Her er fortsættelsen på Jespers vilde kærlighedshistorie

For cirka otte måneder siden, var Jesper Sylvester Synnested på ferie i Miami, hvor han faldt for en smuk kvinde i hættetrøje, som han så under sin morgenløbetur på stranden. Hans opdatering på Facebook om, hvad han skulle gøre fik massiv opmærksomhed fra både hans venner og vennernes venner.

Det gav ham mod til at tage kontakt til hende, hvilket ifølge eksperter ikke er så let, som det lyder, fordi vi ofte ikke tør opsøge kærligheden. og da hun var lige så nysgerrig på ham, tog de på date.

Men da Jesper kom tilbage til Danmark, blev han to uger efter forelsket i Pia, som har et barn fra et tidligere forhold. En ny undersøgelse viser, at hver syvende skilsmisse ender med, at forældrene ikke taler sammen, og at de ikke kanfinde ud af at indgår aftaler omkring barnet med hinanden, ifølge Dr.dk.

Det er ikke tilfældet for Pia og faren til hendes barn, som Jespers historie vil vise. Her følger hans beretning om, hvordan det er at gå fra at være single til at være bonusfar for en pige, hvis biologiske far bor i Australien.

Jesper Sylvester: "Bonus dad" i lufthavnen

I går fik Pias datter Mila den vildeste og, den for hende, absolut mest uvirkelige overraskelse, da vi hentede hendes far i lufthavnen.

Men inden jeg fortæller dig, hvad der skete, så får du lige lidt background info:

Mila er syv år og født i Australien. Det er hun, fordi hendes mor en årrække boede i Australien, hvor hun mødte hendes far. En vaskeægte ozzie (australineser). Men da mor og far gik fra hinanden for fem år siden, flyttede Mila og hendes mor tilbage til Danmark.

Derfor ser hun ikke sin far, som andre børn gør. Heldigvis har det altid været muligt at ses en måned hver sommer og hver vinter. Her har de kunnet presse kærligheden ud af hinanden – og ellers holde kontakten ved lige – hver weekend på Skype.

Og det gør de.

Siden jeg kom ind i hendes liv, har jeg set, hvordan hendes far hver e.n.e.s.t.e weekend, og uden nogen aflysninger, altid har siddet klar til at sludre med hende. Se hende tegne. Synge med hende. Spille med hende. På trods af, at hans allerstørste ønske hver weekend var, at sidde ved siden af hende LIVE.

HVIS jeg nogensinde skulle kåre årets far, så ville han få både første-, anden- og tredjepladsen!

Nå, men planen var, at de igen skulle ses i sommerferien. Hun skulle til ham og være i en måned. Men af praktiske grunde, kunne det ikke lade sig gøre i år, fordi han måtte rejse til Californien i forbindelse med et nyt job.

Vi fortalte ikke noget til Mila, da det ville knuse hende. Vi regnede med, at det ville løse sig på en anden måde. Men det gjorde det ikke. Der er nu gået 10 måneder siden, de har set hinanden – den længste tid de nogensinde har været fra hinanden.

Men pludselig da jeg i sidste uge hører, at han skal hjem fra Californien og til Australien, så får jeg en idé. Hvad med at mellemlande i Danmark og bare hænge ud hos os i nogle uger?

Da alle tre voksne er færdige med at tænke "Hvorfor tænkte vi ikke på det noget før", går der ikke mange minutter, før vi har modtaget hans rejsedetaljer. Han kommer om fem dage!

Bedst som vi skal til at fortælle det til Mila, ombestemmer vi os. Nogle timer inden det hele faldt på plads, gik Mila nemlig højlydt rundt og sagde "Jeg ville ønske, jeg snart kunne se min far. Jeg savner ham sådan". Vi beslutter os, at vi hellere vil overraske hende. Hun skal have oplevelsen af, at drømme virkelig kan gå i opfyldelse.

