Pil: ”Dét er det vigtigste i en relation”
Berømmelsen i sig selv siger hende ikke noget, men den hænger nærmest uløseligt sammen med at kunne leve af at lave musik, som Pil gør. Derfor tager hun den med og nyder folks "nuttede" ansigtsudtryk, når hun bliver genkendt på gaden. Og så arbejder hun med at skrive tekster, der føles LIDT for personlige.
Hvilke tre artister ville du gerne se på en festival?
"Jeg svarer altid Medina til sådan noget her, så nu sidder jeg og tænker “svar noget andet end Medina”, men hvad kan man gøre?
Jeg har lige set hende i Royal Arena, og jeg gad virkelig godt høre hende i festival-sammenhæng også.
Jeg gad også godt høre Kind mod kind, fordi jeg tror, det ville blive en kæmpe hoppefest. Og Troye Sivan, som skal spillede på Northside."
Er der nogen bagside af medaljen ved at være berømt?
"Det kan være meget sjovt at blive mindet om, at jeg er ”kendt”, hvis jeg er ude, og jeg får blikke, og folk smiler. Folk laver sådan et helt specielt ansigtsudtryk, når de kan genkende én, og det synes jeg er SÅ nuttet.
Så har jeg en idé om, at det er fordi, de går og lytter til musikken og har et forhold til den. Men selve berømmelsen siger mig ikke så meget. Den er ligesom ikke rigtig noget i sig selv, synes jeg, men samtidig har jeg jo i lang tid arbejdet for at få min musik ud, og de to ting hænger bare lidt sammen. Berømmelsesdelen er fin, hvis det er, fordi folk kender min musik, men jeg har ikke lyst til at blive ophøjet til noget.
Jeg har det svært med at blive sat op på en piedestal og på en måde blive gjort mere til et koncept end et menneske. Så føler jeg mig misforstået og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Der vil jeg gerne understrege, at jeg bare er et kedeligt menneske, der også piller næse."
Er der emner, du ikke vil skrive om?
"Nej. Hvis jeg sidder og tænker ”ej, nu bliver det lidt for personligt”, så er det det, jeg skal skrive om. Jeg kan mere være bekymret for, om folk forstår, hvad det handler om, hvis det bliver FOR personligt. Jeg kan godt lide, at andre kan nikke genkendende til mine sange, så det måske er en specifik følelse, men fortalt på en universel måde.
Der er helt klart også nogle gange, hvor jeg har tænkt ”ved personen nu, at det er ham eller hende, det handler om?”, men egentlig synes jeg lige præcis, det er der, der sker noget fedt. Når der virkelig er noget på spil, og det niver lidt i maven. Når det er lidt afslørende på en måde."
Apropos … Hvem er din kæreste?
"Det er spændende, at du spørger … Jeg plejer jo ikke at fortælle så meget om ham. Men altså, han hedder Kasper. Og det er ikke, fordi det er hemmeligt eller noget. Overhovedet ikke. Han laver også sådan nogle Instagram-videoer, hvor han laver mad, som jeg tit er på og spiser og har det lækkert.
Vi har faktisk snart været sammen i ti år og bor sammen, så det er jo nærmest et pseudo-ægteskab efterhånden. Vi mødtes igennem en fælles veninde, så det startede som et venskab, der så udviklede sig."
Hvad er det vigtigste, du har lært om venskaber?
"At vi ikke ejer hinanden. Jeg synes, det er vildt dejligt, når man som venner følges ad af lyst og er venner på en ikke-besidderisk måde. Det er meget sådan, mine venskaber er.
Jeg har ikke ocean-mange venner, men har en lille gruppe af folk, som jeg har holdt ved. Og jeg føler, at vi er venner, fordi vi synes, det er fedt at være sammen og snakke om alt muligt, men der er ikke nogen strings attached, vi skylder ikke nogen noget. Det synes jeg er en rar måde at være venner på.
Jeg kan selvfølgelig godt blive ked af det, hvis jeg har nogle forventninger, der ikke bliver mødt, og jeg kan stadig få sådan nogle helt folkeskole-agtige følelser, hvis nogle af mine venner for eksempel er ude at lave noget uden mig. Men jeg prøver at huske på, at det ikke handler om mig."
Hvordan har du det med at kræve noget i en romantisk relation?
"Det kan også være svært, men der ligger noget andet i en romantisk relation for mig. Men jeg synes stadig, det er ærgerligt, hvis man prøver at lægge bånd på hinanden. Man skal huske, at man er individuelle mennesker. Jeg kan heller ikke så godt lide tanken om, at man er en ”enhed”.
I stedet for at kræve ting af hinanden vil jeg hellere, at vi vælger hinanden til og så tjekker ind engang imellem og lige siger ”er vi rigtige for hinanden?”. Det kan være en ubehagelig snak at have, men jeg synes også, det er vildt spændende. For hvad sker der, hvis vi tør snakke om det? Jeg har selv gennemgået nogle ting, hvor jeg har troet, at der var noget galt med mit forhold, men så fundet ud af, at det var mig selv, der skulle udvikle mig og finde ud af, hvad jeg egentlig ville med mit liv."
Så du og din kæreste tjekker jævnligt ind med hinanden?
"Ja, så er snakken ligesom faldet på, hvad der lige sker. Hvorfor er det ikke, som det plejer at være? Hvorfor har jeg ondt i maven? Hvorfor virker det ikke helt så nemt som normalt? Og så skal man turde snakke om det, for fuck, hvor vil jeg bare hellere have, at vi vælger hinanden til helt bevidst fremfor at være sammen – bare fordi."