Nicolas Bro om ét særligt valg: "Selvom jeg har en masse indre kampe, lader jeg det ikke fylde"
Nicolas Bro mistede sin faglige ærgerrighed, da han blev far, men det fandt han en ret enkel løsning på. Fra sin egen opvækst tog han det med, at man skal være positiv over for sine omgivelser – selvom det ikke nødvendigvis er det, der fylder indeni. Og det hjælper ham med at undgå konflikter.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
"At jeg er far til en lille dreng på 11 år. Jeg gruer for den dag, hvor han bliver større og ikke længere gider at være så meget sammen med mig. Derfor nyder jeg det ekstra meget lige nu."
Hvad har du især lært af at blive far?
"Det har lært mig, hvor vigtig balance er. Der skal nemlig være en balance mellem, at ens børn er det vigtigste i verden – for det er de, men samtidig skal man også huske sig selv og sit eget.
Den balance var lidt svær for mig i starten, hvor jeg følte, at jeg mistede min faglige ærgerrighed. Problemet var, at man ikke kan lave det, som jeg gør, uden at man har en eller anden form for ærgerrighed omkring det. Man skal ligesom kunne sige til sig selv, at det, man gør, er det vigtigste i verden, og det var svært for mig at finde frem i de første år.
Så jeg var nødt til at finde på noget, for jeg ville jo gerne have den der ærgerrighed tilbage. Løsningen var egentlig rimelig banal, fandt jeg ud af. Det var nemlig noget med at sige, at når min søn var i børnehave, arbejdede jeg hundrede procent, og når jeg havde fri, havde jeg helt fri. På den måde kom glæden og balancen helt naturligt tilbage."
Hvor i dig selv ser du mest dine forældre?
"Jeg ser både positive og negative ting fra dem hver især. Fra min mor har jeg en stor lyst til at være positiv for mine omgivelser, mens jeg fra min far har en stor lyst til at forsvinde fra mine omgivelser. Så det er to meget modsatrettede følelser, og det kan godt lidt være en kamp inden i mig. Det introverte mod det ekstroverte."
Hvornår kommer de to sider til udtryk?
"Jeg synes, at jeg som arbejdskammerat er meget inspireret af min mor. Jeg får utroligt meget tilfredsstillelse ved at være en god kollega overfor andre. Fra min far har jeg fået glæden ved at være alene og finde fordybelse. Det har noget positivt i sig, men det gør også, at jeg kommer til at vælge ensomheden engang imellem.
Jeg vil sige, at jeg har det utrolig godt i mit eget selskab, og det er jeg egentlig glad for. Det er en god evne at have, men jeg skal også nogle gange sparke mig selv ud ad døren. Derfor er det heldigt, at jeg har et arbejde, hvor jeg skal være meget social. Der kan jeg så bruge noget af det, som jeg har fået fra min mor."
Hvilket af dine karaktertræk er du mest stolt af?
"Jeg er mest stolt af, at jeg blandt andre mennesker prøver at være ordentlig. Jeg prøver altid at være en god kollega og et godt menneske. Selvom jeg har en masse indre kampe, lader jeg det ikke fylde eller påvirke de handlinger, som jeg gør. Det er jeg stolt af, at jeg formår. Jeg siger altid til mig selv, at jeg skal give noget positivt til mine medmennesker. For én ting er, hvad der foregår inde i hovedet på en selv, det må man have lov til at have, men man skal være et ordentligt menneske overfor andre og få det bedste ud af det."
Så du vælger at være positiv, selvom det ikke altid er det, der fylder inden i dig?
"Jeg har i hvert fald et enormt behov for at vise udadtil, at jeg er positiv, og holde det negative for mig selv."
Tror du, at det er mest for din egen skyld eller for dem, du omgås med?
"Hvis jeg skal putte lidt salt i såret, så har jeg en mistanke om, at det lidt er for min egen skyld, haha. Jeg må indrømme, at jeg er ekstremt konfliktsky, og jeg har et enormt behov for, at tingene omkring mig er positive. Jeg kan ikke arbejde, hvis der ikke er god stemning. Så på en måde er der nok lidt egoisme i det, men det viser sig forhåbentlig på en positiv måde."
Hvilket af dine karaktertræk holder du mindst af?
"Det er nok det samme, for det kan også skabe noget negativt, at jeg undgår konflikterne. Nogle gange, når jeg er rigtigt uheldig, kan det faktisk skabe noget, der er absolut mere negativt, end hvis jeg bare havde buldret igennem fra start og sagt: ”my way or the high way”.
For hvis man ikke gør opmærksom på, at man egentlig ikke synes, at det er okay, så skaber det ofte en større konflikt på sigt. Det har jeg i hvert fald selv erfaret, selvom det heldigvis sker sjældent. Men når det ender der, bliver jeg meget desperat, og det tror jeg også nogle gange kan gå ud over min selvtillid."
Hvordan tænker du, at de to ting hænger sammen?
"Nogle gange er det godt at holde sig ude af en konflikt, men der er også engang imellem, hvor man ender med at få at vide, at man er den type, der altid synes, at alting er fint, og derfor behøver der ikke at tages hensyn til en. I de tilfælde kan jeg godt tænkte, at det er ærgerligt, at det er mig, der ender med at trække mig igen – og det rammer min selvtillid."