Da jeg henter hende fra fritidshjemmet i går, siger hun "Jeg gad SÅ godt, at du snart møder min far. I minder så meget om hinanden". Jeg siger til hende, at det skal jeg nok komme til (faktisk om tre timer, men det ved hun ikke endnu).

Vi kører mod lufthavnen under det påskud, at vi skal hente min gode ven Sebastian, som har været i Tyskland. Bilen bliver parkeret og vi begynder at gå ind mod terminal 3. Vi når dårligt at gå ind, før Mila siger "Hvornår kan vi hente MIN far i lufthavnen?". Pia og jeg smiler til hinanden, og er samtidig ved at DØ af spænding.

Da vi kommer hen til ankomsthallen i terminal 3, sætter vi Mila på en stol med sin iPad, og lader hende fordybe sig i hendes største passion – Minecraft. Vi står nu og kigger direkte på de to elektriske døre, som alle de rejsende kommer ud af.

Imens kommer jeg til at tænke på alle de gange, jeg selv er "ankommet". Følelsen af at have rejst en milliard år og glæden ved at komme hjem til den velkendte CPH Airport. Når jeg så endelig har hentet baggage og kommer ud til ankomsthallen, er det første jeg møder, 50 lettere skuffede ansigter. Jeg var ikke HAM, de ventede.

Anyway. Jeg er utålmodig. Jeg forlader Pia og går helt op til dørene. Mit hoved er ved at knække af, fordi jeg desperat forsøger at kigge igennem revnerne på dørene. Tænk hvis jeg kunne nå at se ham, INDEN han kom ud (!)

Samtidig er det sgu lidt surealistisk. Her står jeg og tripper som en anden teenager, der venter på sin kæreste, og så er det en mand, jeg aldrig har mødt. Bedst som jeg står og skal til at kontemplerer lidt mere over det, SER JEG HAM! ARGH!

Han er her!

Fuck! Han kigger kort på mig, men fortsætter ligeud og for øje på Pia. Min mave er ved at springe. Da han er et par meter forbi mig, lister jeg mig ind bag ham, som en anden ninja, så jeg kan følge med i det hele. Han parkerer sin baggagevogn og Pia peger over mod Mila.

Han går forsigtigt over og sætter sig på hug foran hendes stol, og lægger hånden på hendes ene ben. Hun kigger forvirret op og ser ham. Som om det var synsbedrag, kigger hun ned igen. Hun troede bogstavlig talt ikke sine egne øjne!

Mila kigger op igen, tager fat i hans hånd og udbryder højt "Dad? DAAAD?" Han løfter hende op, hun er stadig helt er i chok. Men da hun hører hans stemme sige "Hello Angel", lyser hele hendes ansigt fuldstændig op. Hun véd, det er ham.

Hendes drøm gik i opfyldelse.

Han tuder. Mila tuder. Pia tuder. Selv det koreanske par ved siden af tuder. Jeg overgår selvfølgelig dem alle, ved at tude så meget, at mine briller dugger. Er du sindssyg en vild oplevelse. Den var lige til Youtube.

Jeg tager hans bagagevogn, og vi går ud mod bilen. Vognen var lidt svær at styre, fordi den inkluderede et to meter højt surfbræt.

Da vi kommer ud til bilen, kan jeg se han glor lidt mærkeligt på den. Sjovt, for det gjorde alle andre også, da vi parkerede. Det er åbenbart ikke normalt, at man henter folk i lufthavnen i en Fiat 500 med en kæmpe trailer bag på?

Vi forlader lufthavnen. Rammer motorvejen. Jeg føler mig ret så ovenpå.

Just another day in the new life of a bonus dad.

Læs også om Jespers første møde med Mila på hans blog her.

LÆS OGSÅ: "Jeg elsker ikke mine bonusbørn"

LÆS OGSÅ: Ekspert: Sådan er du en god bonusmor

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Undgå børnekriser juleaften