"Jeg blev hasteopereret, og lægen sagde, at jeg ikke ville kunne få børn"

Har du et stykke tøj, der betyder noget særligt?

– En støvet rosa strik-cardigan, som jeg fik af min mor i 40-års fødselsdagsgave. Hun har selv strikket den, og jeg har den ofte på derhjemme, når jeg trasker rundt i slap-af-tøj. Jeg har især haft den meget på i vintermånederne, hvor jeg har skrevet på en bog om min mors liv. Så føler jeg mig omsvøbt i hendes kærlighed og omsorg, og det giver mig en inderlig glædesfølelse. Min mor fik uhelbredelig cancer i 2016, og vi troede alle, at hun skulle dø. At hun stadig er sammen med os, er et mirakel – og at hun var med til min store 40-års fødselsdagsfest, havde jeg simpelthen ikke troet, da hun blev syg. Så jeg var meget taknemmelig for, at hun var der til min fødselsdagsfest. Det var en magisk dag med min familie og venner.  

Hvad er din livret, og hvad siger det om dig?

– Det er svært, for jeg har mange retter jeg elsker. Alt fra min mors hjemmelavet aubergineret og kylling i ris til højbelagt stjerneskud og sushi. Min smagssanser afspejler min mangfoldighed og flerdimensionalitet. Jeg elsker lakrids lige så meget som gulab jamon, som er en sød karamelliseret indisk-pakistansk dessert. I min verden vælger jeg det bedste fra alle steder, fra mit barndomshjem, fra min skole, fra mine rejser, fra mine møder med fremmede, jeg møder tilfældigt og som inviterer på te eller mad et sted i verden.

– Folk, der byder mig indenfor i deres hjem med kærlighed trods den ulykke, de befinder sig i – der har jeg haft øjeblikke, hvor den mad, jeg fik serveret, smagte bedre end på en Michelin-restaurant, fordi det var tilberedt med kærlighed og spist med stor ømhed og gæstfrihed. Så mad er for mig i den grad oplevelser, sanser, indtryk og de mennesker, jeg er sammen med. Til min 40-års fødselsdagsfest genskabte kokken retter fra flere af de lande, jeg har rejst i, og jeg fortalte mine gæster en historie til hver ret. På den måde tog vi på en smuk rejse sammen, og det betød meget for mig at tage mine venner med til fjerne egne gennem maden. Det var rørende.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Jeg er en storyteller. Jeg har altid elsket at skrive og læse, og lige siden jeg var barn har jeg skrevet små historier. Og så har jeg altid haft en udlængsel – jeg ville ud at rejse og opleve verden. Så allerede i 7. klasse vidste jeg, at jeg ville være journalist, for så kunne jeg kombinere min rejselyst med skrivningen. Mine to klasse-lærere inspirerede mig meget, for den ene var min dansklærer, der lærte mig at sætte kommaer og stave. Den anden var min matematiklærer, der rejste meget og hvert år efter sommerferien viste dias fra sine rejser. Og jeg husker, hvordan jeg dengang drømte om

selv at rejse verden tynd.

Hvis du helt frit kunne vælge, hvem ville du så helst tilbringe en dag med?

– Nelson Mandela. Fordi han er en stor inspiration og et menneske, jeg ser op til. Jeg tror, mange kunne lære meget af hans tålmodighed og kamp for noget større end ham selv. Han er et forbillede, og verden har brug for flere som ham.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Når mine to sønner overdynger mig med kys og kram, og vi fjoller ubekymret. Når vi griner og danser. Når vi tager på cykeltur i skoven med madpakker – eller spiller et spil. Det er små øjeblikke, hvor de siger eller gør noget, sender et intimt blik, kaster sig i armene på en. Det er de små lykkestrejf, der gør mig dybt taknemmelig. Det er så livsbekræftende og en kontrast til den ondskab, jeg oplever ude i verden.

– Jeg spørger ofte mig selv, hvordan jeg kunne være i tvivl om, at jeg ville have børn. Det har aldrig været min store drøm, men jeg kan takke min kroniske sygdom endometriose, for den blev tilfældigt opdaget, da jeg var 34. Jeg blev hasteopereret, og lægen sagde, at jeg ikke ville kunne få børn på en naturlig måde, fordi jeg havde endometriose i svær grad. Så skulle jeg jo tage stilling. Og jeg besluttede at prøve, og det var et mirakel, at jeg blev gravid på naturlig vis. Så jeg har takket lægen for, at han tvang mig til at tage stilling.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?

– Folk, der sladrer og bagtaler, har jeg ingen respekt for. Så betyder det, at de også bagtaler mig, så snart jeg har vendt ryggen til. Så jeg forsøger bevidst at holde mig fra de typer, for de bidrager ikke med noget godt. Jeg er meget bevidst om de energier, vi mennesker udsender, og jeg er med årene blevet bedre til at sige fra og holde mig væk fra destruktive og giftige energier.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– At jeg er så alvorlig og ikke kan grine, fordi de ofte ser mig rapportere fra steder med krig og katastrofer. Så når jeg holder foredrag, bliver mange ofte overrasket over min latter og dårlige humor. Men det er jo fordi, de er vant til at se mig rapportere om alvorlige emner, så jeg synes, det er rigtig befriende, at jeg i mit nye job som vært på Go' Aften Live kan vise lidt personlighed og både grine og smile.