Ser du "Krummernes Jul"? Her er nissen Nova i dag
Skuespilleren Stephanie León forsvandt fra rampelyset - men nu er der nyt tv på vej.
Denne artikel blev først bragt hos HER & NU. Dette er en redigeret udgave.
Stephanie León blev hurtigt et kendt ansigt, da hun som bare 9-årig i 1996 tonede frem på skærmen som nissepigen Nova sammen med nissemakkeren Stella, spillet af Sofie Lassen-Kahlke. Skuespillerkarrieren tog hurtigt fart, og Stephanie medvirkede derefter i et hav af børne- og ungdomsfilm.
De fleste husker måske Stephanie i de mere barske, socialrealistiske film som "Bagland", "Råzone" og "Se min kjole". Men den 39-årige skuespiller har også været på rollelisten i "Far til fire" og "Karla og Jonas".
Efter flere år i rampelyset, trak Stephanie sig pludseligt fra skuespillet og boede i USA fra 2013-2016. I USA fik Stephanie sin søn Cameron, og hun er nu mor på fuldtid - Camerons far bor nemlig i USA, og Stephanie er ikke længere sammen med ham.
I 2019 medvirkede hun så igen i en film - denne gang i komedien "Mødregruppen".
Og der er da også godt nyt til Stephanie León-fans. Hun er nemlig snart aktuel i en tv-serie.
Hun kommer til at spille overfor blandt andre rapperen Tessa, Iben Hjejle og Lars Ranthe i TV 2-serien "SOSU", der forventes at udkomme i 2026. Netop dén serie må ligge ekstra godt til Stephanie, der faktisk er uddannet social- og sundhedshjælper.
Lige fortiden bliver julekalenderen "Krummernes Jul" genudsendt, hvor Stephanie León altså medvirkede som niårig.
"Jeg synes, at det er virkelig hyggeligt. Jeg så den for to år siden med min søn, da min mor har den på dvd," fortæller hun til HER&NU.