Sådan får du job i en krisetid
Vil du gerne have et (nyt) job, kan vi godt blive enige om, at timingen er temmelig elendig. Her midt i finanskrisen er det nemmere sagt end gjort. Men det kan heldigvis stadig lade sig gøre. Her får du fire kvinders historier om, hvordan de blev ansat. Forhåbentlig kan deres historier inspirere dig til at finde dit nye drømmejob.
Stine Bjerregaard Ditlevsen drømmer om en karriere i tv-branchen. Hun håber, at barselsvikariatet hos Discovery Channel vil føre hende videre.
Hvad går dit job ud på?
"Det er en koordinatorstilling, hvor jeg styrer speak og de små grafiske elementer, der popper op i hjørnet af skærmen, som f.eks. fortæller, hvad du skal huske at se i næste uge. Jeg dækker også Norge, Sverige og Finland. Det er en lidt atypisk akademikerstilling – hvilke erfaringer trak du på? – Ja, det er rigtigt, men jeg har altid været interesseret i at lave tv. I løbet af min studietid var jeg i praktik på DR, og senere fik jeg også et studiejob samme sted. Jeg har også arbejdet som produktionsassistent på ”Paradise Hotel”, hvor jeg stod for en række praktiske ting som at booke hoteller og rejser og sørge for visa til deltagerne. Så jeg synes, at der er en rød tråd. Mange i tv-branchen er startet som runner og har arbejdet sig op gennem systemet på den måde, men man lærer også meget om at arbejde struktureret og selvstændigt ved at gå på universitetet i seks år."
Gjorde du noget særligt for at gøre opmærksom på dig selv?
"Ja, jeg kendte hende, som skulle på barsel en lille smule, så jeg skrev en mail og spurgte, om hun syntes, jeg havde en relevant profil til jobbet. Hun opfordrede mig til at søge, hvilket helt sikkert var en fordel. Desuden havde jeg en reference i form af min tidligere chef fra DR, som min nuværende chef har arbejdet sammen med før, så hende trak jeg også på. Hvordan forberedte du dig på samtalen? – Det gjorde jeg blandt andet ved at øve mig på at besvare spørgsmål, som jeg muligvis ville få. Jeg brugte Kommunikationsforums hjemmeside, hvor der er en liste med ”dræberspørgsmål” i stil med, ”Hvordan vil din gamle chef beskrive dig?”, ”Hvad synes du selv, du skal have i løn?” og ”Hvad er dine tre bedste sider?” Det er min erfaring, at man ofte får den slags spørgsmål, og så er det godt at have svar på rede hånd. Der er nemlig flere fælder, man helst ikke skal falde i."
Læs også: Søg jobbet og få det: 10 tip
Hvor meget tror du, netværk har betydet for, at du fik stillingen?
"Det har betydet rigtigt meget. Jeg er godt klar over, at det kan være nedslående for andre at høre, hvis de ikke selv har et professionelt netværk, men det er bare så vigtigt. Jeg spurgte på et tidspunkt en produktionsleder, hvad jeg skulle gøre, for at få arbejde i branchen, og hun svarede, at jeg skulle køre på og blive ved med at kontakte folk igen og igen. Også selvom jeg fik afslag. Selvom jeg havde været i kontakt med en person for to uger siden, så skulle jeg bare ringe igen. Det var en stor overvindelse at følge det råd, fordi det ligger så langt fra min personlighed. Det er jo ikke fedt at føle sig som en pestilens, men på den anden side sker der ingenting, hvis man ikke forsøger."
Hvad betyder det for dig, at det er et barselsvikariat?
" Det er lidt dobbelt. På den ene side er det ret irriterende, fordi jeg ved, at jeg snart skal ud og søge igen, men på den anden side kan jeg godt lide den fleksibilitet, det giver. Jeg ved, at jeg vil arbejde i tv-branchen, og så er et barselsvikariat en oplagt mulighed for både at prøve mig selv af og få mere erfaring. Og så er det jo fedt at kunne skrive Discovery Channel på cv’et. Det er et velkendt, internationalt brand med masser af muligheder for at komme videre og måske arbejde i udlandet."
Har du et godt råd til jobsøgende?
