Signe Svendsen hylder sin 17-årige datter: "Dét er jeg enormt stolt af"
Selvom Signe Svendsen fik sit gennembrud for 22 år siden og nu har fundet sin rette hylde som musiker, kan hun stadig kæmpe med andres forventninger til hende. Når tvivlen tager over, og hun ikke er god til at lytte til sin mavefornemmelse, står hendes teenagedatter klar på sidelinjen med gode råd.
Hvordan tror du, at andre ser dig?
"Jeg kan godt have en fornemmelse af, at fordi jeg fik et massivt og populært gennembrud for 22 år siden, så er der en del, der stadig ser mig som hende fra grandprixet dengang. Jeg var til en venindes 50-års fødselsdag for ikke særlig længe siden, hvor flere kvinder på min egen alder spurgte mig, om jeg stadig synger.
Det var supersyret for mig at blive spurgt om det, fordi jeg har udgivet fem albums og turneret Danmark rundt mange gange siden. Men når du én gang har fået et gennembrud og er brudt ind i folks bevidsthed, så skal der ret meget til, før du kan ændre det billede. Jeg kan også sagtens forstå, at det er sådan. I hverdagen tænker jeg heldigvis ikke så meget over det, fordi jeg jo har mit trofaste publikum, og der kommer hele tiden flere til."
Hvad tænker du om, at kvindelige musikere i din aldersgruppe sjældent bliver spillet i radioen?
"Det, synes jeg, er langt ude, og det vil jeg ønske, at vi kan ændre på. Der er jo virkelig mange kvinder på min alder, som stadig hører radio, og de vil da gerne høre sange, som de kan spejle sig i. Efter kvindelige musikere runder de 30 år, sker der et skift i afspilningen af deres musik i radioen.
Der er, så vidt jeg ved, ikke særligt mange danske kvindelige kunstnere mellem 45 og 60, som bliver afspillet på P4, og det forstår jeg slet ikke. Når midaldrende mandlige kunstnere kan få afspillet deres sange om at være midt i livet, så tror jeg også, at mange kvinder derude vil have lyst til at høre sange om, hvad det vil sige at være midt i livet som kvinde."
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
"Udover at have udviklet en enormt stor selvironi, så kan jeg mærke, at jeg har
erfaringen med mig, og at der er en masse ting, som jeg ved nu. Jeg ved, at livet handler om, at der bliver ved med at dukke nye ting op, som man kan være i tvivl om, og at der altid vil opstå nye spørgsmål.
Tvivlen er en makker, som jeg har med mig hele vejen, og det har jeg fundet fred med. Da jeg var yngre, var jeg dårligere til at hvile i, at livet kan bringe forandring. Der havde jeg mere en tro på, at hvis jeg bare kom rundt om det næste hjørne eller den næste forandring, så ville alting falde på plads, og så ville jeg kende svarene på alt.
Det var en kæmpestor fejlvurdering, og der skal man simpelthen have levet livet længe nok til at forstå, at det ikke kun handler om at komme rundt om det næste hjørne."
Hvad er ellers det vigtigste, du har lært om dig selv de seneste år?
"I mange år har jeg haft en smule behagesyge, hvor jeg gerne har villet have, at alle er glade og tilfredse omkring mig. Hvis jeg står i en situation, hvor jeg kan mærke, at der er nogle forventninger til, hvem jeg skal være, eller hvad jeg skal give fra mig, så er jeg meget bevidst om, at jeg gerne vil leve op til det.
Til en koncert sidste sommer stod jeg i en situation, hvor publikum havde en stille forventning om, at jeg skulle fortælle historier og anekdoter under koncerten, som jeg plejer. Men lige den dag havde jeg bare lyst til at levere et show, hvor jeg koncentrerede mig om musikken. Jeg prøvede derfor at finde en middelvej for ikke at skuffe nogen, men så endte showet lidt mellem to stole, følte jeg.
Det gjorde mig faktisk ulykkelig i flere dage efter, fordi jeg følte, at jeg både havde skuffet mig selv og mit publikum. Der lærte jeg, at jeg for alt i verden altid skal løbe med det, jeg selv tror på. Det gælder alle aspekter i mit liv. Så bliver det altid bedst, og så må jeg kæmpe imod min behagesyge. Min datter er også god til at fortælle mig, at jeg skal lytte mere til mig selv, hvis jeg lige glemmer det."
Er hun god til at lære dig ting?
"Jeg synes, at jeg lærer noget af hende hele tiden. Hun er rigtig god til at give mig modspil, men også god til at fortælle mig, hvis jeg er for hård ved mig selv. Hun er meget tryg ved at være den, hun er, og det er jeg enormt stolt af.
Vi er tre herhjemme på matriklen, og hun er nok den klogeste af os. Hvis man sammenligner med mig som 17-årig, har hun meget mere fat i, hvem hun er, og hun har en meget større integritet. Selvom den her generation kan bøvle med alt muligt, så har de i hvert fald lært, at de er hele mennesker, og at de skal respekteres som hele mennesker.
Det er også enormt fedt at se, hvad feminismen og hele den bølge, som har stået på de seneste år, har gjort for hende, og hvordan den har gjort hende og andre unge kvinder mere trygge ved at sætte grænser og sige fra. Da jeg var 17 år, ville jeg måske have været mere tilbøjelig til at lade mig rive med."