Vi guider: Her er 4 gode bøger, du kan starte året på
Måske har du et nytårsforsæt om at læse mere, måske mangler du en god fødselsdagsgave, eller måske er du bare nysgerrig på, hvad der rør sig på bogscenen netop nu. Uanset hvad er du endt det rette sted. Her får du nemlig fire dugfriske anbefalinger fra bogredaktøren.
”Uden egentlig at ville det” er journalist Anne-Helene
Merkelsens debut som forfatter, og bogen er første
fritstående roman i en planlagt trilogi. Efter forældrenes pludselige skilsmisse flytter fortælleren og hendes
brødre med moren ind i en etageejendom på Amager. I
blokkene på Hyben Allé bor folk fra de fødes, til de dør,
men fortælleren og hendes mor er enige om, at de i
hvert fald ikke skal blive boende. Flytningen fra faren
bliver den første af mange og indleder år med vold,
tavshed og altervin i stride strømme. Og mens de voksne
skubber traumer foran sig, forsøger fortælleren at gøre
sig så usynlig, som hun kan, uden helt at forsvinde.
”Uden egentlig at ville det”, Anne-Helene Merkelsen, Grønningen 1, 316 sider, 300 kr.
Roman: To dybe åndedrag
En fortælling om to venners desperate kamp for overlevelse under Anden
Verdenskrig og om deres stærke
drøm om at blive genforenet.