Sanne Cigale Benmouyal Interview ALT for damerne

Sanne Cigale: "Jeg troede, det var et vilkår at leve med utæmmet ustyrlig angst"

Journalist og vært Sanne Cigale Benmouyal om at være vokset op med forældre, der var hinandens diametrale modsætninger, om at tage springet ind i mediebranchen og om at være langt mindre udadvendt, end folk sommetider antager.

Har du et stykke tøj, du aldrig vil skille dig af med?

– Jeg har købt en vintage silkeskjorte i Tel Aviv, som jeg ikke kan lukke over brystet. Det kunne jeg egentlig heller ikke, da jeg købte den. Men drømmen om at eje den og måske endda en dag gå med den var for intens. Jeg forestiller mig stadig situationer, hvor jeg lige smyger mig i den og har en vidunderlig dag. Drømmen lever endnu.

Hvilken trend hopper du aldrig med på (igen)?

– Jeg var teenager omkring millennium, så der er en del, jeg aldrig vil hoppe med på igen. Det var meget trendy at afblege sit hår, og jeg forsøgte af flere omgange. Mit hår endte aldrig med at blive lyst. Det faldt bare af. På en måde en god læring. Du kan pynte dig. Du kan justere små ting. Men du behøver ikke ændre på dig selv. Det har jeg taget med mig siden.

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

– Mine forældre er hinandens diametrale modsætninger, så jeg har lært at se alt fra to vinkler. Jeg vidste, at hvis jeg landede et sted midt mellem dem, ville jeg lande et godt sted. Min far har lært mig altid at følge min intuition. Min mor har lært mig at tælle til ti. Både i bogstavelig og metaforisk forstand.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?

– At tage springet fra at stå som færdiguddannet cand.mag. til at starte helt grøn i mediebranchen. Jeg kunne bare mærke, at skulle ud af bøgerne og teorien. I starten sagde Anders Lund Madsen hver eneste dag til mig, at “det der kan blive din store chance”. Det var ironisk og i længden lidt hånende, men det virkede som motorisk drivkraft. Han havde jo ret. Alle optagelser var potentielt en mulighed for at sætte sit aftryk.

Hvilket råd ville du give dit yngre jeg?

– At angst kan tæmmes. Jeg troede, det var et vilkår at leve med utæmmet ustyrlig angst i mine teenageår og ind i 20’erne, og at det en dag ville forsvinde. I 20'erne fandt jeg ud af, at den var et grundvilkår, men at den skal finde et leje, hvor den ikke overskygger det hele. 

Hvornår er du mest træt af dig selv?

– Når jeg forsøger at vinde et skænderi. For der er jo reelt ingen vinder. Alligevel kan jeg gå i den fælde, hvor jeg argumenterer alene ud fra målet om at vinde.

Hvad er det underligste kompliment, du har fået?

– Poul Nesgaard sagde på et tidspunkt, da vi arbejdede på DR sammen: "Du er dygtigst til dit job, når du er lidt irriterende. Lidt ligesom du er i virkeligheden." Det var ikke en kritik sagde han, men en konstatering. Det tog mig lidt tid at se det som et kompliment, men nu forstår jeg det! Jeg er bedst, når jeg insisterer. Også når det en gang i mellem går ud over det rimelige.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Jeg er lykkeligst, når jeg er sammen med min kæreste. Det er next level at have tilføjet et lille menneske til vores tosomhed og lad os lige være helt ærlige. Det er oftest mere kaotisk end lykkeligt, men i de glimt hvor det er dejligt, er det lykkeligt på et helt nyt niveau. Jeg er ikke sikker på, at man bliver lykkelig af at få børn, men for mig er der en ny meningsfuldhed.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– Det er svært selv at svare på, men jeg tror, folk kan opfatte min distræte person som værende arrogant. Og så tror folk ofte, at jeg er meget ironisk, men jeg mener i virkeligheden 99 procent af det, jeg siger.

Hvad kan få dig til at grine?

– Efter at have arbejdet med satire i 10 år, har jeg opbygget en immunitet overfor sjovhed. Faktisk skal vi tilbage til noget basic, såsom en der falder i baggrunden, eller en der får lagkage i hovedet. Ej, faktisk er min kæreste et af de sjoveste mennesker, jeg kender. Hans timing er eminent. Og timing er alting.

Hvad ved dig overrasker folk mest?

– Folk antager ofte, at jeg er udadvendt, fordi jeg arbejder i en branche, hvor man lever af at søge folks opmærksomhed. Jeg tror, de kan blive overraskede over, at jeg lever sådan et stille liv. Jeg er ret introvert. Er flyttet ud af byen. Drikker aldrig. Kan slet ikke finde ud af at gå i byen. Og bliver angst af at tænke på for store sammenkomster.

Hvad kan gøre dig trodsig?

– Jeg er et trodsigt menneske af natur. Det er altid farligt at svare på de her spørgsmål for tænk, hvis nogen man kender, læser det og tænker, at man har misforstået sig selv. Men meget af mit arbejdsliv er bygget på trods. Jeg har altid følt, at jeg skulle bevise mig selv, og modstand er en af de største drivkræfter for mig.  Nok fordi jeg er trodsig!