"Psykologen spurgte, om jeg masturberer, når jeg går i kvindetøj"

- Hun spurgte meget ind til, hvordan jeg masturberer og hvor ofte. Det er helt hul i hovedet at spørge om det, synes jeg. Meget grænseoverskridende, og det kommer ikke hende ved. Jeg kan ikke forstå, at det skal handle om sex. Jeg ville ønske, at hun havde spurgt, hvordan jeg havde det, eller hvorfor jeg var der.

Sådan lyder en af fortællingerne fra danske transkønnede, der i en ny Amnesty-rapport retter en skarp kritik af sundhedsvæsnets behandling af transkønnede. Helle Jacobsen, kampagneleder ved Amnesty, forklarer, at transkønnede tvinges igennem et årelangt og ydmygende udredningsforløb. Behandlingen er så kritisabel, at der er tale problemer i forhold til menneskerettighederne, mener hun:

- Det har chokeret mig meget, at alle de transkønnede, vi har talt med, fortæller den samme historie med deres egne ord. De fortæller om en grænseoverskridende og umyndiggørende behandling, og hvad det betyder for dem at få en psykiatrisk diagnose som transkønnet. Det har virkelig overrasket mig, at vi har et helt område, som vi kører så gammeldags.

LÆS OGSÅ: "Jeg føler mig latterliggjort som transkønnet kvinde af ’Den Danske Pige’

Trans handler ikke om sex

Hvis man er transkønnet betyder det, at man har fået tildelt et andet køn ved fødslen, end man føler sig som. Man kan være født som kvinde – eller med de biologiske træk, vi betragter som kvindelige – men føle sig som en mand. Mange transpersoner har et ønske om at få hjælp til at ændre på deres krop, så deres krop afspejler det køn, de bekender sig til. For at få den såkaldte kønsmodificerende behandling – som hormoner eller kirurgi – kræver det, at man bliver udredt. Transkønnede skal derfor igennem et længere forløb med samtaler og tests, så man kan vurdere, hvorvidt de virkelig er transkønnede.

For danske transkønnede er Sexologisk Klinik i København den eneste indgang til kønsmodificerende behandling. Hvis man ikke får en vurdering fra klinikken om, at man reelt er transkønnet og derfor må modtage behandling, er der ikke andre steder at gå hen. Det er netop denne proces, som rapporten kritiserer. De transkønnede føler sig nemlig langt fra hørt eller fortstået på klinikken. Der er ifølge de transkønnede alt for meget fokus på det seksuelle, som slet ikke hører hjemme i de her samtaler.

En transkvinde fortæller i rapporten, at hun er blevet spurgt ind til, hvem der penetrerer, når hun har sex med sin kæreste – hun forstår ikke, hvorfor hun skulle svare på de spørgsmål:

- Der blev spurgt meget ind til sexliv, onani, seksuelle præferencer, selvom det intet har med kønsidentitet at gøre. Jeg fik rigtig meget indtrykket af, at behandleren ikke kendte forskel på seksualitet og kønsidentitet, hvilket jeg synes er meget problematisk, for den skelnen er ekstremt vigtig. Der er meget mere fokus på sexliv, og hvem dine partnere var, frem for hvordan du egentligt har det.

LÆS OGSÅ: Her er de fire værste transklicheer i film og tv

Krænker privatlivet

Hos Amnesty mener Helle Jacobsen, at Sexologisk Klinik decideret krænker de transkønnedes rettigheder ved at spørge ind til deres sexliv:

- De transkønnede fortæller, at de får meget private spørgsmål omkring deres seksualitet. Spørgsmål man normalt kan svare nej til, men som de transkønnede ikke føler de kan undlade at svare på, fordi det kan skade deres sag. Det er reelt set en krænkelse af deres ret til privatliv.

Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Peter Treufeldt, der er ansvarlig for Sexologisk Klinik i København, er ked af kritikken. Han kan godt forstå, at det er grænseoverskridende at tale om seksualitet. Men han mener ikke, at det kan være anderledes:

- Vi har behov for at vide noget om sexlivet, når forløbet kan ende med, at vi opererer ellers velfungerende legemsdele væk. Det er en beslutning, som ikke kan gøres om, så vi skal vide noget om, hvordan den transkønnede har det med seksuallivet.

Han lover dog samtidig at tage kritikken seriøst. Klinikken har for nylig indledt et samarbejde med LGBT Danmark og Foreningen af Transkønnede i Danmark.

- Vi håber blandt andet, at samarbejdet kan skabe en større gensidig forståelse, som kan medføre en bedre oplevelse, når man som borger kommer på Sexologisk Klinik. Vi har mange tilfredse patienter, men vi skal også forbedre os, når vi hører kritik.

Danmark som forgangsland

At vi i Danmark fortsat betragter det at være transkønnet som en psykiatrisk diagnose, møder kritik fra flere oppositionspolitikere. Stine Brix, sundhedsordfører for Enhedslisten, er en af politikerne bag et forslag om helt at fjerne transseksualitet fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem. Det vil betyde, at det ikke længere kategoriseres som en diagnose og bliver betragtet som en sygdom.

Forslaget blev behandlet i Folketinget for første gang i sidste uge. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) afviste her at ændre på diagnosesystemet. Hun understregede, at diagnosen er nødvendig for at transkønnede kan få den rette behandling. Efter diskussionen undrer Stine Brix sig over, at der ikke er politisk opbakning til et forslag som dette i et land som Danmark:

- I 1981 tog Danmark beslutningen om at fjerne homoseksualitet fra samme liste. Vi prøver at rejse den samme diskussion i dag omkring transkønnede. Alle er enige om, at det er forkert, at transkønnede står på den liste. Jeg ønsker at Danmark skal være foregangsland for at sikre minoriteters rettigheder. På den måde kan vi være med til at skubbe til diskussionen i andre lande også. I min optik er det her forslag ganske gratis og gør ikke ondt på nogen.

Med rapporten i hænderne håber Amnesty også, at politikerne vil nå til enighed og fjerne transseksualitet fra diagnoselisten, forklarer Helle Jacobsen:

- Jeg håber, at rapporten er den dokumentation, der skal til for at rykke de sidste politikere. Jeg tror ikke, der seriøst er nogen politikere, som mener at transkønnet skal være på den liste.

LÆS OGSÅ:  "Jeg indser det, da jeg er 18 år. For helvede, jeg er trans."

LÆS OGSÅ:  Overgrebet ingen tog seriøst

LÆS OGSÅ: ”Kvinder må godt se os som andet end legetøj, man kan tage ned fra hylden og pille ved”