Pachinko på Apple TV+

En Emmyvinder, en ’Downton Abbey’- skuespiller og slægtsdrama: Her er 3 serier, du bør se lige nu

3 nye serier anbefalet af kulturredaktør Ditte-Marie Ascanius.

Komediedrama

Midt i en shitstorm

Picture Shows: Episode 1 - Douglas (HUGH BONNEVILLE) and Madeline (KAREN GILLAN)

Miniserien 'Douglas Is Cancelled' har Hugh Bonneville, der er bedre kendt som Robert Crawley i periodedramaet 'Downton Abbey', i hovedrollen som den respekterede, midaldrende nyhedsvært Douglas Bellowes (Hugh Bonneville).

Douglas har status som et nationalt ikon, der tilsyneladende ikke kan træde et skridt forkert. Han elsker det liv, han har skabt sammen med sin kone Sheila (Alex Kingston), men når kameraet er slukket, har Douglas også et uophørligt behov for at blive bekræftet af sin yngre medvært Madeline (Karen Gillan). 

Han lever et privilegeret liv, lige indtil han kommer med en malplaceret joke ved sin fætters bryllup. Den bliver overhørt af en af de andre gæster, og Douglas ender i en digital shitstorm, der bliver blæst ud af proportioner. Spørgsmålet er nu, om han bliver et offer for cancel culture, og om han kan regne med opbakning fra sine kolleger. Serien består af fire episoder.

Se 'Douglas Is Cancelled' på SkyShowtime.

Drama

I krig og kærlighed

Slægtsdramaet 'Pachinko' er baseret på Min Jin Lee bog fra 2017, hvor vi følger en koreansk familie gennem fire generationer. Familien forlader hjemlandet i et forsøg på at overleve og få succes. 

Det er en historie om krig og fred, kærlighed og tab samt triumf og opgør, der udover Korea tager os med til Japan og Amerika.

Se 'Pachinko' på Apple TV+.

Thriller

På vagt i Liverpool

Der var for nylig premiere på anden sæson af 'The Responder', der følger politibetjenten Chris (Martin Freeman), som kører natpatrulje i Liverpool. Han forsøger at holde sin sti ren efter at have været på kant med loven. 

Det er nu lettere sagt end gjort. Martin Freeman modtog en Emmy for sin rolle ved sidste års uddeling.

Se 'The Responder' på DR TV.