Forbrug

Sådan får du flere nuller på opsparingskontoen

Hvor mange penge bruger vi egengtlig på tøj,spørger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

For nylig læste jeg udstyrslisten og prisen på alt det gear en direktør havde anskaffet sig for at gennemføre ironman i København. Hold godt fast. Det var en regning på 116.500 kr.

Det fik mig til at reflektere over, hvor mange penge vi egentlig har kastet ind i skabe og skuffer. Det  løber virkelig op i svimlende summer.

Hvad er din garderobe værd i kroner?

Prøv bare at lave dette lille tankeeksperiment og stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad er din garderobe værd i kroner? Prøv at sætte tal på, hvor mange penge du har investeret i at købe alt dit tøj, alle dine sko, bælter, takser og smykker.

Det næste, jeg vil bede om, er, at du tjekker din kontante opsparing. Er den større eller mindre end summen af dine investeringer i skabs- og skuffeindhold derhjemme. Jeg skyder på, at mange vil komme frem til at vægtskålen med opsparingen er lettere end den med værdien af garderobens indhold.

Forskellen på kortsigtede og langsigtede investeringer

Hvad kan du bruge det regnestykke til? Manøvren er god til at anskueliggøre den kortsigtede og den langsigtede investering. Det meste af det der er i garderoben, bortset fra smykkerne, er ofte næsten værdiløst sammenlignet med de summer, den er anskaffet for.

Og dertil kommer at – hånden på hjertet – du nok bare bruger 20 pct. af tingene eller mindre. Som jeg tidligere har mindet om, hersker Paretos lov altså 80/20 reglen også i klædeskabet. Alt hvad du har i din garderobe hører under dine kortsigtede investeringer. Hvad du lægger til side på din opsparingskonto hører til under de mere langsigtede investeringer.

Lev her og nu - og spar op

I en frisk undersøgelse siger 39 pct. af alle unge under 30 år, at de hellere vil leve her og nu, end at spare op. Det er en holdning til livet, som jeg på mange måder godt kan forstå.

Men det er ærgerligt, hvis man i jagten på det überfede liv overser det faktum, at man både kan leve her og nu OG lægge lidt til side.

For at få et godt liv skal vægtskålene være i balance. Der skal med andre ord være lidt flere tomme bøjler i garderoben, og lidt flere nuller bag ettallet på kontoen nede i banken. 

LÆS OGSÅ: Nye tal: Vi køber os til lykke

Fakta

Ann Lehmann Erichsen, cand. jur., er forbrugerøkonom og ansat i Nordea. Hun vil jævnligt levere klummer om penge og privatøkonomi til ALTfordamerne.dk.

Hendes fokusområde er privatøkonomi. Via undersøgelser og analyser formidler hun den nyeste viden om danskernes privatøkonomi og forbrug.