På flugt fra fortiden, et umage par og en mystisk forbindelse: Her er 3 nye serier, som du bør se
Den dobbelte oscarvinder Cate Blanchett spiller hovedrollen i den nye thrillerserie 'Disclaimer'. Her får du tre serier anbefalet af kulturredaktør Ditte-Marie Ascanius.
Thriller
På flugt fra fortiden
Den respekterede journalist Catherine Ravenscroft (Cate Blanchett) er kendt for at afsløre andres hemmeligheder og overtrædelser. Da hun modtager en roman fra en ukendt forfatter, bliver hun forfærdet over at indse, at hun nu er hovedpersonen i en historie, der afslører hendes egne mørkeste hemmeligheder.
Mens Catherine kæmper for at afsløre forfatterens sande identitet, bliver hun tvunget til at konfrontere sin fortid, før den ødelægger hendes liv og forholdet til hendes mand, Robert (Sacha Baron Cohen), og deres søn Nicholas (Kodi Smit-McPhee).
'Disclaimer' er skrevet og instrueret af den femdobbelte oscarvinder Alfonso Cuarón, der bl.a. har været inde over film som 'Gravity' og 'Roma' og er baseret på Renée Knights bestsellerroman af samme navn af.
På rollelisten er der også navne som Lesley Manville, Kevin Kline og Gemma Jones. Serien er i syv afsnit, hvoraf du allerede kan streame de tre første nu. De resterende afsnit får premiere de følgende fredage.
Se 'Disclaimer' på Apple TV+
Rom-com
Et umage par
Joanne (Kristen Bell) er single og laver en bramfri podcast om sex sammen med sin søster Morgan (Justin Lupe).
Til en fest møder hun den ukonventionelle rabbiner Noah (Adam Brody), som er på vej ud af et forhold. Sød musik opstår, men det er ikke så ligetil på grund af deres forskellige baggrunde og livssyn.
Se 'Nobody Wants This' på Netflix
Thriller
En mystisk forbindelse
Den 25. oktober 2024 er der premiere på den psykologiske thriller 'Before', der handler om børnepsykiateren Eli (Billy Crystal).
Efter han på tragisk vis har mistet sin kone, Lynn (Judith Light), får han en ung dreng med problemer som klient, der har en forbindelse til Elis fortid.
Se 'Before' på Apple TV+