I tre dage har jeg skubbet tanken fra mig. Men mismodet
bliver hængende. En udefinerbar følelse af, at vi som kvinder har mistet noget
vigtigt. Og at det måske aldrig var vores, selv om det et kort øjeblik i
historien føltes sådan.
Jeg håber sådan, at jeg tager fejl. Overfortolker. Er alt
for dystopisk, men her kommer det:
Trumps sejr gnaver i min tro på, at vi i vores del af verden
er blevet enige om, at ligestilling er en vigtig del af fundamentet i et
demokratisk samfund. At det ikke længere er til diskussion, at ligeværd er godt
for alle. At vores døtres fremtid ikke skal være præget af at tage højde for
begrænsninger.
Jeg turde ikke tro på det, men håbede inderligt, at Kamala
Harris med en valgsejr kunne blive det fysiske bevis på, at noget er sket siden
2016, hvor Hillary Clinton fejlede med at bryde igennem glasloftet.
Otte år, hvor USA med den første metoo-bølge har sat gang i
en tsunami af bevidstgørelse, hvor den ene magthaver efter den anden er blevet
afsløret som sexforbrydere, hvor DEI-politik (diversitet, lighed og inklusion)
er blevet en del af moderne virksomhedsledelse, og hvor omstødelsen af
amerikanske kvinders forfatningsmæssige ret til abort har rejst en
protestbevægelse, som måske og måske ikke var årsag til, at demokraterne vandt
midtvejsvalget i 2022.
Men lige lidt hjalp det åbenbart.
Heller ikke denne gang skulle de amerikanske piger se med
deres egne øjne, at alt kan lade sig gøre. I stedet løb tårerne ned over
kinderne på de unge kvinder på Howard University, da Kamala Harris onsdag holdt
tale og erkendte sit nederlag. Sammenligningen er måske ude af proportioner,
men jeg genkendte i deres blik noget, man også så hos de afghanske piger, da
Taleban i 2021 rykkede ind i Kabul.
Stærk mand
Men hey, der er mange gode grunde til, at størstedelen af
amerikanerne har stemt på Trump. Det er helt naturligt, at folk først og
fremmest tænker på deres egen økonomi, og her troede de på Trump som frelseren.
Kamala Harris har ikke været tydelig nok i sin kommunikation, siger
eksperterne. Hun har ikke formået at give folk en følelse af, at hun kunne løse
deres problemer.
Selv kvinderne (47 procent) stemte på Trump, så overhovedet
at tænke på køn, er langt ude, tænker du måske. Jeg håber det.
Og det er jo ikke sikkert, at det har været udslagsgivende,
at hun var kvinde, og han var mand. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på,
om amerikanerne ubevidst stadig afkoder en mand, der taler i bombastiske
oneliners, som stærkere og mere troværdig end en kvinde, der har flere flanker
at dække af (blandt andet sandheden) og derfor bliver nødt til at være mere
nuanceret.
Hvilket igen minder mig om, at det er det evige vilkår: At
kvinder, der går efter magten, historisk er blevet nødt til at efterligne mænd
for overhovedet at kunne opfattes som ledere.
Men det er en nedtrykkende tankerække, og Trump er ganske
vist alt, hvad der er galt med patriarkatet, men han er #notallmen, så lad os
sige, at det ikke var dét, der gjorde udslaget.
Forenede ”bros”
Problemet er bare, at så dukker en anden bekymring op: At
Martin Thorborg havde læst unge mænd rigtigt, da han tilbage i februar slog
alarm: At kvindernes mobilisering kunne være farlig. ”Pas nu på, hvad I har
gang i her, I er ved at sejre jer ihjel”. Han oplevede, at udskamningen af unge
mænd efterlader dem med håbløshed og vrede.
I valgkampagnen tog Trump på en såkaldt ”bro”-tur, hvor han
talte ind i netop denne målgruppe af mænd, der havde fået nok af den wokeism,
som er blevet et skældsord.
En rigtig mand som Trump med masser af succes og penge taler
– ligesom Andrew Tate – direkte ind i forsmåede, mandlige egoer, og det var da
også i denne målgruppe, han vandt stort.
Men hey, igen…det behøver ikke handle om køn. De kan også
bare have stemt med pengepungen, og det er den historie, jeg helst vil tro på.
Abstrakt abort
Så er der bare lige den sidste lille
ting…Abortrettighederne. Som forsvandt, da Trump under sin forrige periode
udskiftede tre Højesteretsdommere og dermed skaffede flertal for at omstøde Roe
vs Wade-dommen fra 1973.
Harris har været meget tydelig og lovet at genindføre
abortret ved lov. Men i stemmeboksene betød dette fundamentale tab af
rettigheder ikke nok, og det er helt fair. Pengemangel kan mærkes for den
enkelte hver dag; hvad friheden til at bestemme over egen krop betyder, er mere
abstrakt.
Man kan kun håbe, det ikke er første tilbageskridt på en
konservativ vej, der bid for bid vil føre kvinderne tilbage til et liv, hvor
ikke selv kan vælge, om de først og fremmest er mødre.
Den kommende vicepræsident J.D. Vance – og formentlig
efterfølger - er langt mere ideologisk end Trump og ser kernefamilien som det
eneste saliggørende og i valgkampen har foreslået, at ens stemme skal tælle
mere, hvis man har børn.
Men hey, hey, hey…nu ser jeg igen sort på på det hele.
Måske spiller køn virkelig ingen rolle i dette. Lad os bare
holde fast i, at demokratiet virker: Folk har stemt på Trump af økonomiske
grunde.
Så er alt jo godt, og jeg kan gå afslappet på weekend. Hvor
jeg IKKE skal læse Maren Uthaug, gense ”Handmaid’s Tale” eller drikke ”Skål
Søster”-vin.
ALT for damernes podcast "Skål Søster" har lavet tre specials om det amerikanske valg, som du kan lytte til i iTunes, Spotify eller hvor du ellers hører dine podcasts.
