Sexlegetøj: Sådan pakker du til ferien
Tag sexlegetøj med på årets sommerferie, anbefaler ALT for damernes klummeskribent.
Mmmm… SOMMER! Duften, varmen, solen – ja og måske også liiidt regnen – stemningen og bare følelsen. Jeg elsker sommeren. Alting er endnu sjovere, mere saftigt og vi mennesker er bare mere glade, når solen og varmen rammer vores ansigter. Om det også er vores fine, bare kvindeben, der er med til at skabe denne særlige stemning blandt befolkningen, kan man så tænke lidt over. Mit svar er helt klart et stort, rungende JA!
En af mine kammerater har en teori om, at der findes nogle helt særlige lagre rundt om i landet, fyldt med smukke og glade kvinder i lårkorte kjoler, som bliver lukket ”ud”, når sommeren rammer Danmark. Det må vist være lidt en hyldest til de sommerklædte, smukke danske kvinder…
Stiletterne bliver aldrig brugt, men det gør...
Der er én ting mere ved sommeren, som jeg også er særlig vild med, og som jeg også tror du er enig i - nemlig ferietid! De sidste mange år har jeg ikke prioriteret at holde ret meget sommerferie, men i år skal der nydes et par uger i sydens sol. Faktisk står jeg lige nu midt i pakningen, og jeg har overhovedet ikke styr på hvad jeg skal have med, og om jeg skal vige lidt plads til mine stilletter i kufferten – selvom jeg aldrig nogensinde har fået brugt mine stiletter på en ferie? Lige i disse situationer er jeg ret vild med ordsproget: ”Bare du har husket pas og penge, så går det hele”, for det er jo i virkeligheden dét, der er det vigtigste.
LÆS OGSÅ: 63 procent har noget "frækt" i skuffen
Der er dog én ting ved min kuffertpakning, som jeg altid har styr på, ja, nærmest før tid. Nemlig hvilke forførelsesprodukter og hvilket sexlegetøj, der skal med på ferie. Måske det igen har noget med lysten at gøre? Og naturligvis min nørdet tilgang til det qva mit arbejde. Faktisk er det lige nu det eneste, jeg har 100% styr på i min kuffert; Alt er opladet, cremerne er pakket i særskilte poser (max 100 ml. i hver beholder), vibratorerne er tastatur-låst (ja, det kan man også gøre ved det nyeste sexlegetøj), så de ikke starter midt i lufthavnen ved check-in skranken. Jeg er, så at sige, klar til at mærke ferieromancen.
Sådan udvælger du sexlegetøj til ferien
Men hvordan udvælger man egentligt de perfekte ferie-nydelsesprodukter? Jeg har min helt egen liste, som jeg altid går efter:
1) Det må helst ikke fylde for meget i kufferten. Der skal være plads til de rene underbukser, de er trods alt vigtigere at have med på ferie.
2) Hvis du gerne vil have en vibrator med i kufferten, så vær sikker på, at du enten kan pille batterierne ud eller tastaturlåse den, imens du rejser. Så slipper du for, at der opstår summende kuffert pinligheder.
3) Overvej en ekstra gang, inden du tager sexlegetøj i stål eller metal med på ferie. Og som hovedregel, må du ALDRIG lægge det i håndbagagen. Jeg taler af erfaring, da jeg selv er blevet stoppet i security i lufthavnen i Paris. Jeg var, ved en fejl, kommet til at lægge en lille bitte fin stål plug i min kuffert. Største fejl ved denne handling var, at jeg ikke havde tænkt over at vi kun tog håndbagage med på den ferie. Jeg fik en meget fin farve i kinderne, da de tog mig til siden - de troede åbenbart, at den lille plug var en patron til et våben… Det var faktisk rigtig pinligt at tage den lille plug frem og vise den til betjenten, også selvom jeg arbejder med sexlegetøj til dagligt.
4) Vælg sexlegetøj, der er vandtæt. På den måde skal du ikke skal bekymre dig over, hvor og hvordan du hiver det med ind i ferieromancen. Og rengøringen er dejlig simpel, bare ind under vandhanen med det.
5) Og tænker du, at du får du brug for det, så HUSK KONDOMER! Det er så ærgerligt, at få en sexsygdom med hjem som souvenir og mindst lige på ærgerligt at gå rundt med frygten for at være blevet smittet samt at skulle bruge en halv fridag på at tage til læge og blive testet.
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig ferie! Nyd roen, festen, vandet, solen, sommerregnen og selskabet af dine nære og kære. Og hvem ved, måske vi ses i lufthavnen en af dagene…?
Forny dit sexliv med sexlegetøj fra Sinful.dk