Hele Europas mutti: "Hun er ikke noget stilikon, hun er helt ligeglad"

Udgangspunkt

På en tremetervippe i 60'ernes DDR står en betænkelig skolepige. Hun går ud for enden og tilbage igen. Mange gange. Først da svømmetimen er næsten slut, tager hun sig sammen og hopper i.

Pigen hedder Angela.

– Tyskerne har et begreb, der hedder "merkeln", som bliver brugt om at være særdeles passiv, men de fleste kan godt lide, at hun er så rolig og tager sig god tid til at træffe beslutninger. I dag ville hun sikkert oven i købet have bestilt et par rapporter om konsekvenserne af udspring, før hun besluttede sig, fortæller Lykke Friis, der følger tysk politik tæt og selv har mødt kansleren flere gange.

Angela Kasner kom til verden i Hamborg i 1954, men hun var kun få uger gammel, da hendes far flyttede hele familien IMOD strømmen – til det sovjetkontrollerede Østtyskland. Et ryk, som ellers kun overbeviste kommunister foretog. Horst Kasner var ikke kommunist, men tværtimod protestantisk præst. Han fik job som forstander for en institution for mentalt handicappede i den lille by Templin. Her levede familien i sin egen boble isoleret fra kommunismens stivhed, spillede Matador, læste vestlige aviser og pegede diskret tv-antennen mod vest.

– Fordi hendes far var præst i en tid, hvor religion absolut ikke var velset, så er hun vokset op med at holde lav profil. Familien har været på listen over betænkelige elementer, så det gjaldt om ikke at stikke for meget ud, siger TV2's Tysklands-korrespondent, Uffe Dreesen.

I Angelas første leveår kunne de stadig rejse til Berlin og Hamborg og besøge familien, men da muren blev bygget i 1961, lukkede den ventil sig. Nu var de spærret inde, og Angela forberedte sig på at skulle tilbringe hele sit liv i Østtyskland. Først når hun var fyldt 60 år og havde udtjent sin pligt, ville hun igen kunne få udrejsetilladelse.

Som alle andre unge blev hun medlem af Freie Deutsche Jugend, som var det regerende kommunistpartis officielle ungdomsorganisation – og den eneste statsligt støttede ungdomsorganisation.

Barndommen i DDR afspejler sig den dag i dag i Merkel, mener Lykke Friis.

– Hvis der var noget, man lærte i Østtyskland, så var det at kunne tie stille. Hun har en ekstrem selvkontrol og farer ikke ud og siger noget uigennemtænkt.

Hun lærte sig også russisk til ug, og som 15-årig vandt hun det lokale "OL i sprog". Til den engelske avis The Independent fortæller hendes gamle lærer, at Angela var reserveret uden at være genert og at hun var en meget begavet elev. I det hele havde hun ry for at være lidt af en flittiglise.

"Hun var aldrig med, når Templins ungdom hyggede sig med at drikke, nøgenbade og lytte til popmusik i radioen. Hvis vi var på skoleudflugter, sad hun og diskuterede med lærerne", husker Harald Löschke, som gik i hendes parallelklasse, i The Independent.

I dag er Angela Merkel også besat af lave lektier.

– Hun snakker altid om "Hausafgaben". Grækenland skal lave lektier, Frankrig skal lave lektier, alle skal lave lektier, siger Lykke Friis, der dog minder om, at Angela var tæt på at bliver smidt ud af gymnasiet efter, at hun havde valgt at recitere et digt om en hund, der sad på en mur.

– Det blev opfattet som en provokation. I virkeligheden var digtet skrevet langt før, muren blev bygget, og handlede slet ikke om den politiske situation. Om hun havde bagtanker med valget, er ikke til at sige.

Angela tog efter skolen til Leipzig for at studere fysik og senere til Østberlin for at tage en doktorgrad i fysisk kemi. Her forelskede hun sig i sin medstuderende Ulrich Merkel, og under et akademisk besøg i Rusland i 1977 giftede de sig. De blev skilt igen i 1982.

