Postkort fra Coachella-festivalen: ”Alle gik amok, da Madonna kyssede Drake på munden”
Vi fangede Eurowomans forsidemodel, Getrud Hegelund, direkte fra kendisfesten på Coachella-festivalen.
Mens vi sidder i Danmark i fem graders varme med regn og blæst (findes der nogen værre kombination) kan vi måske meget (u)passende tage på en lille rejse til varmere himmelstrøg, nærmere bestemt Indio, Californien, hvor den berømte og berygtede Coachella-festival løber af stablen i disse dage.
LÆS OGSÅ: 8 tegn på, at han er manden, du skal få børn med
Musik og kunst-festivalen Coachella er måske især kendt for sine mange berømte fans, der i løbet af festivalen smider alle hæmninger og både klæder og opfører sig som hippierne i 1970'erne gjorde det så godt. Og alle os andre dødelige, der ikke deltager i festlighederne, kan sidde på den anden side af kloden og lappe street style-fotografernes fotos i os – og de ER utrolig appetitlige. For findes der noget mere drømmende, end fregner på næsen, cut offs og lange brune ben? Ikke når man selv er bleg som en maddike.
Den danske topmodel Josephine Skriver med Kendal Jenner på Coachella.
LÆS OGSÅ: Derfor skal vi blive bedre til at give (og modtage komplimenter) - og 6 tips til, hvordan det lykkes
Én af dem, der nyder livet på Coachella as we speak, er Eurowomans forsidemodel Gertrud Hegelund. Vi fangede hende til et par hurtige Q&A's live fra festivalen.
Eurowoman: Hvad er på alles læber?
Gertrud Hegelund: Alle gik amok på Coachella Stage (svarer til Orange Scene på Roskilde Festivalen), da Madonna kommer ind under Drakes koncert og kysser ham på munden. Efterfølgende er der blevet gjort grin med kysset, fordi Drake ikke så særlig tilfreds ud efterfølgende. Han udtaler, det var pga. hendes lipgloss!
EW: Nævn to it-items på festivalen?
GH: Et par slidte gamle Levi's jeans shorts og guld Rayban-solbriller aviator style. Man skal have noget praktisk på, da der er sindssygt støvet og beskidt.
EW: Hvad er det seneste, du har drukket?
GH: Vodka danskvand og en Redbull til at holde energien oppe.
Gertrud Hegelund på Coachella med en veninde.
EW: Hvad er det seneste du har spist?
GH: Fish Tacos på festivalpladsen imellem koncerterne.
EW: Hvem er du blevet mest star struck over at se?
GH: Jeg havde VIP-armbånd med adgang til backstage; det gjorde, at jeg så en masse af musikerne og kendte mennesker. Men for mig, var det Madonna og Leonardo Dicaprio.
EW: Hvem er du afsted med?
GH: Vi er en venindegruppe afsted, og vi bor i et lækkert hus i Palm Springs, så om dagen er det afslapning ved poolen, og om aftenen kører vi til Coachella og er der om aftenen til en masse afterparties til langt ud på natten.
Om dagen slapper Gertrud Hegelund af ved poolen og lader op til Coachella om aftenen.
EW: Hvad er det sjoveste, du har oplevet?
GH: Med VIP-billet fik vi vildt gode pladser til koncerterne og er kommet helt tæt på scenen. Det har været den sjoveste oplevelse at være afsted med 600.000 andre i 30 graders varme. Bedste koncert var Drake med surprise-optræden af Madonna.
Hvis du vil se flere billeder af Gertrud Hegelund på Coachella, kan du følge hende på Instagram her eller Facebook her. Herunder kan du se et par snap shots fra årets Coachella.
Josephine Skriver fyrer den af på Coachella med de andre modeller.
Model og it-pige Gigi Hadid på Coachella.
Skuespilleren Kate Bosworth er fast inventar på Coachella hvert år. Her med modellen Rosie Huntington-Whiteley.
Sangerinden Rihanna forstår at fyre den af. Også på årets Coachella.
LÆS OGSÅ: 4 typiske former for angst: Dét skal du være opmærksom på
LÆS OGSÅ: Hvornår er det okay at slå op med en veninde?
LÆS OGSÅ: L.A.-designer Anine Bing: "Jeg spiser en eller anden form for slik hver dag"