer hun med et grin.
Jørgen Holme har sammen med sine brødre bygget båden Birthe Marie, som er opkaldt efter deres mor. Nu bor han på den med sin kone Hanne – og de løber aldrig tør for praktisk arbejde. Foto: Henrik Bjerregrav.
Nabohjælp
Over for Hanne og Jørgen bor Arne Mørk på sin skonnert, som han også har ejet siden 2003. På dækket går en ung mand og sprøjter saltvand på dækket: Det er Arnes søn Jeppe, som har tilbragt sin barndoms weekender og ferier på båden her:
– Jeg har altid haft lysten til at være på en båd, men det er et stort arbejde, siger han.
Netop derfor valgte Arne at bo her, da han i sin tid blev skilt fra Jeppes mor:
– Når jeg bor her, så kan jeg arbejde et par timer på båden hver dag, for det kræver det!
Det seneste år har Arne ikke været meget på sit skib, for han var indlagt i fire måneder med blodpropper i hjernen. Så er det godt at have en søn, der kender det hele, og gode naboer, der kan se til oliefyret.
– Vi holder øje med hinandens både, og Hanne kan også finde på at ringe til mig og sige, at der er måger på mit tag, fortæller Benny.
Hanne smiler indforstået. Mågerne er en af de få ting, som skiller vandene i Bådebygger Lauget, men som med alt andet finder de en fordragelig løsning.
Som nu med Michael Jensen, der har boet her et par år, og som fodrer den måge, der hver dag sidder på molen foran hans båd. Han har døbt den Mogens, og selvom de andre ikke deler hans kærlighed til fuglen, så synes de, at det er lidt sjovt. Nu tænder Benny grillen, og naboerne begynder at gå fra borde for at sætte sig ved bordene på molen.
Snakken går om alt fra oliering af Arnes træmaster på skonnerten og til svejsning af Bennys nye styrehus. Et projekt, som Benny klarede sammen med skipperen på Oskar, der er på vej i land med sin kone, Helle, og en kurv med vin og overskårne squash til grillen. Oskar er en tidligere olietanker, som Leif, der er smed og skibsbygger, selv har ombygget.
– Og vi er stadig i en byggeproces. Selv efter 15 år, bemærker Helle med et skævt smil.
Ikke noget fnidder
De flyttede hertil fra et hus og medbragte i sin tid et sæt teenagebørn, der bestemt ikke var tilfredse med at skulle bo på en båd:
– Men nu er de voksne, og vores søn har lige købt sig en båd, så helt tosset var det jo ikke, siger Helle.
Selvom parret ikke sejler på langfart i Oskar, så nyder hun følelsen af frihed, som også er det, de øvrige medlemmer af lauget fremhæver:
– Her er en stor rummelighed og ingen hæk, der skal klippes før Sankt Hans. Vi har ikke noget fnidder her, og skal nogen have lavet noget færdigt på deres båd, ja, så larmer det om aftenen, og det har alle forståelse for, siger Helle.
– Vi deler værdier og nyder tanken om, at man kan løsne sine fortøjninger og sejle af sted, lyder det fra Benny.
De andre nikker, mens fadene med mad går rundt, og talen igen falder på skibe og langfart. Hanne og Jørgen har været af sted et par år med deres datter, dengang hun var lille. De nød livet til søs, men sætter også pris på at være her og sejle småture. Det kan være over på den anden side af Limfjorden eller måske en tur ind til Aalborg centrum og lægge til kaj for en aften. Det, de har tilfælles her, er lysten til eventyr. Små og store!
– Det er næsten lige meget, om man nogensinde kommer ud at sejle. Det er mest tanken om det, der tæller, slutter Benny.