Angela Merkel er kendt for sine jakkesæt med tre knapper og alle regnbuens farver.

Vendepunkt

Om aftenen d. 9. november 1989 tager Angela Merkel som sædvanlig i saunaklub. Politbureauet har godt nok tidligere på dagen udtalt, at alle østtyskere nu havde lov til at rejse til Vesten, og også Merkel kan fornemme, at Murens fald er lige op over. Men hun har jo en aftale.

Op gennem 80'erne blev østtyskerne mere og mere utilfredse med det kommunistiske styre, men Merkel var ikke en del af det oprør, der ulmede. Tværtimod stod hun gennem alle årene i spidsen for fysikinstituttets afdeling af Freie Deutsche Jugend. Selv siger hun, at hun i disse år var apolitisk.

– Hun har selv sagt, at hun ikke havde modet til at gøre oprør mod styret. Derfor var hun heller ikke ude på gaderne og demonstrere, siger Lykke Friis.

I efteråret 1989 var et østtysk kollaps tydeligt. I månedsvis var familier flygtet vestpå, og overalt mobiliserede befolkningen sig i antikommunistiske demonstrationer.

Først da Merkel og hendes sauna-venner nogle timer senere sad og fik en øl på en pub, gik det op for hende, hvad der var sket. Sammen med tusindvis af østtyskere drev hun mod muren og mod festen på Kurfürstendamm. Hun har fortalt, at hun endte med at skåle for murens fald med en dåseøl i en fremmeds lejlighed i Vestberlin.

Men mens mange berlinere festede natten lang, var Merkel mere praktisk anlagt og tog hjem i seng. Hun skulle jo op og på arbejde dagen efter.

Alligevel var murens fald det store vendepunkt i hendes liv. I biografien "Angela Merkel: Die Kanzlerin für Alle?" fra 2009 siger hun:

"Straks efter det skete, stod tre ting klart for mig. Jeg ville vælges ind i parlamentet. Jeg ville have Tysklands genforening til at ske hurtigt, og jeg ville have markedsøkonomi."

Angela Merkel blev minister for kvinder og unge i 1991.

Omdrejningspunkt

På en ranch i Santa Barbara møder den 36-årige ungdoms- og ligestillingsminister Merkel for første gang Ronald Reagan, som hun altid har beundret. Forud for USA-turen har kansler Helmut Kohls stab sørget for nyt tøj til hende, og i det hele taget udviser han stor faderlig omsorg og iver efter at vise hende frem som sin "politiske adoptivdatter".

Merkels politiske opvågnen var først søgende blandt de mange nye partier, som piblede frem efter Murens fald. Hun endte med at slutte sig til "Demokratischer Aufbruch" og blev hurtigt talskvinde for partiet. DA blev kort efter opslugt af det østtyske CDU, som var søsterorganisation til Helmut Kohls regerende parti.

Kohl så hurtigt hendes potentiale. Han havde brug for østtyskere i partiet, og med sin kirkelige baggrund var Merkel perfekt. Hun var ikke blevet plettet af hverken kommunisterne eller Stasi. Og så var hun kvinde. Kohl kaldte hende "min pige", da hun i 1990 blev den første østtyske "Mädchen" i Kohls regering.

– I sine erindringer har Kohl fortalt, at det var ham, der lærte hende at spise med kniv og gaffel, fortæller Uffe Dreesen.

Kohl tog også den uerfarne Merkel med til USA for at møde Reagan og sendte sekretærerne ud for at købe nyt tøj til hende.

Magtforholdet mellem dem var tydeligt: Han var landsfaderen, hun var protegé, men i 1999 vendte bordet: Det blev afdækket, at CDU op gennem 90'erne havde modtaget ulovlig partistøtte. Kohl benægtede først at have kendt til pengene, men indrømmede til sidst at have ført dobbelt bogholderi.

