Sidse Babett Knudsen: Jeg har virkelig haft potentiale til at være en rigtig led satan
Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen i en ny film, der handler om voksenmobning. Det emne lægger den 51-årige skuespillerinde nært, da hun selv har oplevet situationer med voksenmobning og derfor har taget en beslutning om ikke at være den, der mobber.
Voksenmobning er desværre ikke et ukendt fænomen på mange arbejdspladser. Det sætter filmen ”Undtagelsen” fokus på med Sidste Babett Knudsen i hovedrollen som bibliotekaren Anne-Lise, der bliver holdt udenfor af sine yngre kollegaer. Mobning er også noget, som den 51-årige skuespiller selv har oplevet både som barn og voksen. Derfor har hun taget en beslutning om ikke at være den, der mobber.
”Jeg besluttede for mange, mange år siden, at jeg ikke vil være den, der mobber, og derfor har jeg haft brug for nogle midler til at håndtere sådan nogle situationer, så jeg netop ikke er på det hold, der kaster med mudder”, fortæller Sidste Babett Knudsen i et interview i denne uges ALT for damerne.
Da Sidste Babett Knudsen som ung gik på teaterskolen i Frankrig, oplevede hun flere episoder med voksenmobning, da hun var den eneste udlændinge. Det var i forvejen en svær tid med kun få timers søvn om natten, da hun arbejdede på en bar ved siden af studierne for at kunne betale for skolen. Det endte med, at hun for en stund måtte rejse tilbage til Danmark.
”Jeg var rimelig hudløs. Og så … aj, ja, der var jo også noget med at kysse på en forkert – det gør man jo på sådan en teaterskole. Så jeg kyssede på en forkert, sårede en, og så var de ligesom alle sammen pludselig imod mig. Altså, det var de jo ikke for alvor, men der var sådan et fællesbillede, der blev dannet af, hvem jeg var, som jeg ikke kunne finde ud af. Og så måtte jeg tage hjem til Danmark, hvor jeg gik hos en psykolog, som sagde, at jeg skulle passe på min egen ”lille have”. Jeg skulle lave et lille stakit omkring min have. Det var jo bare noget med at sætte nogle grænser, og det hjalp mig”, siger skuespillerinden.
En svær balance
Da Sidse Babett Knudsen vendte tilbage til Frankrig og teaterskolen, så hun sine medstuderende stå bag det stakit, hun havde sat op for at beskytte sig selv. Det gjorde, at hun mærkede forskellen på, om man står på den side, hvor der bliver mobbet, eller den anden hvor man selv oplever mobningen, og det medførte beslutningen om ikke at ville være i gruppen af dem, der peger fingre ad andre, selvom det ikke altid er helt nemt for skuespillerinden, der med sine egne ord beskriver, at hun har et satirisk øje.
”Det er helt klart noget med, at det i virkeligheden ikke er min natur, det er noget, jeg har skullet lære mig selv. Balance. Og når jeg siger, at det er en beslutning, jeg har taget, så er det fordi, jeg kan sagtens være ondskabsfuld. Skarp. Jeg er også god til at spille virkelig stride bananer. Jeg har det helt klart i mig. Så hvis jeg ikke vil se mig selv sådan – og det har jeg ikke lyst til – så skal jeg gøre mig umage. Og faktisk er jeg ikke sådan mere. Jeg synes ikke, at jeg er en strid banan mere. Men jeg har virkelig haft potentiale for at være en rigtig led satan”.
Læs hele interviewet med Sidste Babett Knudsen i denne uges ALT for damerne, hvor hun også fortæller om sin rolle i filmen ”Undtagelsen”, en helt særlig episode med voksenmobning på sit arbejde samt sin barndom i Tanzania, hvor hun var det eneste hvide barn.