Psykolog om corona: "Vi er begyndt at operere med et parallelt moralsk system"
Jill Byrnit har adskillige års erfaring med forskning i menneskers personlighed og temperament. Med coronakrisen oplever hun, at der er opstået en ny kulturel accept af retten til at lege politifolk over for hinanden som mennesker.
Mens vi alle har gået og sprittet hænder af, holdt afstand, givet albue i stedet for hånd og kun krammet de allernærmeste, er vi også mange, der har spurgt hinanden: Mon vi lærer noget af coronakrisen? Ændrer vores adfærd sig, eller kommer vi bare lynhurtigt tilbage i de gamle vaner? Netop de spørgsmål giver nogle af Danmarks dygtigste trendforskere og livsstilseksperter dig deres svar på. For ja, coronaen har sat spor. Men hvilke holder ved?
Hvorfor ser vi os pludseligt berettiget til at rette på hinanden i forhold til rigtigt og forkert?
– Der er kulturer, hvor det er i orden at bruge skam som et slags opdragelsesmiddel, men det er det ikke normalt i Danmark. Det har ikke været kulturelt bestemt, at man måtte gøre det før corona. Coronakrisen er den eneste situation, hvor vi som samfund helt åbenlyst har sagt, at det er i orden, hvis du begynder at lege politimand. I forbindelse med min nye bog har jeg beskæftiget mig med, hvordan f.eks. sociale medier bliver et organ, hvor man omkostningsfrit kan gå ind og sige alle de dårlige ting, man har lyst til om andre mennesker. Jo flere som taler ind i en given problematik, jo flere vil tænke: ”Gud, jeg bør jo også være forarget over det her”. Og de, som ikke naturligt er politi-typen, begynder at tænke, at de er dårlige samfundsborger, hvis de ikke også hidser sig lidt op – på f.eks. de sociale medier. Lige pludselig er der kun et rigtigt svar, og det er virkelig usædvanligt. Man er pludselig ikke et ordentligt menneske, hvis man ikke bare er enig. Der spiller de sociale medier rigtig meget ind som et slags opdragelsesforum.
Hvorfor udskammer vi hinanden?
– Der har altid været nogen, som godt kan lide at lege politifolk. Sådan er det med menneskets temperament – der er nogen, der godt kan lide at gå rundt og hakke lidt. Det er bare ikke dem, der plejer at få rum og plads. Det har de fået lov til nu, og det er svært at sige noget igen. Der har jo været mange eksempler på, at folk har talt højt og været uenige – bl.a. ved åbningen af zoologiske haver, som i virkeligheden godt måtte åbne, men ikke gjorde det, fordi der blev sådan en udskamning af, at de ikke var ordentlige mennesker, hvis de gjorde det. Vi er begyndt at operere med et parallelt moralsk system. Og det plejer vi ikke at gøre i Danmark. Og qua det, man i sociologien kalder risikosamfundet, får og har vi i dag kolossale mængder af information tilgængeligt. På godt og ondt gør det, at vi er nødt til at tage stilling til en kæmpe bunke af risici. Vi skal ikke mere end 70 år tilbage i tiden, før vi ikke vidste, hvordan forskellige vira opstod, hvordan det smittede osv. Det er helt nyt i menneskehedens historie, at vi så direkte kan se sammenhængene. Det er en umenneskelig byrde at skulle gå rundt og gardere sig mod alt, der kunne gå galt i alle livets forhold.
Hvad kan coronakrisen lære os om vores relation til andre mennesker?
– Jeg vil ønske, at den lærer os en form for balance. For vi bliver nødt til at kunne gå rundt i livet. Man kan ikke holde sig lukket inde i al evighed. Vi bliver nødt til at finde en løsning på, hvordan vi kan gebærde os i svære situationer. Der er ikke ét rigtigt svar, men jeg synes, at vi mangler at udbrede diskussionen, så det ikke kun handler om livskvantitet, men også om livskvalitet. Det er jo dejligt, at vi ikke smitter hinanden, fordi vi ikke længere krammer i lige så høj grad som før corona. Men det er jo ikke godt, hvis det, at vi ikke længere krammer hinanden, resulterer i, at vi får det menneskeligt dårligt.
Bliver vi ved med at holde fast i den nye rolle som politibetjente over for hinanden?
– Jeg tror, at det her vil forsvinde relativt hurtigt. Alligevel kan jeg også godt se for mig, at vi har fået skabt et nyt segment, som vil holde fast i det her længe efter, at alle alarmklokker er blevet blæst af. Det er første gang, at vi i Danmark i nyere tid har været igennem en epidemi. Og de lidt forsigtige typer vil holde fast i den mere strenge fortolkning af retningslinjerne i et godt stykke tid endnu. På den måde vil der nok være et segment, som vil være mere åbenlyse politifolk – også i fremtiden.