Her stoppede Merkels loyalitet: Under skandalen tog hun kraftig afstand fra ham, og 22. december 1999 skrev hun et læserbrev i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor hun forlangte, at alt blev lagt frem.

"Partiet må nu lære at gå selv (...) uden sin gamle krigshest, som Kohl ofte har yndet at kalde sig selv", skrev hun blandt andet. Samme skandale tog Kohls mest oplagte arvtager med sig i faldet, og vejen var banet for Merkel: I foråret 2000 stod hun som første kvinde nogensinde i spidsen for partiet.

– Hun blev kaldt "Männermörderin" (mandedræber), men det var jo også fordi, der kun var mænd omkring hende. Det var et kongemord. Hun var med til at skubbe ham ud over kanten og gik benhårdt efter magten, fortæller Lykke Friis.

Kohl tilgav hende aldrig, og da han døde i sommer, havde enken i første omgang ikke sat Merkel på talerlisten til hans begravelse. Hun blev dog overtalt til at ændre mening, og Merkel holdt en kort, personlig tale, hvor hun takkede ham for fuldstændigt at have ændret hendes liv:

"Som millioner af andre kunne jeg forlade DDR's diktatur til fordel for et liv i frihed. Jeg kunne leve uden frygt for den overvågende stat. (...) Man vil længe beundre, med hvilken beslutsomhed Kohl og hans stab arbejdede for genforeningen. Det var fineste statsmandskunst i folkets og fredens tjeneste."

I 2005 vandt Merkel sit første valg som kanslerkandidat over socialdemokraten Gerhard Schröder.

Helmut Kohl kaldte Angela Merkel for sin "Mädchen".

Ømtpunkt

Merkel møder op til indvielsen af Norges nationale operahus i 2008 i en opulent gallakjole med en udskæring, der trækker uvant megen opmærksomhed imod hendes barm. Billederne går verden rundt, og især sladderpressens rubriksnedkere har en fest: "Merkel's Weapons of Mass Distraction", skriver Daily Mail.

Som alle andre kvindelige politikere har Merkel også oplevet, at hendes udseende er blevet flittigt kommenteret. Det opsigtsvækkende look i Oslo ligger langt fra den stil, hun ellers er kendt for. Hun har ikke nogen naturlig interesse for makeup og tøj, og især i begyndelsen af hendes karriere var hun udskældt som kedelig og konet.

Angela Merkel med den højst usædvanlige udskæring i Oslo i 2008.

Forud for valget i 2005 udtalte en af Bayerns mest kendte skuespillere, Ottfried "Otti" Fischer om hende:

"Jeg tror, at hverken CDU-CSU eller tyskerne ønsker, at Angela Merkel bliver kansler. Hun har simpelthen ikke den passende frisure, som denne showorienterede tid kræver, og kommer desuden fra Øst. Jeg vil ikke sige, at jeg bryder mig om det, jeg siger her – men det er de tanker, vælgerne gør sig."

Efterfølgende har Merkel allieret sig med en stylist, som stille og roligt over tid har bobbet frisuren lidt op. Gennem årene er det faktisk lykkedes hende at gøre sin stil til et ikonisk kendetegn. I dag ser man hende næsten altid i jakke. Jakkerne har samme snit og som regel tre knapper, men hun har dem i alle farver. Hun har også fortalt, at hun får sat hår og lagt makeup af professionelle hver eneste dag.

Så ikonisk er Merkel, at da Mattel i 2009 fejrede Barbies 50-års fødselsdag, skabte firmaet en Merkel-dukke med konehår og figursyet jakke.

– Her i sommer har de tyske medier vist billeder af, at hun fem år i træk har brugt de samme vandrebukser. I år ankom hun også til Beyreuther Festspiele i genbrugskjole og manden i skævt knappet smoking. Hun er ikke noget stilikon, hun er helt ligeglad, og i virkeligheden er det med til at styrke hendes popularitet, at hun er sparsommelig, fortæller Uffe Dreesen.

Hvis man kigger på billeder af Merkel, så lægger man mærke til, at hun altid anbringer hænderne i samme gestus. Hun sætter tommelfingrene sammen lige ved solar plexus og lader otte strakte fingre mødes lige under, så hun med hænderne danner en diamantformet firkant. Det er blevet hendes særkende, og ved forrige valg hængte CDU kæmpestore plakater op med et billede af netop Die Merkel-raute – Merkeldiamanten.

"Tysklands fremtid er i sikre hænder", lød det oplagte slogan.

Selv siger hun, at hun har opfundet signaturpositionen, fordi hendes søster er fysioterapeut og har sagt, at den sikrer en rank ryg, og så ved hun altid, hvor hun skal gøre af sine arme.

Den berømte Merkel-diamant, som er blevet kanslerens signatur.

Brændpunkt

I sommeren 2015 kommer syriske flygtninge vandrende i store flokke op ad de europæiske motorveje, og Merkel tager en instinktiv beslutning. En beslutning, der skal udvikle sig til en af de største kriser i hendes politiske liv. Hun beslutter sig for at hjælpe dem.

– At holde Tysklands grænser åbne er den ene af kun to beslutninger i hele hendes karriere, som er blevet taget, uden hun "er gået frem og tilbage på badevippen", siger Lykke Friis.

Den ene beslutning blev taget i 2011, da hun pludselig vendte sig imod atomkraftværker. Den anden i sensommeren 2015, hvor hun havde få timer til at bestemme sig.

Tidligere på sommeren var Merkel blevet stærkt kritiseret efter at have deltaget i et tv-program, hvor hun var i studiet med en lille palæstinensisk pige, der stod til at blive udvist. Merkel forklarede pigen, at hun måtte forstå, at det var nødvendigt at træffe hårde beslutninger. Pigen begyndte at græde, og Merkel fik hende trøstet på en meget ubehjælpsom måde.

– Der er blevet spekuleret i, at Merkels beslutning om at holde grænserne åbne, i virkeligheden bundede i den her episode. Men det her handlede også om hendes egne værdier: Det enkelte menneskes værdighed er ukrænkelig, siger Lykke Friis.

Selv har Merkel aldrig indrømmet, at noget kunne være gjort anderledes.

"Jeg er stolt over, at vi tager venligt imod dem. Jeg vil ikke være med i en konkurrence om, hvem der er mest afvisende over for flygtninge i håbet om, at de så bliver væk", sagde hun i et talkshow i oktober 2015.

Alene på de første ni måneder af 2015 havde mere en halv million flygtninge og migranter søgt asyl i Tyskland, og Merkel var under pres fra alle sider. På begge fløje (og i nabolandene) var politikerne klar til at stramme reglerne. Ni ud af ti tyskere gik ind for en øvre grænse for antallet af flygtninge. Merkels og partiets meningsmålinger så dårligere ud end nogensinde, men hun holdt fast i sit motto: "Wir schaffen das" - "Vi klarer den", mens nabolandet Østrig lukkede grænsen og satte et øvre antal asylsøgere pr. dag:

"Det er præcis, hvad jeg er bange for. Hvis én lukker grænsen, vil andre lide. Det er ikke mit Europa. Vi må vise sammenhold og humanisme."

Selv om Merkel ikke erkender, at hun kunne have gjort noget anderledes, har hun i dag gennemført både grænsekontrol og stramninger i flygtningelovgivningen.

Højdepunkt

I tv-studiet Adlershof i Østberlin 3. september 2017 er en timelang tv-duel mellem Merkel og hendes direkte modstander, socialdemokraten Martin Schulz, overstået. Duellen er den eneste, Merkel har accepteret at stille op til, og hans eneste chance for at markere sig over for Merkel, der fører solidt i meningsmålingerne. Alle er enige om, at Schulz har gjort det godt. Men meningsmålinger foretaget undervejs i debatten viser, at Merkel har gjort det bedre. Der var ingen reel spænding om, hvorvidt tyskerne ville vælge hende, da de stemte d. 24. september i år. I en usikker verden er Merkel et anker af tryghed og stabilitet.

