Se 10 tegn på at din baby elsker dig

Se 10 tegn på at din baby elsker dig

10. Du må ikke gå, mor!

I seks-otte-måneders-alderen begynder din baby at blive bevidst om, at du kan gå væk.

Han forstår endnu ikke, at du kommer tilbage igen, når du pludselig forsvinder ud i køkkenet eller på toilettet, og derfor skal du ikke bevæge dig mange meter væk fra yndlingen, før han stikker i et ulykkeligt hyl.

Du kender det sikkert som separationsangst, altså babys frygt for at være adskilt fra dig. Men se det fra hans synsvinkel:

Han er fuldstændig afhængig af sin mor og holder så utrolig meget af dig, at han brister i gråd, når du ikke er helt tæt på.

8. Kærlighedsblikket

For en lille baby findes der ikke et stykke legetøj, der er lige så sjovt og dejligt at kigge på som et ansigt. Især dit!

Derfor vil du opleve, at din nyfødte elsker at stirre på dig. Det er hendes måde at lære dig at kende og at forsikre sig om, at mor er der. Indimellem kan det næsten blive for intenst med alle de følelser, som øjenkontakten vækker i den lille, så hun er nødt til at kigge væk et øjeblik.

Men efter en pause er hun klar til mere, og når hun kigger igen, er det hendes måde at sige 'ja, mor, jeg vil dig!'.

9. Holder øje med dig

Når din elskling er to-tre måneder og har lært at styre hovedets bevægelser, så prøv at lægge hende på legetæppet, og tag en lille spadseretur rundt i rummet.

Du vil sikkert opdage, at hun vrider hovedet af led for at følge med i, hvor du er. Du repræsenterer tryghed, omsorg og kærlighed for hende, og derfor har hun behov for hele tiden at følge med i, hvor du er.

4. Baby-kys

Elsker din baby at gumle på din finger, at sætte gummerne i din skulder eller at smaske løs på din kind?

Den lilles primære følesans sidder i munden, og ligesom hun udforsker legetøjet, tæerne og snippen af en stofble ved at gnaske løs på herlighederne, kan hun slet ikke lade være med at 'smage' på dig.

Det kan gøre overraskende ondt at blive bidt af de stort set tandløse gummer, men inden du stikker i et skrig, så husk, at babykysset faktisk er givet i ren kærlighed: Hun kan simpelthen ikke få nok af sin mor!

LÆS OGSÅ hos Voresborn.dk: 7 skønne aktiviteter til barslen

3. Over til moar

Som helt spæd kunne dit barn måske vandre fra arm til arm uden at protestere. Men i seks-otte-månedersalderen går det muligvis ikke så gelinde længere.

Hun begynder at række de buttede arme ud efter dig for at sige 'jeg vil gerne over til dig igen, mor!'. Det er hendes måde at vise, at hun ved, hvor hun hører til.

LÆS OGSÅ hos Voresborn.dk: 4 veje til en rolig baby

6. Puttegris

Din baby har et medfødt behov for nærkontakt med sin mor, som hun får opfyldt gennem hud-modhud-kontakt med dig.

I starten er hun afhængig af, at du tager initiativ til en hyggestund, men otte-ti måneder gammel begynder hun selv at putte med dig.

Hun lægger kinden mod din hals, hiver dig i håret og piller ved dit ansigt – alt sammen for at komme helt tæt på den, hun elsker højest.

Din baby kan ikke fortælle dig med ord, hvor højt den elsker dig, men her er en liste af andre tegn på, at din kærlighed er gengældt.

1. Babys smil

Du har måske hørt, at din nyfødte først kan smile bevidst, når hun er omkring seks uger gammel.

Men før du begynder at afskrive din to uger gamle babys små trækninger omkring munden som luft i maven, så kig efter en ekstra gang.

I dag er holdningen blandt mange eksperter nemlig, at det er meget forskelligt, hvornår det første tandløse smil melder sig – for de tidlige kan det være allerede en uge efter fødslen.

I starten er det måske mere tilfældigt, hvornår baby smiler, men i løbet af de første levemåneder vil det især være synet af dit glade fjæs, der udløser tilfreds ansigtsmimik hos din baby.

Lige fra fødslen fornemmer dit barn nemlig stemningen omkring sig, og når du smiler til hende, strømmer den fantastiske følelse af kærlighed, varme og tryghed direkte ind i det lille væsen. Det gengælder grinebideren ved at sende dig et smil retur.

LÆS OGSÅ hos Voresborn.dk: 42 tip til babys første år

2. Skal vi snakke?

Hvis du kunne sætte undertekster til din babys pludrelyde, ville der helt sikkert stå 'mor, jeg kan godt lide dig!'.

Når hun i løbet af de første måneders levetid begynder at 'snakke', er det nemlig en måde at tiltrække og fastholde din opmærksomhed på.

Lige fra hyggelig småpludren til høje hvin af begejstring – hun viser dig, at hun rigtig gerne vil kommunikere med dig.

LÆS OGSÅ hos Voresborn.dk: 3 familier - Løs vores søvnproblemer!

7. Lille spejl

Du sidder med din baby i armene og kigger hende i øjnene. Du stikker tungen ud. Der går et par minutter.

Hov, hvad sker der nu – den lille tungespids kommer til syne!

Lige fra fødslen efterligner din baby dig, men det kræver tålmodighed at lege abe-efter med en lille størrelse, for ofte kommer reaktionen først efter et stykke tid.

Når lillemusen gør ligesom dig, viser hun, at hun spejler sig i dig, og at hun på den måde arbejder på at knytte tætte bånd til dig – sin mor.

5. Spjætter af mor-glæde

Har du lagt mærke til, hvordan hele kroppen går på dit barn, når du dukker op i hendes synsfelt, siger sjove lyde eller skærer ansigter?

Du kender det sikkert fra dig selv; når du får en rigtig god nyhed, kan du få lyst til at hoppe og danse af glæde.

Som voksne har vi (desværre) lært at styre vores begejstring, men din lille baby kan slet ikke lade være. Hun må bare spjætte med arme og ben for at komme af med al den lykke, der bobler rundt i hende, når hun får opmærksomhed fra dig.