"Aktiver dig selv, så du har noget at stå op til. Jeg arbejdede blandt andet frivilligt og startede en blog med en veninde. Det er nemt at miste modet, og følelsen af at være den største taber er aldrig fjern, men man er bare nødt til at hive sig selv op og klø på – selvom det er svært. Det andet råd, jeg vil give, er det klassiske om at bruge sit netværk. I dag er det mig, der får henvendelser fra folk, som jeg kender perifert, og jeg er endnu ikke blevet irriteret over det. Sådan tror jeg, de fleste har det. Det værste, der kan ske, er, at man får et afslag. Og det overlever man også."
Læs videre på næste side.
Stinne Busted Larsen fik drømmejobbet som udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps i januar. Forud for ansættelsen arbejdede hun koncentreret med at indsamle viden om organisationen og trække i alt det netværk, hun kunne komme i nærheden af.
Hvordan hørte du om opslaget?
"Jeg ”likede” Det Danske Spejderkorps på Facebook, og en dag kom der en opdatering fra dem, hvor der stod, at de søgte en ny udviklingskonsulent."
Hvordan greb du ansøgningen an?
"Da jeg så opslaget, gik jeg med det samme i gang med at undersøge alt om organisationen. Det er et sted, jeg altid har drømt om at arbejde, og jeg er selv gammel spejder. Jeg ringede for at stille spørgsmål, som jeg syntes var relevante, og for at finde ud af, hvem der sad i ansættelsesudvalget – måske kendte jeg en, der kendte en. I det hele taget trak jeg i alt det netværk, jeg kunne komme i nærheden af. Eksempelvis diskuterede jeg min ansøgning med en person med gode forbindelser til organisationen, og han gav mig fif til, hvad jeg skulle skrive. Jeg synes selv, at jeg var virkeligt modig i min ansøgning. Jeg var meget konkret i forhold til de udfordringer, jeg kunne se, der var i jobbet, og hvordan jeg ville bruge min erfaring og kompetencer til at takle dem."
Hvordan forberedte du dig til samtalen?
"Jeg havde fået en case med en problemstilling, som jeg skulle vise, jeg kunne løse, og det brugte vi den første del af samtalen på. Da samtalen var overstået, havde jeg en fornemmelse af, at jeg havde vist både entusiasme og faglig kunnen. Men på samme tid var jeg enormt bange for, at jeg ikke havde erfaring nok. Det har tidligere været årsagen til, at jeg er blevet fravalgt, og jeg var nervøs for, at det ville ske igen."
Hvordan var forløbet efter samtalen?
"Et par dage efter fik jeg at vide, at vi var to, som var gået videre til anden runde. Jeg skulle ikke til flere samtaler, men de ville indhente referencer fra mine tidligere arbejdsgivere. De ringede både til et hotel, hvor jeg har haft et studiejob, til Grønland, hvor jeg har arbejdet for selvstyret, og til Arbejdsskadestyrelsen, hvor jeg har haft en stilling i løntilskud. Det hele var pludselig meget nervepirrende, fordi jeg var så tæt på."
Hvordan fik du at vide, at jobbet var dit?
"De ringede mig op en onsdag aften 19.30 og tilbød mig jobbet. Jeg sagde ja tak, mens min familie sad og jublede i baggrunden. Da jeg havde lagt på, var det næsten ikke til at forstå, at jeg havde fået drømmejobbet. Det var jo helt vildt. Jeg brugte resten af aftenen på at ringe og fortælle de gode nyheder til folk, som havde fulgt med fra sidelinjen."
Har du et godt råd til andre, som gerne vil have et nyt job?
"Tro på, at det er dig, der skal have jobbet. Hvis du gør det, så får du også modet til at ringe og stille de spørgsmål, som betyder, at din ansøgning stikker ud blandt alle de andre. Så kan du nemlig være mere konkret og referere til en navngiven person. Jeg har øvet mig meget på at ringe op. Det tog tid at lære, men lidt efter lidt blev det naturligt. Når jeg tidligere har fået afslag, har jeg ofte kontaktet virksomheden for at høre, hvorfor jeg blev fravalgt, hvem de endte med at ansætte og for at få feedback på min ansøgning. Så lærer man noget til næste gang."
Læs også: Sådan bliver du headhuntet