Ungt par tjekker telefonerne og har gang i juleshopping

Din bankkonto afslører, hvem der trækker det tungeste læs i julen – ekspert har et godt råd

Det er kvinderne, der står for størstedelen af mad- og gaveindkøbet op til jul, og ifølge chefanalytiker i Danske Bank, Louise Aggerstrøm, kunne det være en idé at gentænke opgavefordelingen derhjemme.

Hvem står for julegaverne hjemme hos jer? Hvornår i december kommer gaverne i hus? Og hvem sørger for, at der er købt ind til både jule- og nytårsmiddagen?

I december tegner vores forbrug tydelige billeder af hvad, der puttes under træet og i indkøbskurven – men også hvem, der gør det.

I detailbranchen er der ingen tvivl om, at det er kvinderne, som virkelig er på banen op til jul. I perioden fra den 20. november til den 23. december handler kvinderne 22 procent mere ind end mændene, og trækker vi dagligvarehandlen fra, så svinger kvinderne kortet hele 27 procent mere end mændene.

Resten af året er det kvinderne, der bruger flest penge i detailhandlen, men når vi nærmer os måneden op til jul, ses et væsentligt større merforbrug fra kvindernes side end resten af året – og det tegner et klart billede af, at det primært er kvinderne, der står for julegaveindkøbene.

Kortforbruget peger især på, at kvinderne står for gaver til børnene. I måneden op til juleaften bruger kvinder mere end 50 procent flere penge end mændene i legetøjsbutikker, hvilket også er væsentligt mere end i resten af året.

Èn dag i december bruger mændene mest

Der dog én dag på året, der skiller sig ekstra tydeligt ud, og hvor mændene bruger flere penge end kvinderne. Det er den 23. december. På denne ene dag sniger mændene sig faktisk op og bruger mere end kvinderne. Man aner en vis stress før lukketid (bogstaveligt talt).

Generelt peger meget på, at mændene lægger deres julegaveindkøb senere end kvinderne. Og hvor kvindernes indkøb i detailhandlen (ekskl. dagligvarer) er nogenlunde konstant højt i hele december, så stiger mændenes støt frem mod den 23. december, hvor det faktisk topper.

Et klart eksempel på dét er salget i smykkeforretninger. Frem til og med to uger før jul, lægger mænd og kvinder stort set lige meget i smykkeforretninger. I ugen op til jul lægger mændene næsten det dobbelte.

Men hvem står så for julemaden – eller i hvert fald indkøb dertil?

Det gør kvinderne. I måneden op til jul bruger kvinder 14 procent mere end mænd i dagligvarehandlen. Det er ikke et større merforbrug end resten af året, hvor kvinderne også står for en større del af indkøbene. Der, hvor det dog adskiller sig, er mellem jul og nytår, for i juleferien bruger mændene stort set lige så meget i supermarkederne som kvinderne.

Personligt får jeg næsten helt stress af at se på tallene for juleindkøb. Både på kvindernes vegne – for der er ingen tvivl om, at de trækker det tungeste læs, når det kommer til gaver og madindkøb – og uden at have hårde data for det, så står de nok også for en stor del af den planlægning, der ligger bag. Men også på mændenes vegne med deres sidste-øjeblik tilgang til gaveindkøb.

Dette er selvfølgelig alt sammen bare gennemsnitsbetragtninger, men det kunne måske være værd at tage et skridt tilbage og se på, om man kan genkende den fordeling derhjemme – hvis man ikke trives i den, vel at mærke.

Om skribenten

Louise Aggerstrøm Hansen

Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank