Gallapremiere på "LOL: Den der ler sidst", Rasmus Botoft.

Vidste du det? Rasmus Botoft er gift med kendt skuespiller

Skuespiller og manuskriptforfatter Rasmus Botoft er gift med en kendt skuespiller.

Denne artikel blev først bragt hos HER & NU. Dette er en redigeret udgave,

Rasmus Botoft er aktuel i underholdningsprogrammet "LOL: Den der ler sidst", hvor han i seks stride timer skal dyste mod ti af Danmarks allersjoveste komikere og skuespiller. Her handler det om ikke at grine - for så ryger man nemlig ud. 

Den 52-årige skuespiller er ligeledes vært på DR's satiriske quizprogram "Gæt på sandheden", og så har han, sammen med sin hustru, lige udgivet en bog, der er ment som en hyldest til katten

Trods et hav af tv-programmer og film, og nu også en kattebog, er Rasmus nok mest kendt for sine roller i radioprogrammet "Rytteriet", der senere hen blev til en tv-serie. I "Rytteriet" spiller Rasmus, sammen med makkeren Martin Buch, en række sjove og skæve roller - eksempelvis snobberne Fritz og Poul og ægteparret Else og Erik.  

Men det er ikke kun i karrieren, at det går godt for Rasmus. Han er nemlig lykkeligt gift på 14. år med skuespiller Lisbeth Wulff. 

52-årige Lisbeth er kendt for sine roller i en bunke af teaterforestillinger og film og tv-serier, såsom "Swinger", "Anna Phil" og "Borgen". Derudover er Lisbeth forfatter til den satiriske succes "Trines mor" i "Rytteriet", hvor Bodil Jørgensen spiller den fordrukne og uforstående mor, der taler i telefon med sin datter Trine.

Lisbeth og Rasmus blev forelskede i hinanden på skuespillerskolen for over 20 år siden, og har sammen en søn, Wili på 17 år.

Rasmus og Lisbeth klædt ud som katte til receptionen for "Kattens bog", 2024.
Rasmus og Lisbeth til premiere på "Triangle of Sadness", 2022.