Hendes rolige "Wir schaffen das" vinder genklang efter 12 år, hvor hun trods finanskrise, eurokrise og flygtningekrise har vist sig at have en rolig hånd på rattet. Hun står for det, som Tyskland som nation gerne vil forbindes med: Pålidelighed og troværdighed.

Det hele er gennemført uden store armbevægelser.

– Merkel vil ikke frelse verden som for eksempel Obama. Han var i det hele taget ikke hendes kop te med sine store taler og visioner. Merkel nyder ikke magten eller går op i sit eftermæle. Hun skal ikke have bygget noget bibliotek med hendes navn på. Hun er bare interesseret i opgaven, siger Uffe Dreesen, der dog peger på, at hun godt kan lide at sætte mændene på plads.

Angela Merkel mellem Obama og Hollande i 2015.

Der Spiegel beskriver et eksempel:

"På hendes første dag som generalsekretær (...) lod hun mændene, som sad ved et stort bord med hvæssede knive og ventede på den nye, rejse sig op og bytte plads. Da de satte sig igen, var intet som det havde været."

– Da hun blev generalsekretær, blev hun set ned på som en grå mus fra Østen. Mændene mente, at hun kun var blevet valgt, fordi hun var kvinde, og fordi hun var fra Østtyskland. Så hun har hele tiden skullet bevise, at hun kunne noget andet, siger Uffe Dreesen.

Alligevel har hun aldrig haft brug for at puste sig op og føre sig frem.

– Hun har altid husket flade sko, når hun skulle mødes med Frankrigs tidligere præsident Sarkozy, så han ikke skulle føle sig underlegen, siger Lykke Friis, der også husker et interview fra 2009, hvor Merkel blev spurgt "Hvad ser du for dig, når du tænker på Tyskland?". Med sin fingerspidsfornemmelse for historien og omverdens syn på Tyskland svarede hun:

"Flotte, velisolerede vinduer!".

Ved sidste valg blev sejren fejret på CDU's partikontor i Berlin, hvor medlemmerne var vilde af begejstring. Nogen stillede et tysk flag op på podiet, men Merkel fik lige så stille listet det væk.

– Hun ved, at billeder betyder noget. Symbolikken betyder noget. Andre slipper sig løs, men hun har altid øje for den slags, siger Uffe Dreesen.

Blødtpunkt

På en af de største dage i hendes karriere er Merkel alene. Året er 2005, og hendes indsættelse som kansler er ikke stor nok til, at hendes mand, Ulrich Sauer, kan tage fri fra sit arbejde på Humboldt Universitet.

Angela Merkels mand, Joachim Sauer, tog trods alt med til møde med paven i juni.

Sauer er en af de ypperste professorer inden for kvantekemi og har gennem alle årene undveget enhver chance for at blive set som hr. Merkel. En af naboerne i den opgang, hvor parrets lejlighed ligger, har udtalt, at der står SAUER (sur) på dørtelefonen, og "det er han også".

– Sauer har fra starten sagt, at det er hans kone, der er politiker, ikke ham, og han har aldrig givet interviews. Et typisk eksempel på, at Merkel hele tiden værner om deres privatliv, er hendes svar, da hun bliver spurgt om forskellene på hende og Sauer: "Han kan bedre lide "Streussel" (tærtedej), end jeg kan", siger Lykke Friis.

Uden for rampelyset er ægteskabet tilsyneladende harmonisk, og først og fremmest lader de hver især hinanden følge deres arbejdsmæssige passion. I ferier trækker de sig tilbage til deres sommerhus i den lille by Hohenwalde nær Templin, Merkels barndomsby i det tidligere Østtyskland. Førhen plejede hun at nøgenbade – som tilbage i 1980'erne i det tidligere DDR, hvor den såkaldte "Freie Körper Kultur" var mere udbredt end herhjemme. I dag er hun både iført badedragt og livvagt.