Sebastian Jessen: "Det overgår alt at skabe et liv med den, man elsker"
Om at elske primitive YouTube-videoer, om at blive far for første gang og om at bande lidt for meget – også i sønnens nærvær.
Hvilke ord bruger du lidt for ofte?
– Jeg synes ærligt talt, at jeg bander for meget og bliver irriteret, når jeg hører andre tale groft. Nogle gange kan det løbe af med mig – så får den fuld skrue. Arbejdsmæssigt har det også været en udfordring, fordi det ikke lyder pænt at bande på film. Tit får jeg smidt et par bandeord ind, og så gør instruktøren mig lige opmærksom på det. Jeg skal også være et godt eksempel for min søn, der lige er i den alder, hvor han suger alt til sig. Det lyder altså ikke så pænt, når lille Hector siger ”fuck”.
Hvornår har du sidst grædt af grin?
– Det er lidt primitivt det her, men jeg elsker prank-videoer på YouTube. Jeg kan simpelthen ikke have det i mig, så jeg flækker sammen af grin. Det er især de der shampoo-pranks, hvor folk panikker og stresser over det shampoo-ræs, de har kørende.
Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– I start-20’erne kunne jeg mærke, at det var skuespil, jeg brændte for. Det blev helt klart for mig, at jeg satte pris på den tilværelse, som det at være skuespiller giver én. Nogle gange har du en masse arbejde, men jeg nød også at have de stille perioder, hvor man kunne gøre hobbyagtige ting. Efter jeg har fået barn, har det vist sig at være fantastisk. Jeg kan være mere tilstede i hverdagen for ham. Jeg kan godt lide den der freelance-tilværelse.
Hvilket årti ville du trylle dig tilbage til, hvis du kunne?
– Jeg er ret vild med ”Midnight in Paris” af Woody Allen. Den tid, 1920’erne, som Owen Wilson rejser tilbage til, er virkelig fascinerende. Jeg bilder mig ikke ind, at det er en bedre tid, end den vi er i nu, for jeg tror altid, at man vil se tilbage og sige: ”Det var meget bedre dengang…”
Hvad ville dit yngre jeg sige til dig, hvis det så dig i dag?
– Han ville sige: ”Tak, fordi du lyttede til dig selv og ikke alle dem, som sagde, at det var for usikkert at blive skuespiller”.
Hvilken dag har betydet mest i dit liv?
– Da min søn blev født. Der findes intet andet svar. Det overgår alt, fordi man har skabt et liv med den, man elsker. Vi havde planlagt en hjemmefødsel, men da han skulle ud, kom presseveerne ikke, så vi fik bestilt en taxa. Vi sad i morgentrafikken fra Amager mod Hvidovre Hospital, og min kone var 10 cm åben, og han havde nærmest halvdelen af hovedet ude. Vi måtte køre i nødsporet på grund af kø. At se den kraft der kom ud af Karin – det urmenneske, der kom op i hende. Det var simpelthen så vildt. Man kan få nok så meget respekt for det, man kan, men det er usammenligneligt med min søns fødsel.
Hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?
– Nu nævner jeg to ting: At vise kærlighed over for andre og hjælpe andre. Min mor har altid vist sin kærlighed til min bror og jeg, og det føler jeg, at hun har lært mig at give udtryk for. Jeg har altid oplevet i min opvækst, at hun hjalp, når det gjaldt, og det føler jeg også, at jeg selv gør nu takket være hende. Jeg vil gerne gå det ekstra stykke for at hjælpe andre. Og så har hun også lært mig at lave mad – rent lavpraktisk – og det sætter jeg sindssygt meget pris på nu.
Hvad er dit bedste råd mod kærestesorger?
– Når man har oplevet ægte kærlighed, og har lyst til at grave sig ned i et sort hul, når den slutter, er det vigtigt at huske, at der findes så mange fantastiske mennesker på denne jord. Jeg siger ikke, at det er nemt, men jeg tror, at han/hun, der er helt rigtig for dig, er derude.